Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Eng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Eng- — Enkomium
gjcerdet, træ(d)e, n., trø(d)e, n. Eng
strimmel at slåa til en vts Tid, tejg, in
(tun-t., slåtte-t.), von, f. (jfr. *one om
en skogtejg. Sv. * von, an, f., ane, m.
©ngfirimmel). E., forn kan staaes a
en Mand paa en Dag, e^n KarB (dags
slåtte, rej(d)emål. Mk. eng-lænde, n.,
-løde, f. (2: Lade), -rejnsking (jfr. [at"
rsche, y, tr^e, y), -slåt (-slætte), m.,
-sprætte (jfr. Grashoppe), -strå (o : Hvene
grcrs, Agrostis), -tejg, -vål’.
Eng, 3Eng st. enge), trang (t.’dr7sta),
(3^lden) *3nZev; (som Aabning), *ang
(a.-r»ine, 2: Tranghed; ang-nlet: I:
Garn med smaa Master): )tr.
*knap’, *krap’. KIK. Enghove, nov
trang, IN.
Engagement, fæste, f., fæstelse, fæstemål1
n., stena(d), m., ste(d)smål, n.; (For
bindtlighed, Forpligtelse),slc7i6, f., skyld
nad, in.; inbydelse, inbud?; tjeneste, sys
selsættelse, plas, tilsættelse i æmbed:
fægtning.
Engagere, tinge på en, t. en (til noget,
som skal gøres), fale(ar); inbyde (til
dans), byde op (bjode i * er og =
invitere, indbyde); (til Forretning), fæste
(-te), ste(d)e (-dde), tåge i tjeneste, til
sætte (d: »an«sætte); (om Skib), lejge
(-de), o: befragte. E. sig, fXste sig,
love 8. bort. Engageret, in-sæt’, lejet
(jfr. Linietropper): (forpligtet), lovet bort,
*tinga’, *bort-tinga\ optagen, buden, op
buden; sysselsat. «Manskapet er eng. «,
o: ri ilden. England er eng. med
Amerika, har forretninger på, med A.
E. for saa el. saa stor Sum, jfr. In
teresseret for. E. med Fienden, i kast
med f.
Engang, *tildes (eg vejt de’ inkje sjøl t.),
6eBnel6er, Engang; (fordum), ej-tid, ejt
sin’. Ikke eng., ikkje deshelder, des
mejr, tildes.
Engel, *engel, sendebud, utsending. Mk.
*engel-rejn, *engle-skare, *-sång(o).
Gngelst(e) Syge, valk, m.; sve’k? (i), n. (f.).
Eng(e)lcender, *engelsman (SV. engelsm.,
fransm.). Jfr. *engels-ul, -jarn, -væv.
Engerstde (Galium boreale), må(d)re(o), f.,
more(oo)-gras, n. (maure, m.-blom, møjre),
fægre(e), f., kvit-f.
Engkarse (Cardamine pratensis), eng-karse,
blejk-urt.
Engnellike, se Lychnis Jlos Cuculi.
Engranunkel, akkeleje, f. Akeleje (med
enkelt k) er hos Serens. = AqvUegia
vulgaris.
Engfyre, se Syre, Rumex acetosa.
Gng-Uld sN-lo^aT-nm /<?iiMl«nl og
angustif), *myr-dun, -dup’, -lop’, -kol’,
m.-ul’, f., hår-kal’, in., fivel, m., myr-f.,
fivel-rok, killing-rok. Gl. n. fffa.
EnhllllNdet, *eMnZen6t, *LMNXn6eS.
Enhed (Helhed, at noget ikke er sammen
sat), ejnin^, f., e^nl^li, m., ne^lin?, f.,
hejlskap; (Delenes Dberen§ft. tneb det
Hele), samhøve, n. (jfr. Harmoni): (2ig
hed), *ejnskap.
Enhver, *kvar(kvNr; eM og k., *kor,*hor,
*hør). Gl. n. kvarr, hverr.
Enig (t. einig), Barn6sin6 med (1.1N.),
*samd (samde om flere, av sæmje(e) ; bare
i n.), *sams, *samtykt, *samstelt, *sam
liZel6i^, o: forn holder sammen; ejnig;
sainra6fte), lorlilct(e). Enige t)ære,*sæmje,
*samde være.
Enighed, Ba’in, IN., BZein6, f., samtykke,
n., BainnXl6e, 2: sam(men)-hald, sam
nad (fredeligt samliv). I E., *sams.
Jfr. Overensstemmelse.
Enkauftift, in-brænt. gttlftuftif, inbrænt
maleri.
Enke, *enkje, ekkje. Mk. enkje-stand,
-sæte; -brud = kone-brud.
Enkemand, enkje-man, ekkjebose, 2: ung
E. (bose — bause, 0: dygtig Karl).
Også (mest i spøg), hågstal(o) (t. Hage
stolz, enlig Pers.). Passende Gifte for
Enke el. Gnkem., enkje-høve, n., enkje
inan3-n. % Enkemand len visLeg), ænkliug,
m., ekling. Sy. enkling.
Enkelt (efter Dalin : t. einfel, n. s. enkeld,
holl. enkel), ejnleg (ejn e. stad, tid,
mots.: ymse stader, tider), e)NBtaka;
(simpel), eM.falci (gl. n. einfal6r); (ren,
üblandet, f. E. Korn), *ejnar(d) (eM2r’e
rug); (ikke sammenlagt), eM.lagd, -fZeI6,
-slængd (mots. tvi-fæld) ; (om %øi: enkelt
Bredde), *ejn-brejd ; (enkelt Traad, ikke
tvunden), ejn-gjængd (d: som går alene,
mots. tvunnen); (scerstilt), ejn-skild (gl.
n. einskil<sr). Med enkelt Rad Knapper,
ejn-knæpt. Med enkelt Scet Klceder,
ejn-klæd’ (ikke tvi-kl.). Sat i enkelt
JHæHe, ejn-sæt’(e). En enkelt Gang,
*ejnvending, f. e.: »d’er inkje gjort i ej
eMv.«. Enkelt Vokal (modsat Tvelyd),
ejnsæt ljodstav (Lin.). Enkelt finnes også
i skikkelsen enkel; således ikke blot i sv. ,
men også oftere i vort bokmål, — og da
denne form er så utbred, var det kanske
best at hjælpe den fræm.
znkelthed, enkelhet? (uten t? jfr. Enkelt).
Enkeltvis, en for en, *ejnskils, -skilt, o :
for sig selv (3v. enskilt, o: privat"); på
stykkje-tal.
©ttfiribion, se Enchir.
Enklave, strø-gods (dansk blad), *utangards
ejge; utlænde?
Enklllvere, inslutte, avstænge.
Enkomium, lov, lovtale, ros, hæderlig el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
