Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Elev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elev — Elveleie. 151
Se ©lenbig. (©tnaaligfieb, tt§fel§eb), se
Lumpen, Ussel.
Elev, foster-son, -datter ; lærling. Jfr. Dl
feisel.
Elevation, lettelse, opi., højde, ophøjelse;
rejsning (kanonens) ; hævelse el. hævning.
H. P
. S.
Elevere, lafte, hæve; stille en kanon (h^jt).
Lm.
Elfenben, *ki3.dein, n. (I^IN.). Om nizden
se Elefant. I * effel-bejn.
©tg (Elsdyr), elg. Mk. el(3)3brz6(o), o:
Håar af E.; -hud, -kolle, o: Hun-Elg;
elg-okse(u’) — bringe, m., o: HllN-Elg.
©tigere, kåre, vælje, lejte ut, ta’ ut, blæ
(»bledja«) ut.
Eliminere, drive, skyte el. stryke ut, lægge
av el. ned (»sl©ife«) ; ut-drive, *land-lyse,
-*vise.
Elision, bort-kastelse, ut-støtelse.
Elite, utval, kærne. Eliten (billedlig),
jfr. blomsten ; fløten (i lægre stil) . Eliter,
utvalte, utsøkte hær-mæn (soldater).
Glitetrop(per), adel-fylking (H. D.; gl. n.
aåalfylkingr), kærne-manskap, -trop. Jfr.
Kjcernetrop.
Elixir, av-kok, kraft-a.; livs-drik el. kraft
6. (H. P
. S.), helse-dryk’, m., *lækje
d., *hejle-våg, f. E. <i’amou/-, rune
dråper (H. D.), efter Riechs «Fra Fjæld
og Hav*. Runer i * er Tryllemidler.
Den store E., de vises sten.
El(le), Elletrce (Almus, 3v. al, 8v. * tildels
alder), *or, m., ore, m. (åre, år, or’, ot,
«re, l.), older, in. (oldre, oddre, ordre).
Til older passer gl. n. olr, også elrir.
Lyft E. (Almus incana), grå-ore, kvit-o.
el. older (*olden-åre). Mk. ore-bårk(o),
in., -holt, n., -komar(u), m. (jfr. %vp
knop), -lauv, -rust, f., o: Krat; older
holt, -skog, -ved(i) osv.
Elle-, Elver-Folt, alv- (»alf«.), alve- (også
Leiv-, e), huldre-, tufte-, haug-, vætte-folk.
Alv — Skvvaand. Mk. *hulder-kal’,
-kyr (-fe), -3iat’, m., -spel, n., o: Ellef
olkets Musik"; vZette-liauss, in. — hulder
h., o: EllehFi. Jfr. alv-eld, -blåster, in.
(= trol’-b., draug-drev, i, n., ælve-blåst),
-gust, k., -nsevr, -skat(o), o: Skud af en
Alf.
Ellekone, tufte-kjærring, væt’(e), f. (vætter,
vit’, godvætra, e), hulder (huld, hulda,
hold, hod’, ulder, uldre, uld, udde,
hudde); tysje (2: £u3fefk>inbe) ; skog-fru,
-snærte. Jfr. Vcette, kvindelig.
Ellekrat, ore-kjær1 (B. B.), -rust, f., older
kjærre, m.
Eller, *elder.
Ellers, *ellest, elles (helles, helst), *annars,
annast, *minder (-dre, -ders). Sv eldest.
»Eg trudde, at det var sant, minder hadde
eg ikkje sagt det«.
Elletrunte, ore-stub, -stuv, m.
©ttettilfc, sanseløs, *ør,*tullen, *vil’, *galen,
ustyrlig, kat, tøjlesløs, stormende.
Elling, and-un^e.
©ltt»fe, eg. uteblivelse, utelatelse (av et
el. flere ord); av-lang runding (L. K. D.),
lang-runding? æg-r. ? keglesnits-linje.
Meyer.
Elliptisi, avlang-rund (Lin.), avl.-flatrund,
lang-rund, æg-rund. Jfr. Oval.
©trø, Elmetrce (Ulmus), alm, m. (ælm, å’m).
Eloge, lov, n., lovtale, ros, pris. ©loger,
lov-piizuinZer. Meyer.
Elokution, eg. uttale; «stil«, o: ordlyd,
iklædning, framstilling («språklig*, i ord),
målføring? Jfr. Foredrag.
©to!ttett(t)!B, veltalenhet, ord-hægd, f.
Elokvent, veltalende, *ordhag, *kring-sval
lande, *kring-målog, *kring-mælt.
Elongation, »forlængelse«, længjing, f., ut
strækning.
Elsdyr, se Elg.
©tffe, *ælske (e), *hug-bære. Elstende,
ælskande. Elfiet, *huglagd, *hugbåren.
Som ikke kan elfie, hug-stålen(o).
©tffetig, ælskeleg.
Elster, ælskar; (Beiler), bedel, i, m.,
bedlar(i), m.
ElstvV, ælskug. Eg. ælsk-hug. Gl. elskugi,
elsknugi.
Elstovsdrik, elske-drik. Asbj.
Elstovshandel, kvinne-færd (H. D.). I *
er kvendefærd, f., kvindelig Opftrsel".
ElstvVstanker, giftar-tankar, -hug, in.
©IffttCCrbig, 2elsllVNr6oF, ZeiskeleL.
Eludere, omgå, kring-gange (Lin.), undgå,
und-vike, gjække (ar? også gikke) ; av
værje, avbøte, kroke(ar). Mk. og*krok
take, vikje (-te). Jfr. *ord-vik (under
fundig fortolkning av sit givne ord).
Elusion, Elussrifi, jfr. Studere.
©tugation, se Luxation.
Elv, ælv, f., å, f. Jfr. Flod, Aa. En
Ting, som driver paa Land fra E.,
strand-ræk(e), n.
Elvebakke, hoi, å-braut, f., mæ’l(e), m.;
ælve-bakke (-ar-), in., -mæl(e), m.
Elvebred, ælve-stø(d), f., stede (steje, sta’,
steggje), land-steg(i), n. Mk. ste’-ful’,
o: ful’ til øverste mål; Uling, in.,
o: det, at æ. er stelul’; Zelve-dare, m.,
om selv, stegen, saa Våndet gaar op i
Grcrsvcrxten".
Elvebrud (Jordfald), a-brat(o), n., selve
drat.
Elvekloft (Gren af Vandl^b), KviBl, m.
(kvitl, Zl. n. livi3i); kil, in., na’r, n.
Elveleie, -l?b, elve-far, n. (Q. x. v.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
