Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Ekvarreret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ekvarreret — Elendighed.
150
sig selv ; "°SN’I, sali^, drukken ; liimmel
karen, vsere i den tredje liimmel.
Begeistret, Henrykt.
Ekvarreret (equ-), lir-liu^^en (f. e. drozten)
n. v.
Ekvesterstatue, stand-billed tilhest, rytter-b.?
@lt)ipogc (’peking), eg. bunad, m. ; »for
syning« av skip, altså skips-bunad el. ut
rigning, »utrustning» ; færdes-grejer, -ty
(kørety, hester og vogn), stas-vogn,
QLerre- el. liNl3kap3-voZN (H. P
. S.);
vejde-grejer (jagt-g., -ty); hær-grejer
(»Icri^3«tv, hærty, en høveds-mans bunad
el. ty); «utstyr», tarvende, n., rejding,
f., inanninT (jfr. Bemanding, et Skibs)?
skips-manskap ; opklædning. Jfr. For
syning, Udrustning.
Ekvipere, bu ut (-dde), rejde (-dde), manne
(et skip); *sZehe stad, (ruste ut, utstyre);
klæde op : *hyre, hyre at. Jfr. Udruste,
Udstyre, Forsyne, Vernande.
El, se @Eetræ.
Elaborere, ut-arbejde, meke(ar).
Elan, sprang, til-s., til-løp, storm-løp; høj
flugt.
Elasticitet, fjær-kraft (alt 1797), spænning,
f., spændighet (H. D., W. Scharl.),
spænrde)kraft (Molb., N. M. Pet.),
W^Gelissnet, BprZet’ og spæn’ (1.m.),
hær’, m., fjør-ælte, f., ståde(o), f. (det
gjek s. or fjori, o : Laasfjcrren tabte sin
SpVndkraft). G., f. E. iet Baand
(at bet kan tpies og igjen krympes sam
men), stræk’, m.: ejt band med s. i.
Elastist, spændig (Ørst.), spænd-dygtig
(Molb.), spænstig (hos nogle), *hærren;
tøjgjeleg, *spraut, sprætten (Lm.), *stin’
(dertil: stin-ljVr, f., o: Spring-, Spcende
fjær f. E. i 2aas); jfr. *mjuk, *sejg.
E. vcere, give w^. i.m.
Eldorado (3K^nfter!anb, ibealt L.), eg. det
(for)gylte (landet), gul-landet (o : Syd
amerika); jfr. det »forjættede« land,
paradis, Edens hage. Jfr. og: lyksalig
hetens &, alve-land, ut-røst (i folkesagn).
Jfr. Slaraffenland, Utopien.
Elefant, fils-dyr (jfr. rens-dyr, elgs-d.), H.
P
. S. I filsben — Elfenben er det gl. d.
fil = Elefant tilstede.
(g(cgfltt(t)å, slepenhet, finhet, pynt, «smak»,
gildhet, ov-g. ? grumhet (efter *grum),
stauthet? Jfr. Pragt, Prunk.
Elegant, *sn, 312N8.KN (H. P
. S.), *gild,
*ov-g., *skir (*skir-lagd, -lejt), *brikjen,
«staselig», »fornem utsøkt, glimrende,
pyntet, smakful, *grum, *glu’p, gresk,
*3taut; (af Skabning), tin-d7L^ (^?a.).
8e Dandy.
Elegi, klage- el. sørge-kvæde, -digt.
Elegisk, klagende, rørende ; »følsom»; klage
el. vemodi^-dlid. H. P
. S.
Eleison, »forbarmdig«, miBkun (mig, ham?),
vær nådig, vær *miskunsam, da deg!
Elettion, val(g), kåring; nåde-va’l (Prcede
stination).
Elektor (-teur), viljer.
Elektrisere, (at) lyne?, lyn-fyIle?, vække
ravkraft ; *skake, *riste (med glæde, sorg),
kvejkje, gløde, opgløde, opflamme, op
ildne. Jfr. Begeistre; Ryfte, Opstamme.
Elektrifermasiine, lyn-værk, -stel? lys
æmnings-værk ?
Elettricitet, lynild, lynkraft (H. D.), lyn
æmnef (1.-»stof«), 1.-fængje? (W.), rav
kraft (1.M.), gnistri^liet. H. P
. S. »De
hurtigste Befordringsmidler med Damp og
Lynild*, l. K. D. Atmoffoerifi E.,
luft-lynæmne. G., positiv — negativ,
ja-, nej- el. glas-, lak-lysæmne. Isolere
(5,, av-stænge. Prof. Christi.
Elektrisk, lyn-æmne-, -æmnet? -kraftig?
-håldig?; gnistrig (jfr. gnistrende; som
kølig, jfr. kølende; stridig, jfr. stridende).
H. P. S.
(Sldtrif(Jr, »ettr, lyner? Likeså: lyn(æmne)
gæmmer for Elektrofor; 1.-luftsyn for
Elektrometeor; 1.-måler f. Elektrometer;
1.-vækker f. Elektromotor; 1.- viser f.
Elektrofkoft?
Elektrum, rav, ,delN3ten», o: brænne-sten,
brand-sten ?
Element, æmne (N. M. Pet.), grun-æ. (alt
1797; sv. grund-amne), mo’r-æ. ? fore
komst (også H. D.)i livs-æmne? livs
vilkår, »liv< ( Vandet er Fiskens E.",
o: hans liv; jfr. og: dit Liv er dit
Fcrdreland"); liv3-luft. Jfr. Medium.
E—ter (i Kundstabsfag, Kunst), første
grunner, for-kunskaper (el. for-»øvelser«),
grun-lærdom el. -lære? Det danske,
norste, nordisie E. i Literat., jfr. det
d., n., nordiske i bokligheten.
Elementcer, .tar, -tair, =tariff, for-, gran-,
begynner- : for-kunskap, grun-begrep, be
gynner-bøker? første b.?; far-slcole, under
-8., o: E.-Skole (i Sverige om latinskolen,
i mots. vel til kaskolen, univers.).
Elende (t. Elend, o: Landstygtighed ?), stor
ulykke, ynkelig tilstand.
Elendig (t. elend), ynkeleg, u(3)sel, vesal
(liM.), *eleg (gl. n. ele^r, dv. eierskap.),
syndeleg; hærveleg, uhærvelig(det samme)
(gl. n. liertiie^l, o: styg, skammelig),
særdeles ring, låk, *skarven, *skral.
Også skarve-, fille- m. m. (gamp, øjk) =
skåt(o)-gamp, -mær. Jfr. Ussel, Daarlig,
Ynkelig. E. (usselt) Folk, skarv til folk.
Fr. Bg.
Elendighed, u(s)seldom, stakkarsdom, ynk,
m., ynkelighet, ålmåsedom (o-o), sørgelig
tilstand, nød (stor); hug-værk, hjærte
værk; armodsdom (også moralfl E.). Lm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
