Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forarme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Forarme — Forbeholde.
•Ulevnad er ingen trivnad*, Give F.,
syndast. Personer, fom giver F., ukru(d),
utjo, n. (ukjo el. -kje).
Forarme (t. berarmen), *arme (ut), ede
lægge, sprænge. Forarmes, bli fattig,
armast ut (?), *at’rast. Forarmet, ut-armet,
*ut-arma’, *fordejlt, busleten (i), bu
sprængd (Lm.), *undankomen, 3 : k. ud
af sin Stand; rejt’. Jfr. Udplyndre.
De blev f., *det gjek ut med dejm«.
De etC ganste f., jfr. »dej er rejnt ut
på marki komne*. Jfr. Bankerot, Rui
r.eret.
Forarmelfe (t. Verarmung), bu-slet(i), n.,
at’ring, f., øjdnad, m. Jfr. Ruin.
Foraar, vår. Mk. vår-gror, m., Foraars
grMske; *vår-lag, F.s-Neflaffenh. (Luf
tens, Jordens), *vårs-le’t(i), m., F.s-
Farve; *vårleg, foraarsagtig; var-mane,
in., Fs-Maaned; *v3l-si6a, -talet, -tid,
vårs-bålk, vår-part(en), o: gøraatStib ;
*vår-ve’r, gotaarSbeit ; *vår-vinne, f.,
-an, f. (av vårvinne, at), o: Vaararbeide.
Henad Foraaret, på vår-siden. J. Lic.
ftoraarfage (t. berurfadjen), valle, avsted
komme, fræmkalle, være man for, være
skyldig, *avle, vZelike; gere (gagn,
skade).
Forbage (t. verbacken), bake, b. op (10 ten
ner rug, m. m.).
Forbande (bittert beklage), banne, ar;
(Mste ondt), *banne, *forbanne, *ban’
-st«jte, -st«jpe, -sætje, -lyse. $f t, *for
banna’.
Forbannelse, u d«’n, f., vad»’n, f., *dan
skap, *banning. Forbandelse (f. ©.
Fattigdommens), van-skæpne, synd, f.
»D’er s. fere 6eM, i 6e^in«. »D’er stor
s. i 6eM». Bv.: «det ar Bvn<l om dem».
Forbarme sig, miskunne sig (Molb.), misk.
seg ever(y), ar (Lm.), ha(ve) medliden
het, medynk med, ynkes over; jfr. anke
(ar), *tykkje synd i. Lm. Sy. tycka
synd om.
Forbarmelse, iniLllun, f., N,iBkun(6)net
(Qan6Bt.). Jfr. Narmhjertighed.
Forbause (holl. verbaxen), l<ll)inse(u) ar,
fjetre(ar), mål-binde, forstekkje (-te). Dy.
lol8t«lcna6. Jfr. Overraste. Forbauses,
fur(d)ast, *gjære augo, *bine, bisne (på),
egnast (ejgn.).
Forbauselse, llloln3inL(u’), f., lietlin?, f.,
*fur(d)e, f.
Forbausende, dizneless, *fordiBneleL (^m ).
lur(cl)eleg (gl. n. furåulega), *ov-unders
(av *ovun6er, o: Vidunder, Scrrsyn).
Jfr. Overordentlig, Imponerende. (Adv.),
*fælt. Jfr. Yderst.
Forbauset (n. s. verbaust, holl. verda3t),
*for-stekt, *fjetra(d), *forfj., ever-tæken
(y - e), Klon«a’(u), *fur^aiusa’, *forf«lt,
fortænkt (o: faa forundret, at man ilke
ved, hvad man stal tcrnke) ; ova(n)-dotten
(d : som himmel-fallen); *fol-bina’, hand
fallen, magt-stålen(o), undrog (-drig,
-dren), *undersam, slagen. Jfr. For
undret. F., yderft, kål-svart(o). Stær
kere er vet-skræmd(i), liv-skr. Jfr. Over
bcelbet. F
. blive, gjære augo, fjetrast,
klomsast(u).
Forbeder (t. Furbitter), tals-man, *måls-m.
Fsrbederlig, *rettande, *betande.
Forbedre (t. verbessern), bedre (Asbj.; *med
formål at bedre verden», Fr. H.), u6>
bedre (Fr. Bfd.), *be’re (bære, de^re,
o: at bedre); d»te (-te), "°oni-d«te, *2
bete, *råd-b., fli (-dde), lappe (jfr. Fly,
Pynte, Istandsoette, Reparere); også:
*auke (lnllom3ter), rette på (jordbruket),
hjælpe op, flamme; (Jord), hævde,
dyrke, ar ; (lcege), *skape ; (tugte), levje(y),
ar. Gl. u. lvfja, lcrge (lev, n., o: Lcrge
dom). F
. det Ene ved at forringe det
andet, jfr. «take av Ho3et og IZe^e på
W(c!)a«. Jfr. Gjceld. Forbedre sig (om
Synder), *gjære bot. F
. sig (Pris,
Kurs), stige, gå op, gå i vejret. For»
bedres, godne(ar), godnast (sv. * Lu’n2),
*få bot, *batne (gl. n. batna), mone, u’
(«kan har niont atter», d: er bleven
bedre igjen), *be’rest (berast), komme
sig (på helsen), *besne (mots. vesne);
(komme i bedre Stand), *retlejdast, ska
past, ,o: helbredes. Som kan forbedres.
boteleg, betande. Mots. botlaus, *u-bot
leg, *u-betande.
Forbedrer, *botar, *betar ( f. E. Katle
botar").
Forbedring (Afhjcrlpelse, Lettelse, t. Ver
befserung), Ut-de6rin^ (»BiZte til M.3ketB
u6d«e6lin^», Fr. H.), do’t, f., "°o!N’dot,
*råd-bot, -bete, n., ombeting (Lm.),
(efter ombete, u), betring, f. (bering);
(af Lov), log-bot, rettar-bot, f., -bete, n.;
(Helbredelse), dalninx, f., skap, n., de3
ning? (efter [at] *besne, 3: bli bedre;
motsat væ[r]sne, bli værre. Derav væ[r]s
ninx. Jfr. Forvcerrelse). (Jordens F.),
hævd, f., hævding, f.; istand-sættelse,
framgang, -steg(i), n., fræmde, m. lld
ftgt til F., bote-von, f. Middel til F.,
bote-middel, -råd, f. Mangel paa
Midler til F., datlHze. f. Jfr. Istand
scettelse, NedgMelse. Jfr. og Gjpde.
Forben, fram-fot, m. Mots. *bak-f.
Forbehold (t. Vorbehalt), lcar(o). n., skil
ord(i), n., lejn-tanke, m., bak-tanke,
bak-hånd («ha1 i d..). Jfr. Reservation.
Uden F
. tale (i sin egen Sag), sægje si
sanning. F
. tåge, skile(i), ar (unda’).
Jfr. Betingelse.
Forbeholde sig (t. sich vorbehalten), trygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
