Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr Dække
142
krak). 2>. med langt el. stridt Håar,
lufs, m. D. med ujoevnt el. busket Håar,
pysje, f. Jfr. *påse(o’) : *okse-, tjorpåse ;
gå’r-, ejter-, sinne-påse. D. af besynder
lig Skikkelse el. afvigende fra de mest
bekjendte Former, trol’, n. (s]e-, tokne
(oo)-, kros’-t., o: ©øu^re, GjElleorm,
©fjerne). D., som gj?r Skade paa
Støren (Mus, Fugl), sko’ t(oo), m. ( Vistn
ok egentl. skod; jfr. gl. n. skoO, n.,
ftobeßg Ting"). D., forhadt el. Skade
dyr (Lus, Mus, Rotter), u-kjo, n. (u-tjo),
uty, n. Sv. * ot?. D., udmcerket ved
frygtelig Dristighed, Rovlyst, Graadig
hed. Arrighet,, trol’, n. Jfr. Uhyre.
Hol, af gnavende D., skår-mål (o-o),
m. Egentl. Ml". Dyrs Uddunft
ninger, dyr-o’s, ni. Spor ester D.,
dyr-far, n., dyr-fe’t, n. Grav (Fcelde)
for (vilde) D., dyr-grav, f., dyr-stu’p, n.
Mk. *dyM>kjælv, m., *vejde-skjælte, m. =
dyre-skjælv, m.
Dyr, a., også i * dyr; (hellig, hDlitidelig),
*dyr: sværje dyrt; gjære sin dyraste ejd;
(kostelig, vcerdifuld), "H^r; (kostbar), *6yr,
»6^l’li^ipt. Nogetid., *dyrvoren, *dyr
leg. Blive dyrere, *dyrkast, *dyme.
Det bliver dyrt, jfr. »det tær koste
flæsk«. Jfr. og: det kostar mejr, æn det
det smakar (o: end det fornpier). (Som
holder sin Vare i M Pris), *6?r. «Han
er dyr på det«.
Dyreart, *dyrslag.
Dyrebar, kostelig, kjær, *sæl (*mi sæle
mor), *dyr, *dyrværdig, *dyrleg, *høg,
*besg-værdig ; *dyr-kj«jpt.
Dyrehave (Menageri), dyr-hage, in., d.
gård (H. D.). Jfr. sy. djurgård. Også
Thiergarten eg. — gård.
Dyrekredsen, sol-banen (eg. solvejen, sol
skjejet).
Sprenge, dyr-rike, n.
Dyresax, sjækte, f. Mk. *dyr-grav, f. og
dyr-stup, n. Jfr. Fcelde.
Dyrestikkelse, dyrskap, n., dyr-skapnad, m.;
krater-ham, m. «Kaste krøterham på«,
o : forvandle til Dyr. (W 3 Folkesagn").
Dyr!)ed (Kostbarhed), dyrlejk, in.
Dyrifl, *6713k, dyr-.
Dyrkbar (om Gord), *dyrkande.
Dyrke, *dyrke; jl*hævde, *dyrke.
Dyrkelse, *67rkna(6).
Dyrkning (Jordens), *67lkna’, nZevdinss, f.
Dysenteri (enteron, Indvold, Meyer), blod
gang, blod-sot. Dert. dlo6-80ttiss, o:
som lider af Dysent. Mk. *fløde, m.,
o: Blodtab", Nlodstod".
Dysmorst, misdamnelse^ vanskapthet.
Dysmorsifk, vanskapt, mis-dannet.
Dysvevfl, sva’k mage? låk (?) (mage)-mæl-
ting, f., langsom (mat-)smælting ; bindelse
(forstopp.). Jfr. FordKelse, Obstruktion.
DysVeptisk, usmæltelig, svær at smælte.
Dyspnoe, ånde-nød ; (i ringere Grad), kort
el. stak-åndethet. Stakket heter i *stok-
kot, stakkot el. støkkot. Sy. stackig.
Dysse, s. (Sten-), ras, *røjs, f.
Dysse, v., b. (Barn) i Syvn, *roe, h^fse(y)
(-te), *huske (på armene, op og ned),
*rugge (i svævn), vågge(o), svæve (-de),
*6iBBe (dv. 6i33inss). Jfr. Rystelse. D.
ned, dytte ned (1.N1., o: lægge ned,
dcrkke); (neddysse), *sone ned, *sone.
Dyst, 1. (Kamp), strid, m., spark, n., spræng,
m.,spænne,n.,spænnetak,n.,rykkje-tak, n.,
r7llliie-3i)Zenne, n.,bask, n., *baske-tak (H.
Ibs.), hete(i), f., skåv(o), n.(avskuve-skauv,
t. Schub, o: StM, ta’k, n., ryk’, m.,
fang-tak, nappe-t. (også H. D.), teke, n.,
lejk, m., bardage, m._, *flage, f., rid, f.,
de^te, n., åte(o), f. (6e^ toke trjå åto, o:
de røg sammen tre Gange for at brydes ;
gl. n. etja, fjæmpe), svejv, m., omgang?
dust, m. Landstads Folkeviser, s. 264.
2. (fint Mel, aßelftøb), *dust, f., mja-l-d.,
duste-mj-øl (over flatbrød, som stekes),
mja-1-duft, L (*Duft, o: ©tøt)).
Dyfttjcemper, kap-skytter, k.-springer, k.
turner, -roer, -rider?; i^rZetg-nian.
Dyftleb, kap-løp. Jfr. Turnering, ridder
lek, -spil.
Dysuri (= Dysuresis), kåld-pis («urin
tvangc). jfr. ©tranguri.
Dysoeftesis, u»føl«somh«t, slø(v)het. Jfr.
MeslM, UfMom.
Dcedlllisk, vilsom; kunstig, opfinsom. Jfr.
Forvillet.
2)O£gge, gi (fremmed) melk (om amme) ;
*r©kte ; kæle for. Mk. dægge i * er =
vatne, «bedugge*.
Dcek (paa FartK), dæk’, n. LflftD. (over
et wutn i et FartK), *lening, m., læ(n)
-ning. D. over Sagrummet i ett Baad,
lyfting, m, Jfr. Sag.
Dcrkke, et, dåk’(o), f. (såsom av sno) ; (Tag
paa Hus), tækel(e), Ni., av ta’k. Jfr. gl.
n. J)ekjull. (sCce^, ©ælfen), brejdsle, f.,
åbrejdsle, dver-b., under-b., bleje, f.,
2-IllZe<le (B. B.), tæpe, n. (gl. n. tepet),
tM6? (H. D., jfr. Betrcek); *ho, f.,
ljo-fåt(o), f. Jfr. sko-fåt (fot-ty). Gl. n.
fot, Klcedning. Ljo-fåt el. ljo er ==
Dcrkken, som lcegges under KlMsadlen.
2t|ttbt D. (om tynde Skyer, om Rim
el. tynd ©ne, om t. Skum), hi’m, n.,
hirne, f. Tyndt D. af Dunster i Luften,
hime, f., tim, n., *dæmme, f., *dimme, f.
Jfr. Hylster.
Dcrkke, v. (t. beden), dækkje, *fate(ar)
(svejpe [-te], rejve[ar], *linde, kjærve).
Jfr. Omvikle. (Bord med Dug), *duke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
