Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Farvekunst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farvekunst — Fattig. 175
Farveknnft, leting’), f.
Farver, fargar, m., letar(i’).
Farve-Skattering (t. Farbenschattirung),
farge-skugning ? ; jfr. Nuance.
Farve-Skifte, let(i’)-skifte, n.
Farve- Smeltning (t. Farbenschmelz), larve
smælting?
Farvning, leting, f.
£$faøT, ret, skei, billighet. Per /as et ne/as,
ved ret og uret.
Fasade, se gagabe.
Fasan, gul’-høne? glans-h. ?
Fa cikel, pakke, »hæfte«, *fugge, m.
Fascinere, *klomse(u), fjætre(e), trylle
binde (H. P
. S.). Også vel: kværve
synet (på el. for en). Dert. klomsing,
fjætring, synkværving.
Fase, skifte, n. (N. M. Petersen). Eg.:
lys-skifte (månens), lysskikkelse ; ændring
lill. Forandring), Aennein- el. overgangs
tilstand; tids-skifte. »I Tidernes Skifter«.
Welli.
Fashion, skikkelse; KlZessel; mode; 3kik
og bruk ; levemåte, god tone ; rang.
Meyer.
Fllshionabel, på moden’; fin ; fornem ; mode
nn (H. P. S.), d. e. hvad som er på
moden og som er fint.
Fasline(r), k(j)ærve(r), ris-k., -knippe(r);
l^lle-riz (H. P
. S.). Stor- el. lang
kjærve? til skilnad fra lauv-kjærve. Jfr.
vase, m. Også d. og sy.
Fast, *fast, *sw, *trauBt (o: tert, noget
haard, ikke blpd el. lps; stadig, tryg),
f. e. t. grun’, fisk (ttteb tøt, fast Kjpd),
*træg% o: fast, toet, ftcerf. Noget s.,
traustleg. (Standhaftig), *hugfast. Fast,
fastere blive, *fastne, *traustne. F
.
(haard) fllUtC, trøjste (-te) : «frostet tl»)3te
jori*. Fastgjort, *til’fZe3t.
Fast (jfr. sy. fast an), ænda, *ændå, om sen,
føre(y) alt det. Jfr. Uagtet.
Fast (t. fast), næsten, *iuest, på d. nær-
meste.
Faste, Fasten, faste, f.
Faste, at, faste, ar. Fastende, *fastande.
Fastelavnsbrfld, hejte-væg1, m. Sy. het
vagg. Efter n. t. Heetvek el. Heetlvege,
d. Hittevcegge.
Fasthed, stVle^lc (I^IN.), lastle^k, m., trauste,
m., transtleik, in., triste, m. og n.;
(Styrke, Tcethed), træg’lejk, m.
Fastne, fastne(ar), traustne(ar), trene, ar.
FasttrhTe, klomse(u), ar, fjætre(e), ar.
Fortryllet, klornsa, *Hetra’, (som) fast
grod.
Fat’ (Fatt): tåge, faa F., *få fa’t på
(lang a), *få fa’t i, *ta(ke) fa’t på, o :
få grep på, få tak på, i. Både Fad,
fa’t, o : Kar, og Fat’ i ta Fat" kommer
av fatte, *fate, gl. n. fata.
Fat: tjære saa el. faa fat stå så el. så
til. Eg vejt ikkje, kor det er voret, o :
hvordan .. . fat. D’er ikkje ret voret,
ikke ret fat.
Fatal, f»re(v)-slyei)a6 (ski-), (efter *føre
skjepna(d), m., d : forubgaaenbe Be
stemmelse"), *laga(d); *tvær-laga’, ulyk
kelig, usalig, usæl, uheldig; sørgelig;
motbydelig, led, lej. Jfr. (en, den)
fandens, pokkers, satans. Jfr. Pokker.
Fatalia, *frist, 2: tid, da noget skal være
gjort, nedfrist. Meyer. F. appellationis,
påankens tid el. bare påanke (er over
sittet el. ute), o: Termin for Paaanke
til kMere Ret.
Fatalisme, skæpne-tro, lagna(d)s- el. føre
skjepna(6)s-tlo? (jfr. Fatal), 2: tro på
lagnad, på uundgåelig skæpne (norne
tro?); tro på nåde-val(g), ni. til salighet.
Jfr. Prcedestination.
Fatalist, lagna(d)sman, norne- el. lågna’
troende ? ; frihets-nægter (nægter av vår
viljes frihet).
Fataliftifi, lagna(d)s-, norne-?
Fatalitet, skæpne, tilskikkelse; motgang,
uhel’, ulykke, lejt tilfælle; vå, f., il’
fælle, n. (gl. n. illfelli), tværstøjt, m.,
vanskæpne. *Vanskjepnad (ski-) er Uor=
den, uheldig %il%". Flltaliteter, u- el.
vanheld, vanskæpne, lidelser, mot
gangar). Før Gjenvordigheder el. Veder
vcerdigheder".
Fata morgana (eg. Feen Morgana), luft
syn, luftspejlinger, hildringer (L. K. D.,
H. D., av *Qil6ie^, o: h«eve fig,
rage Vp"). Sv. hagring (efter meningen
st: *hildring).
Fatigere, trætte, tåge på kræfterne. Jfr.
Anstrcenge. Fatigerende el. -gant, svær,
trættende, møjsommelig, *mødesam, *m.
ful, *mødeleg, *mødal.
Fatte (gribe), fate, ar; (f. Ild), fate el.
fængje (-de); (forståa), skjøne (sky-);
hyggje (-de), take (-tok): »eg tok det
straks". Jfr. Forståa, SBegrt&e. F
. Had,
ille, ar. »Du rna ikkje ille meg føre(y)
det«. F
. sig efter Hidsighed. rennast
(-dest), logne, ar (løgne, y). F. sig efter
Smerte, jfr. gi tål(o), ha t., slå sig til
tåls, magne seg (ar), o: manne sig op.
F
. Stl&jarteltø^eb for, *læggje hug, elsk
på, *fåhugpå, *hug-læggje, *hug-fæste.
Sum fatter hurtig, *taken, *tøk, *næm.
Fatteevne, næme, n., næmlejk, IN. »Godt,
klent, tungt næme».
Fattes, *fattast (for fattast el. lsettast),
bræste (-brast): »lat inkje hugen bræste» ;
skorte(ar), vante(ar), *fejle ( Nyere Ord").
Jfr. Mangle.
Fattig, *fatig, *fatik, fåtøk, *bær’-baka’,
2: oar-rvzzet. Mk. *fatik-folk, -kal’,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
