Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forlængsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 — .
Forlcengsel, længsel, trådora, m., tråing,
f., attrå. T. Verlangen.
$orlccngft (t. borlangft), længe siden,
l2n^e(u) (*lango, o), lange 8i(d)a(n), d:
ftben. «Den sne, som fal’ ifjor, er lange
gløjmd*. Lcengst — forl., altså —
Icertge ftben, er ikke engang tysk. »Den
Ilendt 2fdsde«. Jfr. »det skulde lange
vore’ gjort».
Forlob (t. Verlauf) : Ester en Tids, Dags,
Aars F., etterat en tid osv. var gåt,
var tilende, efter en tid, dag osv.
Fsrlobe (t. verlaufen), (Vand, Blod), lepe
bort, *renne b. ; (øm Tiden), løpe, *dvæl
jast: jfr. dag-dvælje, o : Tidsfordriv.
F
. f«8 ( 8- skade sig ved at springe),
*fortenne seg, *forlaupe seg, *forfjatle
seg, forfare seg. Jfr. «kome som hun
den i hejte grautent ; »dej have brænt
N23erne«. Skuffet el. siamfuld ester
at have f. sig, *angel-sår (også*ongul-),
såar etterat have bæret paa. ångulen,
paa Krogen. Forleden, *av-leden(i),
utleden. Jfr. Forleden.
Forlstber (t. Vorliiufer), *fere-gangar (Lm.),
*l»le laupar, fore-leber (Fr. H.); (om
noget, som gaar forwb), fere-far(y), n.
Forlfiber for en Fravoerende, som er
paa Veien til Stedet, *hu*g. »Eg
hejrde hugen hans* (eg. hans Tanke el.
Lcrngsel, som gil forud for ham), Jfr.
gl. n. for- (fyrir-) rennari, fyrirråsari.
Forlyfte, borgen. Jfr. Kaution,
Forlese (t. erlosen), *frælse, *fri, *berge.
Forlpst med Barn, *framkomen (-mi).
jHo er f.« F. blive, lette (ee) seg (ar),
o: fpde.
Forløsning, ut-l^3(n)ing (1.M.), flXl3e, f.;
bergning, f.
gorløtie, gi lov, gi hjem-lov. Se Permit
tere.
FolM, skap, n., *skapnad, maksel, skape
lun, n., »skikkelse«, dannelse, gjærd, f.
(»det lelc e^ annor g.«); mønster; *form
(som et «emne får en vis form i, f. e.
knapform, kakkelovnsf. , lysef.); utvortes,
ytre (mots. inhåld, æmne, indre, «ma
terie*); tilstand, væremåte (l. e. dråpbar
form, flytende f., gas-f.); skik, vedtægt
(selskapelige f.). In optima forma, i
beste orden. Pro forma, for syns
skyld. Afvigende F., grejn, f. Jfr.
Art, Afart. Med god F., BkapleL. Jfr.
skaplaus, o: uformelig.
Formal el. formel, f. E. f. Dannelse,
forstands-d., ©velse iat tænke. F.
Tcenkning, ren tænking (uten hensyn til
det tænktes inhåld); form-gyldig (H. P.
S.), form-, i el. efter formen. Formel
(Pers.), stiv, avmålt.
Formaldannende, tanke-dannende el. -væk
kende. Prof. Rovsing.
Formale, utvortes, skikkelse.
Formale, ot (t. vermahlen), male (kom),
m. op.
Formalter, Formalitet(er), skikke; ved
tagne, foreskrevne fremgangsmåter, for
skrifter; sorm-3kik el. -sak. H. P
. S.
Formaling (af Korn), -maling.
Formalisere sig, form-støte sig, o : st<^de
sig over formen el. sormerne». H. P
. S.
Formalisme, utvorteshet (overdrevent hens.
til det utv.), form-^vldiLNet (H. P. S.),
form-tjeneste (?) el. -trældom. Form
»væsen« ikke så vel, da -væsen er tysk.
Formdyrkeri? (H. P
. S.). Bedre da
folin6vrkelse, da »i« her egentl. erfræm
medt.
Formalist, form-tjener el. -træl; form
6vrl<er. H. P. S.
3fornt(»ltfrtff,form-tjenende, -trællende, -dyr
kende el. -bunden?
Formand (foran i Rakken), *føre-man;
(— Anfører), fsre-inan, *feregangs-m.,
*høvding, hovuds-man (hevs-m.); (ifcec i
Fisterlag), *ba’s, m.; (for Bescrtningen
paa en Fiskerbaad), *styre-man; (som
har bæret før en anden), fere-man, f.
gangar, »forgænger« (såsom i æmbed);
(Mester), om-råde, m. Jfr. (ben) For
nemste.
Formane (t. vermahnen), lægge (en) på
hjærte, minne (alvorlig) om, på, råde,
be’ alvorlig, *formane ( nbt Orb") ; vare,
ar (føre[y], om),*åt-vare ( efter dansk"),
tælje f&re. F
. til, mane til. Lm. Jfr.
Dbforbre, Opmuntre.
Formaning, varægsle, f. ( maaste af
eggja")/ varnagle, m. (sv. * vamagel,
2: advarende Exempel), f^re-tale(o), i. t
ssre-t^hinA, f., talor (o, pl.), føre-t.
T. Ermahnung.
Formaste sig (t. sich bermefjen?, om frcrk
gorbobenbeb), være ugudelig, gudlaus
nok til, forvåge seg til, friste vårherre ;
jfr. læggje til at, tru seg til, at ; være üblu,
skamløs (nok) til at; kome seg til at,
tr^3te seg til, d^serv23t, dvrvazt.
Formastelig, *våleg, *forvågen. Jfr. *nard,
*vaABain, "°Bpele^ (ting), *storfæld, *toren,
üblug, skamlaus, ugudelig, *gudlaus.
Formastelig Tale, va 3N2l<, n. Nyere
Ord for VaarM, Vaata’l el. deslige".
Altså : vå-rødande, vå-talande ? Jfr. %ot-
voven.
Formastelse, gudlejse (Lm.), skjøjtelejse.
Format, (arli-)Bt«rr<:ise, "°’Btorle^lc ; mål el.
ma!esto!l? form-mal. H. P
. S. Jfr.
Folio.
Formation, (krid-, kalk-) dannelse, lag?;
skikkelse, opstilling (av manskap).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
