Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Foragt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 199
heter vel så efter tysk »vor« i stedet for
»s«r«: for Jul, Komme lor Tiden, For
tiden (Vorzeit?). Også i * svne3 dog
»for« at brukes om tiden, såsom i for
ejgn, o: Forvarsel, o: varsel forut, o:
før-ut. Likeså *forældre. I andre ord
av samme mening har vi fere : føre-rone,
f»re-fNi(6) (bægge — Forvarsel). I svensk
finnes bare for og fore, ikke for el. fore:
•gardiner for fonstren, klockan går fore;
forbanne, forbereda, forbigå, forbjuda,
foregå, forelåsa osv.
fjorogt (t. SSeradjtung), uvør(d)nad(y), m.,
van-vør(d)ing, y, f.(Lm.), van-vør(d)sle(y),
f., ringe-agt, mis-agt, van-agt? Med ftor
F
. behandle, svi-vør(d)e(y). Gl. n. svi
vir^a. Jfr. Nffiy ytre; Nestjcrmme.
Soragte (t. bCta^ten), uvør(d)e(y), van
vørde, jfr. van-mæte (-te), mis-mæte
(-matte, -te), 3: ha ringe tanker om, se
ned på, misagte (H. S.), over-se. Se
Ringeagte.
Foragielig (t. verachtlich), meget, svi
vør(d)eleg(y), van-vør(de)leg, van-ærleg.
Fora» (t. Vvran), forved (J. Baden, Dr. E.
Jessen, d. *, H. D), mots. bakved, for
om (H. D., Høgsgaard), mots. bak-om;
fortil (på forsiden av), føre(y), fore, *at
føre. »Han gik fore, de efter». F. er
som forholdsord kun 100 år gammelt, H. D.
Noget, som gaar f. (forub), føre-far, n.,
-færd, f., -gang, m. (y).
Foranderlig (t. »eranberlis), omskiftelig,
skiftende, *skiftande (o: som ntan tan
stifte el. dele"), *brigdeleg, kvekål (i-o),
*laus-låten. Jfr. Vcrgelsindet.
Forandre (t. toeronbern), gøre dm, rette
på, snu 6m, skape 6m, omskifte (Molb.,
H. D.), brigde (-e), brjote (-braut),
brøjte (-te), *vende, ændre. F
. ©ittb
(el. Mening, Hensigt), skifte sin’, om
sinne sig (H. D.). F
. fig, *brigde,
*brigdast, brjote av, brøjte på seg, skape
seg om, #mse(y) seg; (f. sig til, nærme
sig til), dr^te at-på. Forandres meget
hurtig, tvi-ældast. Jfr. Dobbelt. For
andres til, verte op-i. »Isen vart op-i
vatn*, Forandret, *omvend, *omsnud’,
ombrigdet, omskift. Meget f., *av
kjænneleg. Som laber sig f., *broj
tande.
Forandring (t. SSeranberung), ændring,
brigd, f., brigde, n., åbrigde, n.; ven
ding, vende, n., bytte, n., ombytte,
skifte, n. (også d.), skifting, f., om
skifte, n., omskiftelse, skjæpl, n. (skipl,
n.), skjæpling, f. (e); av-brå’t(o) n., av
brøjte, n., av-brigde, n., *brøjting, f.,
ombrøjte (»for mange ombrøjte, o: For
andringer, er ingi ombot*, o: er ingen
F
. til det Nedre; •formange byte er og
til lyte«), omslag, n., o: hastig F.
(«Overgang i en Tilstand"), øver-gang(y),
m.; ( gradvis Overgang"), mon(u), m.
(nå sek akren m.« ; »ejn ser monen s»re
seg kvar dag»; jfr. dags-m., veke(i)-m.,
Rrz-m.). Jfr. Nfvigelse. ’ F., lide», små
mon, m.; shnlig, synda-mon, syns-mon.
F. «ndergaa, *få mon(u). F
. i A«
ffttelferne, syns-skifte. K. Elster. F
.
(S[ft)eEling) t Kosthold, mål-byte, n.,
-skifte, n. («gjære 3. på«). F
. i <Stttt>,
hugskifte, n. (hu-s., H. D.), hug-vending,
f. F
. i Slit, sed-skifte, n., sede-brigd,
f., -ombrøjte, n. F
. i Sproget, mål
br^te, n., -skifte, n. F
. i Stemme,
mål-skifte, -vending, f. F
. paa GvUNd
Of Alder, alders-mon, m. F., som en
Ting tan foa paa nogle Timer, oktar
mon (øjkt.), m. For en F.s Skyld,
føre(y) ej sedebrigd, f. = føre ejt sed
skifte, n. F., lettere at mcerke e»tb at
forklare, *tokke-mon.
Foranledige (t. veranlassen), valde (ar, og
væld — vzicke. o — valdet), valse (-valse.
våldt, o); gi(ve) åføre (o: Anledning),
Lm., give tilføre (til), Lm., *kome ålej
des, *k. å lej’, *kome å stad, *avle.
Jfr. Anledning.
Foranstalte (t. veranstalten), vilse, o
(-vålde — våldt, o), *stelle til, tilstelle,
*lage (til), tilrede, rede til, rejde til,
late (-le’t). »Han let byggje, skipe(i)*.
Foranstaltet, *tillaga’, *tilstelt, *tilrejd.
Foranstaltning (t. Veranstaltung), til-bu
ning (Lm.), tilstelling, k., stel’, n., til
laging, f. (jfr. Foranstalte), *åt-gj<erd, f.
(Lm.). Se Anstalt. Sv. åtgard. F
.
trceffe, gjære (-gjorde) : g. lag, brudlaup ;
gøre vej, utvej ; *sjå til (at), *stelle til,
*lage til.
Forarbeide (t. verarbeiten), arbejde (f. e.
jærn el. i jærn), gøre, tilvirke (fisk, ul ),
værke, e (ar), fræmme. Jfr. 33ear6etbe;
Forberede.
Forarbeidelse (t. Verarbeitung), værking,
f., værknad, m., tilvirkning (av varer . . .).
Forarge, gi’ vondt føredøme; *støre (-de);
forføre. »Om din fot forfører deg*. Lm.
Forarges (vcrmmes, bli frastpdt), styg
gjast (-6est) (gl. n. stv3LV23t), arges.
Fr. H. »D’er så, at ejn kan styggjast
ved«. De argedes kun derved. Fr. H.
Forargelig (som giver Anledn. til Synd),
syndog (-ig, -au), usømmelig, *styg’,
*hunde-, *bikkje- (som i: h.-levnad, i, b.
leven. Jfr. Anstpdelig. F. Samliv,
synd-auke, m. F» Samliv f?re, *syn-
dast.
Forargelse, synd-auke, m., vondt føre
døme, op-harming (Lm.), *ulevnad,
*«t«rlN3, k. »3vn6auke hævesure frukter*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
