Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 215
behandlet; *van.l«rHi3, ilke ganste fuld
ført; *van.fre^ta(6), for lidet provet.
Forlig, sæt’, m. (gl. n. sætt, k.), sæmje(e),
l. Jfr. Overenskomst, Molb. har ænnu
©aat for Forlig, faat f. forligt.
Forlige (forsone), sone, ar (dv. soning, f.) ;
sætte (H. D.), efter *BZet’. o: Forlig,
og ufaatte, o: uforligte. Gl. n. sått —
sætt, Forlig, såttr, forligt, usåttr, ufor
ligt. F. sig, Bo6^Zele seg, bli venner
(igen). Forliges (lomme overens), sæm
jast, samstævjast(e), samstavast, *heve
vel ihop. Forligt(e) om, samtykt(e)
(Lm.), *samd(e), *samråd(de), *sams,
*sam-stælt(e). Samtykt, i ental — til
freds, fornyet med.
Forligelig, *fredleg (fredeleg, i), motsat
*kræktig, o : «vanflelig at forliges med".
Forligelighed, *vet(i), medgerlighet, frede
lighet.
Forligelfeskommission, sæta(r)-mot, n.
(sætte- ?) ; sætte-nævn. H. D.
Forligelfeskommisfcer, Homar. Lm.
Forligget (Vare), for-lægen(e).
Forligsmyde, sætta-mot, n. (sætte-?), fred
stæmne, f,
Forlis (t. Verlust), ta’p, n., skade, mis
3in^, k., miBBe-inon, m.; (Skibs-), sjø
skade, skip(i)-bråt(o), n. Jfr. Haveri.
Forlise, tape, lide tap ; (om ©fib), strande ;
( 0f Tysi"): «forlise; lide sj«-skade, lide
skip-brud (-bråt, o) (fatte Livet til), gå
for det (H. Sch.): »han gik for det«
(jfr. Omkomme), blejv, druknede, blev
borte.
Forloren (t. verloren), tapt, for-t.; opgiven
( fom har givet tabt"); falsk, uægte;
( modf. naturlig": Lcrgge, Hofter), kun
stig: l. Blomster, l. Arm. klold. F
.
Faar, sau, m. F. gatt, gå
tapt.
Forlov (n. f. Verlov, t. Urlaub), *lov,
n., for-10v,n., tillatelse, frihet ; (Tjeneste
fri^eb), lov. Se Permission.
Forlove (t. Verloben), *tm-love, *forlove,
love ægteskap, *fæste(e); av-sværje, for
love (brænne-vin); gå i borgen for, inne
stå for, gå god for, svare for, våge (se
Kavere). F. sig, drage seg ihop (eg.
tra*f!e sig sammen"), skulle ha’ (den
el. den) : »Ola’ skal ha Anne», »det
skal bli ejt par av dem« (dejm); bli
kærester, kjæraster.
Forlovelfe (t. Verlobung), be(d)l<i)-mål,
n., l«8te, n., l2eBlar.Nlal, n. (gl. n. festar
mål).
Forlovelsesdage, *giftar-dagar.
Forlovelsesselstab, bedle(i)-stæmne(e), f.,
fæstar-01, n., be(d)le-vej(t)sle, f.
Forlover, forlover, trolover; borgen.
Forlovet, trolovet, *tru-!ova6, (Mand),
fæsting, m., fæstar-man, -svejn; (Pige),
bedle-pike, fæstar-p., -jænte, *fæstings
jænte. Forlovede, fæstefolk (H. D.).
H. D. minner også om fæste-man, -m»,
-par, fæstens-gave, -guld, -ring. Jfr.
Trolovede. (Ens) Forlovede, *H»ra3te:
guten (hennes), *)Nnta (hans), F
. Vltrt
Nled, have lovet (en). »Han havde lovet
en anden, sa1 hane. Asbj.
Forlyde (t. verlauten), (det) siges, for
t«lles, Bp»rjeB (-rre3); låte (-le’t, låtet).
Det forlyder, at —, ordet går, at — :
så går snakke(t), at — : *det hejter, at —
(jfr. Hedde). Det læt si, at han skal
kome. Han læt så, at han vil fare, o :
lader sig f. med. Lade sig f. med,
utlate sig med el. u. så, give at forstå,
*låte.
Forlydende, sigende, BN3jan6e, n., 5«3
-jing, l. Efter F., efter Bi^en6e^ efter
folkesnak.
Forlyste (jfr. t. verlustigen og belustigen),
moroe, ar (jfr. More; BY. roa), trdje
(-dde) (trø; sv. * tro, troj), tr^te (seg),
la3te(o), ar, naBse (o, ar), jule(ar), hugge
(ar), frygde, ar. F
. sig, moroe seg,
tr^e s., låste 8., 3k)Zenlte seg (gl. n.
skæmta sér), nåsse s.; frygde 8., koses.,
hyggje (-de) 8. Jfr. Gotte. D. * hu-ro
sig. H. D. Dertil ku-ro og hu-rolig.
F
. fig med (nyde) heter i * ikke njote
(-naut).
Forlystelse, moro, f., uu3na(H), m., hugge,
m. Jfr. frygd, k.. o: LiVlighed, Livslyst.
Se ellers gorn^ielfe.
Forlcegge (t. verlegen), flytte (riksstyrelsens
sæte til annen by, tinget til andre da
ger); (lægge \>aa gal $lab3 el. faa, at
bet Gjemte ikke kan findes), forlæggje;
(f. Bog), koste (den) trykt, koste tryk
ning på, la’ *prænte, *prænte.
Forloegger (t. Verleger), utgiver. .
Forloenge (efter Tid el. Rum), længje(-de),
længte, ar (fettere lcengde"), skj«jte (-te),
tajgje (-de). Jfr. Stroekle, Udstr., T^ie.
T. verliingern. Forloenges (blive lcengre),
IZen^ja3t, t»i^23t, tagne, o (gl. n. togna,
sy. tagna); (føle L«ngsel efter), længte,
ar (sy. langta), længjast (-dest), lange, ar.
Som kan fortrenges, tojgjeleg. Jfr.
Strcrlkelig, Seig, Elastifi.
Forlengelse, IZenLjinL, l. (*!«n38le), BhH.
ting, Blli»ite, n.; (tilftiet Stytte), Bh«jt.
m.; (i Sammens. -Bkautse), n.: ved-,
botnar-, år-s.) ; (TFining), tågning(o), fM
t«jg-ning, -gjing (tojgsle, l.). F
. af
Ens Person (Klods el. Blot under Ens
Floder, naar han ror), man’-auke, m.
Forloengs, *fram-længes, fræmlængs (H.D.),
mots. bak-I. Sy. framlanges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
