Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Faredag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faredag — Farve.
174
mange år«. Fare vild, *misfare. Fa
tenbe (gaaenbe) frem paa en vis Maade,
*-før, t. e. rad-, sejn-, har’-før ; *ejn-før,
o: som farer el. gjpr noget alene. Jfr.
Forvilde.
Faredag (Flyttedag), far-dag, m. Lidet
brugt".
Farefuld, *fåre-ful.
Farelss, kare-lau3. Jfr. Sikker, Tryg.
Faren (vel, ilde), *faren, stelt, *stad: ille
stelt, *ille faren, *ille komen, naudstad’;
vel faren. Jfr. Forlegen.
Farer: Chinaf. osv., -*kar: nord-far, hel
land^kar; *framfar, 2-. Forgjcenger. Jfr.
Støtte.
Farifceer, «3kin«-nellig pel3., 3kr«mter?
nøkler. ogsa: (en) egenret-kZerdig. Om
3kin- i Bkinliellig in. in. se Skin. Ikr. og
Hyller.
Farifoeifk, egen-retkZerdig ; ,3kin«nellig,
»nvkkei3k», kalsk.
Farisoeisme, Belvgudnet, egenretkZerdignet ;
gkinnellignet, »nvkleri«. 3kr«int, zkr^in
ter 05V. er ikkke ekter *.
Farlig, *fårleg (gl. n. farleg), *vond (»d’er
inkje vondt i det*), *va(6e)leg (L. Lrl.),
*våde-, såsom i våde-værk ; hæt’ (liv-,
frost-, skrid-h.), falleg (meget), liv-laus;
ka-uZev (o: stem at bestille med), *nær
gildra(t), *speleg, vågal, *vågeleg, våg
sam, spøkjen, spøkjeleg, ottesam(oo),
otteleg; vådelig (Molb.: forceldet". H.
D.). Ikte f., V2g-laus(t). Det er ikke
f. med det, det lig’ inkje mejr ved.
F
. Farvand, urejnt farvatn. F
. Gjer
ttittg, våde-værk, n. F
. Sted (f. E.
formed. Jord- el. Snestred), otte-stad, IN.;
jfr. *otte-gard. F
. Tilft., *fårskap, m.,
kar.dXve, k. Tillatelig til farligt Fore
tag, *vå-værken. Jfr. Dumdristig.
Farmaci, lækedom(s)-kyndighet (-kunne?
jfr. Filologi).
Farmakolog, iNlcelcrakt-lNrer (H. P
. S.),
el. lækeråds-kænner ?
Farmakologi (Lcere om Lcrgemidlerne, deres
Egenstaber og Kroefter), lækedom(s)-lære,
lækeråds-lære ? el. -kunskap? Lækeråd
= lækemiddel. Eller bare råd? Mk.
søke råd hos doktoren, råd for ilct (Gigt).
Blev dette råd således brukt i særlig
forstand s,,in spede"), kunde vi få let
vinte navn for ordene på Farma- og
Apotek-: råd-kænner, råd-kunne; råd
lære, råd-handler m. fl.
Farmakologisi, i el. om lækedoms-lære ?
Farmakon, læke-middel, -råd; trol-drlk
(trylle-d.), trylle-middel ; gift.
artttaf lækedoms-opskrift, medikament
lov (Fædrel., d.), bedre: lækedoms-lov?
Vil man godkjenne «apotek*, får man
f. e. apoteker-lærdom el. kyndighet for
Farmaci, apoteker-bok for Farmakope
{ -pø) osv. Jfr. Farmakologi.
Far niente, driveri (Molb.), rangl, n.,
-gling, f., slænging («ga og slænge*).
Mk. og : ligge på latsiden, ligge og late
sig, læte(e), f.
Fart (at fare), færd, s. (*fart, farte, unorste
Ord"). Farten (f. E. paa 3JJjøfen), Med
fart, Nedf., Nordf,, Overf., Skibsf.,
Valf. osv., i * -færd, nedfærd osv. Jfr.
sv. himmels-færd (ikke -fart). (Reise,
SærbfeQ, færd, f. F
. (Fremstriden),
gang, m., *færd, flåg(o), n. F
. (Sei
lllds, f. E. paa Amerika), *sigling, f.
F
. (hastig Bevagelse), hast, f., snøglejk,
m., flåg(o), n. Jfr. Hurtighet». F
. (Ha
stighed, Lpb), *drægt, f. (.båten gjek’
med ful’ d.«), dårg(o), f., døTgje(y), f.
«Det gjek med same darren». F
. (2pb,
Glidning), lajpt, k. I flyvende F., 6»
rende fort (gl. n. firre, bortfjcerne), i
lykt (o : Luft) og sky (fare). Fare afsted
t ftrygende F., *sope i vægen. Jfr.
*3ope av, o: rende bort. Nyere Ord".
Komme i flyvende Fart, *kome i fult
flåg. I fuld F
. komme rettbcttbcr kome
sjodande. Jfr. Bruse. ©CCttC sig i F.,
sætje seg avstad (stad), take til fiågs(o).
Jfr. lægge i vej, 1. av gårde. Asbj.
Fllrtyi (holl. vaartuiF, sv. fartyg), farty, n.
(nyere Ord), farkost, IN., kar.^reje, f.
F
. opsoette (opftøtte Paa Land), skåre(o),
ar (.skorda», gl. n. skorda). Jfr. ©tøtte.
Jfr. Q2BZetinF, k., d: FartM Oftscrtning
paa Land. Håsæting er og = var-bord,
— lausrip, — *dræglegard, o : Vcrrn for
Ladningen paa Baad. FartM Bagdel,
låring. Mk. kar-l^se, f., Fartpi-Mangel.
Farvand, farvatn; (fuldt af Skjcer og
Banker), ure^n s)ø. Smalt F., Far
sund, n. I det indre F., innan-skjærs,
-sunds.
Farve, farge, m., le’t(i’), m. Bv. farg.
F. (Hudfarve), då’m, IN., dæme, n.,
ham-le’t, m. F., ftcerk (frist, livlig),
bjartlejk. Med livlig F
., *bjart, *b.
lejt, -leta’(i). Slags F., let-slag(i), n.
Af et vift Slags F., -*lejt og leta(i’),
f. e. djart-lejt, -leta; -dæmd (om Hud
farven): *dle)k-, ljos-, sval-d.; -*laten:
lys-, mørk-laten. Mk. -lejt både om
farge og form, f. e. *rund-, lang-, raud
lejt. Bestaffen med Henf. til F., -farga’,
-leta’(i’), -let’(i’), -lejt. Mos el. Lav,
fom brnges til F., let-måse (i’ - o), m.
Farve, at, karge(ar), lete(i’), ar. F
. mat
el. fvagt, lillke(ar), o: litlce. Farvet,
farga’, leta’(i), -låten: lys-, mørk-1.
Lidt anderledes f., *av-likka] . Zøi,
som stal farves, letar(i’)-garn, n., -ty, n..
-to, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
