Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Eftertale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Eftertale — Egn.
Flittig E., etter-graving, f., etter-lejting,
f. Jfr. Efterforflnmg.
Eftertale (Dadel), atal, n., atale, m. (mk.
åtals-laus), etter-tale, f., -rede, f.; åmæle,
n. ( sj«lden"), åtfinning, f. Gl. n. atala,
åmæli. Jfr. Rygte.
Eftertanke, tank(j)e, m., etter-t., om-t.
(»det vil være eM tanke med alt«);
hugs, n., åt-hu’g, m. (Oftmcerksomhed,
Agtpaagivenhed), øreste(a), f. (»d’er ingæ
é. i han«, o: han tcenker aldrig efter,
hvad man siger til ham". Uvis Oftrind").
vv. »restalau3, uopmcerksom. Mangel
Pllll E», tankeløjse, f.
Oftertid, etter-tid, f.
Eftertragte, stræve, sitte, stå, være efter (en);
*tra (>66e), trast (>66eBt), tratte(ar), *hipe,
*hike(ar), *længte, *lange, længjast,
stunde(ar). Jfr. Begjcrre.
Eftertrop, efter-flok, -hær?
Eftertryk (efter t. Nachdruck). fynd, f.,
klæmb(e), m. (fynd og klæm’) ; kraft,
vend, f. Jfr. Fynd. «Han gjor’e ikkje
stor’e vend’a«. »D’er ikkje nokor vend
med hånom«, o.
Eftertrykkelig, fynderleg, *fyndig, som har
KlZein’. Jfr. s^n6-or6, d: eft. Ord.
Eftertcrnke, tænkje etter. Jfr. Betcenke,
Overveie.
Eftertcenkfom , etter- tænksam, -*tænkt,
*håttig. Jfr. Oftmcerksom.
Efterve (t. Nachweh), etter-værk, m. (d :
-»smærte«), -lidelse, etter-slæng, m. ; jfr.
bak-slæng, m., -slag, n., -stejt, m. Ho
var låk’ utav værkjom (værkjer, in. pl.,
Efterveer efter Barselseng), Jfr. Mindelse ;
Eftersmcrk.
Eftervife (efter t. nachweisen), påvise.
Molb.
Eftervinter (Sne, Kulde om Vaaren),
uryk’, in., u-ri(d), f., il’-ri’, kalori’,
val3’li, jfr. og gauk-ri, f., o: Kulde i
Midten af Mai; brøsje(y’), f. Av brase
(o), Vindstpd, Stormbyge.
Eftervcext (Efterslcet), etter-gror, in. Jfr.
Efterstcrt.
E’g, e^lc, f. Mk. Njlie-dor6. -darll(o), -holt,
-lauv; ejkemåling, o: EfterligN. af Ege-
Veden. Mk. I^keB-<ial, -fjord, av ejke,
n.. o: EgefivV.
Egal, jævn, likedan, like stor, like meget,
like, likelig; make, ens, samme. »Det
er mig d. samme D : er egal.
Egalisere, jævne, likelig-gere, gere like,
ligne (med)?, jævnstille?, like-stille.
@floHtéf likhet, jam(n)skap, m., jamna’,
in., alle stænders jævn-godhet, jævn
byrdighet, likestilling.
Egllrd, hensyn, agtelse, *akt, f. Jfr.
Hemingsvisen : du aktar inkje, kven du
Bkvt(er). Jfr. Hensyn, Respekt.
Ege (i Hjul), 1. ejke, f., ejkert, m., hjul
spik, f. Sv. ekra. 2. (Itben Pram el.
Foerge af nogle faa Planker), ejk(j)e, f.,
eke. Gl. n. eikja.
Egen, ejgen. Min egen, sin eg., sjels
min, s. sin (gl. n. sjalfs sin). Voere sin
eg. Herre, være sin ejgen. E. (ilke som
andre), sær? *særlyndt.
Egenhed, ejgenskap, m., lag, n.; særlejk,
IN., underlighet. Jfr. Eiendommelighed,
Egenstab; Scerhed.
Ggenkjoerlig, *sjel(v)-kjær.
Egenmcrgtig, *ejnrådig, *ejnrå(d)en, *rå(d)
rikjen. Som adv.: uløjves (uten lov).
»Han tok dæ uløjves».
Egennytte, *sjøl(v)nytte. I.IN.
Egensindig, *(v)rangvis, *(v)rangvoren,
sjøl(v)-rådog (o : selvrådig), sjel-styren,
amper, *ejn-vis, serklok(ee), *tværkyndt.
Egensindighed, sjølrådighet, sjølv-ræde, f.;
ranglæte, f. (I nuldere Mening), sjølv
vild, f. (sjavvile, Telem.).
Ggenskab (t. Eigenschaft), ejgenskap, m.,
Kat’, m. (gl. n. håttr, Maade, Bestaffen-
Beb); (naturlig), kynde, n., kynd, f. (gl.
n. livncli, eng. liind), kynne, n. (gl. n.
livnni); mynd, f., mynje, f. (gl. n. mynd,
o: Egenst., 2lrt, Maade); lag, n. («fisken
hæv de’ lage’, at han —«) ; (Kraft, Virk
ning), gjær(d), f. (d’er ej underleg g.
med det); to, n., tv, n. (jfr. Anlceg,
Sindelag); ve’l, m. (jfr. Art); manke,
kænne-mærke, særkænne; (god el. ond)
side. Daarlig, ond E., lyte, n., tat’,
m. (låk t., store-t., fante-tåt’), vejle, f.,
vank, n., skavank, m., u-gjærd, f., u-gjen,
(u-gin), k., u-givnad, m.
Egentlig (t. eigentlich), 1. e^enle^? (gl. n.
eiginlegr); likefram, endefram, *sjølve,
sjølvare (s. ga’ren, ben egentl. G.); 2.
(rigtig, sand), *rektig, *rettog, rettig
(»Hun, min rettige Viv«, Fr. Bg.), san,
virkelig (mots. tilsynelatende, foregiven:
hans egentl. Forbrydelse"), ret, hoved
(,,egentl. Bemcerkelse, egentl. Forretn.";
dertil er han eg. bestemt, o: scrrlig,
ncrrmest best."); 3. med rette, rettest,
helst (jeg burde med rette have gjort
det). Jeg har egentl. ingen Lyft, jeg
har, sant at sige, ingen lyst.
(Sgenøb, åkorn, n., ejke-nå’t(o), f.
Egern, iko(r)n, n. (in.), ikorre, etkon’ (gl.
n. ikorni, m.). Lj?sere Venoevnelse" :
fure-flas, n., tre-bjøn, buske-bj.
Egeskov, ejke, n., ejke-skog.
Egeved, ejke, n.
Egn (Gegend, I^old.), landskap; strøk,
strækning, grænd, f. (Østg.), kværv, m.
(e) ?, omkværv, m., kværve, n., om
kverve, n., *toler(fl.); grænser (på desse
grænsom»), *lej(d), f. (på desse lej’om»),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
