Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forholde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholde — Forholdsregel 211
-bsersle(e), f. 2. (t. Set^aitni^ jfr.
Proportion), må’t, n. (råke måtet, «trceffe
det rette F."), måte, m., høve, n. (»i
sit rette »i ejt annet h.«), sam-svar?;
(jfr. Grad), må’t, mål, n., mon(u), m.
m same m. som —»). Forholdene ere
ftore (f. @. i England, i Norges Natur),
målene, målestokken osv. Bore gielbeå
Icetteforhold, jætte-mål. F., ligeligt
«ellem Delene, jævn-mål (Molb.), hov,
n., høve, n. Jfr. Proportion. F., pas
fettbe, same, m. (jfr. same, ar, o: Passe,
sllmme). Det rette F., me6el(i)>v«eLen(e).
Rigtigt F., skik’, m., ska’p, n., lag,n.,
ri’m, n. »D’er ikkje rim i det«, o:
bet passer ikke til det øvrige. Jfr. Orden;
Familieforh. F., urigtigt, mis-høve, n.,
*u-høve *van-høve, o : noget, som ikte
er rigtig passende, ikle passer sammen.
Jfr. Misforhold. Det rette F. iagttage,
trceffe, *passe måten, Som ftaar i F
.
til, som svarer til det virkel. F., som
svarar til; svarer til virkeligheten, F
.
(^,i videre Betydn. om Livets Vilkaar,
Omstcendigh., Betingelser, forsaavidt disse
scette det ene M.ske i Forbind, med andre
og i en vis Stilling meb anbre" (Molb.),
stilling, sammen-hæng, mellem-værende,
*til nsve, n. (Lm.); stel, n. (»d’er nå
kot[o] s. millom dej[m]«), omstøde, f.,
omstand, n. Jfr. Omstcendighed, Til
stand. Mk.: »i vore småe samhøve*.
Lm. F. mellem dem var hoevet, sam
laget mell. dem var ute. Forholdene
ere saadanne, *6et svarar så til. Vi
såar fe os om, hvorledes F. stiller sig.
me fær nå sjå, kor det svarar seg. Dette
er et andet F., d. er en annen sak, an
net tilfZelle; sammenhænget er her et
annet. Et Lands F
. (Inddeling, Drben,
Bestyrelse), lands-skipnad(i), m. Bort
Lands naturlige F., ... natturlege
(naturgivne, *medskapade) lag, egenskap.
Forholdene i et Land, tilstand(ene), f.
e. nordenfjæls; forekomsterne (gul’-forek.
i Finmarken, o : ,Guldforholdene i F.").
Ligningsforholdene iEger, lign.-stelletiE.
Lokale F.f tilstanden på stedet, stedlig
tilstand. De norske F», de norske gøre
mål? Jfr. Anliggende. ^t»ab rager dig
mine private F
. ?"(... 3«re-mal). Som
ftaar i F. til, *som var(d)ar til. »D’er
vondt føre(y) dejm, som V2’l2 til hå
nom(o)«. Alle dej, som til var’a. Jfr.
*varna6, o: Slcrgtninger, PaarMende.
F., ncert, skyldskap, m.; venskap, m.
Jfr. »de er gode venner, kænninger;
busser» ; jfr. »det er 8a hævt med dejm«,
o: ber er et stort Venflab mellem bem".
F., afnftiffe, jfr. Slfuftiff. Bygge
for^otbene ( i Berlin"), bygge-stellet,
-greja. Formforholdene, form-lag (Lm.) ;
Gjoeldsforh., *skuld: «stande i 8.»:
Isforh. (for 3§?jab3fartett), is-grejerne,
-tilstand el. bare isen, isene ? ; £l)bf ljod
lag (Lm.); Pengef., p.-væ’g(e), m.: >i
penge-vægen« (o: i be pekunioere F.);
så og »i 2ll>e^«is-, mat-, klæde-vægen».
Beir-, Vannes, (fltmattjle F.), vejr-,
varme-lag; Voexterlighedsf., v.-laget
(o : Beflaffenhed). @obc Haarforhold (!),
*god hår-kost, m. Gode .§ubforl)ølb,
*god skin’-kost. Benytte Tidsforholdene,
nytte el. passe lejligheten, tingenes gang,
vending. Bar end Forholdet bet an
giVNk, var æn tilfællet det opgivne.
Slfbrtjbelfe i et vift F.. op-sågn (u-o),
f., eg. Opsigelse, Opflag. F
. til En,
*fot (god, bedre, »krigs«-f.). I Forh.
(i Prop.), etter høve, n., etter til-høve
(Lm.), etter måten. Lm. JF
. til,
også: som til. Som en 2rver til«; »som
en arbejder til«. Også — for, efter,
mot (»stor for sin alder»; «skyter til efter
sin formue»; »jeg er liten mot ham«);
i ligning med. Bi ftattr i det F
. til
hinanden, i den stilling til hinanden.
I F
. til Udlandet, ut-ad, ut-byrdes.
Lm.
Forholde En Noget (t. verhalten), *for
halde (-hældt). Jfr. hålde tilbake, nægte,
skjule, dølje, tie med (sanheten). F
.
sig lopftre sig; t. sich verhalten). stxlle
(-te) seg, håtte seg; være (så el. så) imot
en ; bære sig ad, te sig, gå fræm, skikke
sig. Forholder fig, har sig; står (stænd)
til (v«l, ille) ; svarar (f. e. som årsak
til virkning). Det f. sig, det hænger
(så el. så) sammen. Det forh. sig langt
anderledes, jfr. »d’er langt av den væ
gen(e)c. Hvorledes vil dette f. sig,
kvat skapnad (Skil, Orden) er nå(o)
detta? Forholdes: saa ffal f., gås
fræm, g»res. Forholder fig til, er som.
•Det Folkelige og det Kristelige er som
Deig og Surdejg; det Sidste skal gjen
nemsyre det Første*. Jfr. *h»ver til.
Forholdsbegreb, haves-omgrep (?). Se om
bægge hos I. A.: Umgrip.
Forholdsform (Kasus), stillings-form.
Fsrholdsmeesfig (t. bet^altntfstna^ig), efter
maten (tiden, alderen, standen, styrken,
osv.), *h«veleg, til-måta’. Dette ord
finner H. C. Ørsted «næsten uundvær-
li^t», menBvne3, elet 603 er 2ltlor tysk.
N2N vil 6erfor N2
forholdslundig i ste6et ,
»ak <let luncle (BY. lynne), 2:
Maade, Natur". Han minner om in^en-,
no^enluncle. H. k. 8. nar dl. 2. »tor
nol63«-3vari3, 2: f.-Bvarencle.
Forholdsord, Btillin3sor6?
Forholdsregel, 2^216 (By.). I * Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
