Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Egne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egne — Ekstatisk. 149
kant (på vest-, øst-kanten ; på disse, våre
kanter; ut-kant, 0: afsides @gn, el. Del
f. E. af Vyen); leste, n. («det var på
dette 1. her, at eg miste det«), laut, f.
(som ellers er en Fordybning i et Land
flår); jfr. (at) lute, o: bFie sig forover,
gl. n. liita — laut, sy. 16’t), om-lænde,
n. (Lin.), Udtrykkes ofte nøjere ved
ordene hærad, n., bygd, f. osv. (i bygdi
ved Dalmanuta, Lm.). Hjembygd, føde
b., i)Zel’-d.; stor-d., o: vel befolket, t«t
bygget Egn. Her i Egnen, her i bygden
(soknet, amtet). I sammensætn. : -Ilende,
n. (mark-, skog-1.). E., UVeisoM, u-lænde,
n. «Izt^. Jfr. Distrikt, Omegn.
Egne sig for, same (-de), høve (-de);
B«mme (sig for), passe s. for (til), svare
til, skikke sig.
Egoisme, selvkærhet Mold.), jeg-syke
(Fr. H.), jeg-sot (E. Begh), selv-syke
(C. riou^), 3elv-^odliet ; (mindre stcerk),
egenkærlighet.
Egoist, selv-kær Mold.), jegsottig (E. Bøgh)
person.
Egoister», selvkærlig, egennyttig tNnlce
måte og adfærd. Meyer.
Egoistist, selv-kær (Molb.), jegsottig (E. B.),
zelvzvk (B. Bj.), *sjøl(v)-kær ; (i mindre
©rab), egenkærlig, selvgod, egennyttig.
(Sgregte, ypperlig, fortrinlig, *overs, *overs
leg, *ofseleg; *framifrå, *grepa, øver
gangs(y)- (kar), *ejgna.
Eh I)isu, Ja"Ja (ikke : »nuvel«, el. »velan«,
el. »godt«),
Ei da! nej da! å nej da!
Gsi&øløtt, se Idol.
Eie, ejge (ejg — åtte — at’). Eiende,
ejgande. Både ejg. og lejgande, I :
baade Eier og Leier, haabt Husbond og
Tjener.
Eie (Besiddelse), ejge, f. Mk. *ejnejge,
*samejge. «Det fanst ikkje i mit ejge».
Eiegod (eg.: altid god), jfr. *nav’god.
(Stettbel(e), næme, n.; (Jord, ©fot) under
en Gaard), vald, n., ejge, n., ejgn, f.;
ejgne-lo’t, m. (u), ejgne-mon, m.; ty, n.
God E., ejgne-lo’t(u), m., -ting, m. Jfr.
Bohave, Gods. TK.
Eiendom, e^edom, m., e)Fe, n., e^FN, f.,
ejgna(d), m.; rik(j)e («lier ser du mit
hejle r.«); (Forraad), håve, f. (hejle
håva mi, o : alt hvlld jeg har) ; fæ(e’), n.
Mk. fæstarfe, liggjande f. G., som
hflrer til en Hnsholdn., bu, n. (sitje i
uskift bu). (Mark el. Skov, som horer
til en Gaard), hævd, f. Godt vedlige
holdt E., bNvd, f. Slet el.siadelig E-,
u-ejge, f.
Eiendommelig, BZer sVnt. B. B.
Eiendommelighed, kynne, n., sær-ejgn, f.
(Lm.), «egenskap», *lag, tat’, m. Fisken
har det lag, at —. Jfr. Natur.
Eier, e^zar, m., *e^liai-; drot’ (i: *land
drot).
Eievoerdig, ejgande, ejgeleg. Gl. n. ejgu
lessl.
Eiland, øj, f.
Einerlei, samme el. gamle gnaget, et og
d. samme, det samme og d. s.
Eifenfresfer, jfr. sværd-sluker, blod-tapper,
p2nne-Il1«vel (H. P
. S.), åre-later?
Gftettion, utkastelse.
Ekkel, se Wkkel.
Ekko, genlyd, *dværg-mål (gl. n. dverg
måli), galder, m. (n.), ljom, m., om,
m.; ver (veder)-mål, n. (-måle, f.). St)nes
opfattet som Luftrpst og saaledes abffilt
fra dvergmål^. Give E., ljome(ar),
*jalme, ome(ar), svare («det svarar i
fjællet»), tvi-ljo(d)e(ar). Dobbelt E. give,
tvi-rynje (-runde).
QsHat, glans, knal’ (tysk), smæl\ m.; (Op
sigt), sti’r, m. («detta skal give folk ejn
s.«); frægd, f., *gjet-ord, *ords-auke, m.
(ry, n.). M,Rygte.
Eklatant, glimrende, ypperlig, iøjne-fal
lende, *overs, *ov-; lydelig; med glans
(«et utfal med g.«).
Eklektiker, val(g)-visman, -lærd? (som ikke
nalder sig til nogen enkelt skole el. lære
bygning, som prMer Alt og beholder
det Nedste"), blæ-tænker? fri-tænker (mots.
skole-tænker) ; jfr. lri-IZeke, lri-me3ter, i
mots. til overhørte ( er,atttinerebe") læker
(mestere). Blæ, »bledja« (-bladde) er
,;iKelge blandt flere Ting, gjennemse
noget for at finbe bet bekvemmeste".
Elektifk, prøvende, væljende.
Eklekticisme , val(g) - lærdom -visdom ;
sanke-v.? (med nogen Ringeagt), pluk’
visdom?
@fltjjfe (-sis), eg. uteblivelse; formørkelse
mørk(je), n. (y). Sol-, måne-*mørkje ?
Eklipsere, »formørke«, mørkje (-te).
Ekliptikken, sol-banen, (bedre) solvejen
(H. D.), mellem himmeltegnene ni., sol
skjej(d)et; *dyre-ringen (Draunkvædet).
H. P. S : solgangs-banen.
Ekloge, utval ; »hyrde«-digt, gæ(t)sle-kvæde,
n., landligt kvæde, hjuring-vise?, gjætar
vise? Jfr. Digt.
Ekstase, henrykkelse, sjæls-opløftelse (at
man er fra sig selv, ute av sig selv, av
glæde over noget) ; sæle, f. (?)> o : salig
het, himmel-færd, f.? høj flugt; bri’kne,
f., ut-exte (L2ndBt., Draum3kvZedet), *egse,
n. Komme i Elft., gå berserkergang.
Jfr. Begeistring.
Ekftllsere, henrive, løfte, varme ; trylle (-te).
Etstlltift, nen-rivende, lienreven, luktende,
opløftet, himmel-høj, (likesom) ute av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
