Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forholdsvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Forholdsvis — forkort.
gj^relse", d. e. at noget gøres ved (saken).
Andre F
. tåge, skifte åtfærd. Lm.
Forholdsvis (jfr. forholdsmessig), efter
måten (Lm), *etterhøve, efter omstænd.,
efter alderen, efter det foregående, el.
hvad annet man tar til målestok; efter
målestokken ; jævnføringsvis ? (lettere ord
æn j.-førelsesvis og sammenligningsvis).
Forhud (præputium), "nuve (^uue), f.
Forhude (overklcrde Fartyi), "°liu6e, over
h., Kise. Jfr. klæ’ et hus.
Fsrhngge, skam-hugge, *skam-føre (-fare,
ar), øde-lægge (en skog), for-hugge
(om »for-« se under For): (f. en Vei),
fælle bråte.
Forhugning (t. Verhau), bråte(o),[m. Allen,
H D. Jfr. Barrikade.
Forhufie sig, *mis-minnast, *mis-hugse,
hugse i mist, i møs’ el. mist.
Forhutle (t. verl/udeln), skæmme ut, *lyte,
mispryde, vanpryde; mk. *larve, tufse,
klatre. Jfr. Forvandste.
Fsrhutliug, ut-skæmme, 1., *lyte, n.
Foryverve, *vinne, tjene, nå, op-nå, *kjone,
k. seg til, lægge sig til, *avle.
Forhyre, lej(g)e (-de), ste(de) (-de), fæste
(-e); sale, ar.
Forhoeng, tjæld, n., for-t. (1.M.). Gl. n.
tjald. Sy. tjall.
Forhcerde (t. verharten), hærde (-de el.
te), gøre hård. Forhcerdes, *hardne,
bli hård; jfr. gøre sig hård. Forhcerdet,
*for-barka, *hard-stadig. Jfr. Trodsig.
Forhale, n^re(ar), høgje (-de), gøre
højere, *oph©gje ; hævje (-hov el. havde);
*auke; (Pris), læggje på.
Forhoielse (af Pris, Udgift), hæging, f.
(Lm.), av håg, o: lM; mots. læging, f.
(Lm.), av låg, o : lav ; (Luftning), hæv
jing, f., højning ; n»TrinZ? (efter *høgre).
Mk. ordlaget «n^ne og løfte». Dertil
højning . . . Mk. og ophøgjing (efter
*ophøgje; jfr. ForHpie).
Fsrheiet (noget oplsftet), *op-høg, *op
høgd; *havd, *op-havd (av *hævje,
-havde). »D’er ophøgt i midten*. Jfr.
*op-høgje, 21. ( 3Jctterc#/ : er, te).
Forh?ining, haug, m., høgd, f., hov(o"),
n., pal’, m., hø, f., o: avrundet fjæl1
top: F
. (at stige op paa), tram, m. (Lm.),
stæt’(e), f. (gl. n. stett), tråp’(o), f.,
klåp’(o), f.; hjæl’, m. H. D.: hjal (et).
Ordet har kort selvlvd over hele norden
i oldtid og nutid (så nær som i fynsk).
Jfr. Terrasse, Tribune, «nal, Galleri.
(Pullel), kuv, m.; (Vold) langs en Strand
breb, bale, m.; (heteste Punkt af en
Nåtle el. lordryg), re(d) (i), n., re’s(i),
n. F., fiad ovenpaa, pal’, m.; frem»
rugende, brat, nås(o), l. F., tjfldfuld,
gump, m. (især om finger-ende, som
ellers neter *gom). F., Jnubret, rovle(u),
f. F., lang, ry’l, m., gåre, f. Mk.
*rylad, ophpiet som en Ryg el. Bplge.
F., lang, i £at>lmnben, skalle, m.,
klak’, m., V^’, f. Mk. Nl’>iiske, n.,
S3anffiffert. F., langstrakt, *ryg’; (op
aD en Fjeldside), rinde, m., rande, m.,
reme(i), m., rape, m., rad’, m., ribbe,
m. F., ftenig, t?r, paa Jorden, skalle,
m. Dv. *skallot, o: ujcevn. F., stenig,
ujcevn, holt, m. (sv. * holt, n.). Ter
F. i Ager, skalle, m. F., toærtlig^
gende, tvær-høgd, f. Fuld af F., *hau
sot. (*Hause, o : Bjerglnold).
<$ørljør, *forhøjr, ut-spørjing? uthøring
(til sparre el. høre en ut), fretting, f.
(cc), vitne-f. (Lm.), fræging(e), f., ran
saking. Lm.
Forhøre (t. verlMen), spørje ut (i retten),
avkræve oplysninger, *høre, h. ut (ut
høre), *frette (ee - e), fræge (e- ar), grave
(-grov), F
. fig OM, *højre om, etter,
at, li. seg føre, spørje etter, *forhøjre
seg- F
. sig o« Ens Besindende,
*ly(d)est ti! ejn, *sjå in til ejn, *ly(d)e
in til ejn, *lydast om ejn. 2. F
. sig,
høre *fejl, *mislydes.
Forhstrsdommer, fritte- (frette-)domer ?
Forinden. før, forut; invendig, in-i.
Forivre sig, forløpe sig, *lor-renne sig.
Forsage (t verjagen), *jage bort, *iaze av.
Forzaste, skæmme ut, rej(d)e til, r. seg til
(på klæderne).
Forjcette (af ja), love, tilsig (sige ja til),
gi lafte om.
Fork (lat. furca), grep, grejp, m. (tare-,
mold-gr.); tjuge, f. (høj-, korn-, breisle
tjuge). Fork er i * 1. KZep, Knippel,
2. halv-råtent, morkent tre. Også tjuge,
f. Jfr. Gaffel.
Fortalte, gøre til kalk. I’, verkalken.
Fortaste (efter t. verwerfen?), *kaste frå
seg, *k. bort; ikke mottage, ikke gå in
på, vrake, slå vrak på, *vande, *lyte,
*vise av, under-kænne, nægte; (et For»
slag), ræke (e - rak). Lm. Forkaste er
i * = kaste fejl, *miskaste (?) el. *kaste
i mist. Dertil *miskast, n.
Forkastelig, übrukelig, av-vizeliL Qfr. *vise
av, o: afvise); last-vZer6i^. Om for- i
ord som dette se denne bok under For.
Forkastelse (af en Lov), nægtelse. Fr. H.
Forlert (t. verkehrt), (v)rang, vrang-vendt
(H. D., H. P
. S.), *bak-v.. ende-v.,
*bå’g; (fijoevt), *tvær-bejnt (adj., n.).
urimelig (m.ske, levemåte). F
. ved ®P*
dragelfen, *skak.k^)l6, *(v)l2NL
tamd. Jfr. *rang-synt, o : «som opfatter
Tingene urigtigt". F . yderlig, *tc,p
galen, *toppen6e g. Jfr. 3V. toppr2sanHe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
