Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forudbestemmelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortulbestemmelse — Forvanskning. 233
i for^Kud; lrZernfor (for andre); før (o:
før noget hænder). ©ao f., gå fere.
Betale f., *b. føre-åt. I sammens, har
dan«k-n. ner iblant forud, men mest for
el. fore-, i * k»le(v), som i: Forbud,
ferebod(o’), n.; forudgNNgen, *føre
farande, -faren; forebygge!, føregjort;
Forhaand, føre-hand; Forladning, føre
lad, n.; gorfpting, føre-mon ; fornd
vidende, føre-vi’s ; Forndvidenhed, føre
vet(i). F
. underrettet (undervist), *føre
synt. F. nnnes dog også i sy.: forut.
Forudbestemmelse, *lagnad, skjepnad (ski-),
skjejpne, f. Jfr. Stjoebne.
Foruden, uten-på, *utvendes, mots. For
inden, o: *innan-til, *invendes (jfr. For
oven, Forneden, o: *ovan-til, *nedan-til);
utan, *8a nær som, 3: undtagen («her
kjæm ingen u. du«); *om-fram (omframt,
uframt, omfræmdes: «han fek 5 daler
omfr. handpengarne); fraregnet; (ilke
med, uden Brug af), utan (utten, åtå,
foråtå) : «utan mat, pengar*. Sy. for-
utan.
Forudfattet (Mening), se Fordom.
Foruofslelse (t. Vorgefuhl), von, f., føre-
Kj2ensl>:, f. (Ln,.), nu^-dod(o), n. (gl. n.
hugbod, Forestilling), otte(oo), m. Jfr.
Anelse, Forvarsel. F
. have af, *otte, ar.
Forudsat, givet.
Forudfeende, lang-tænkt, -*synt, fræm-vis
(H. P. Holst), *fram-tænkt, *fram-synt
(-syn). Gl. n. framsynn.
Forudscrtning, føre-sætning.
Forudsoette, sætte, gå ut fra (jfr. Antage),
gjete (-gat) (gi-). »Eg gat, om det var
aldri så langt*. »Gita« er samme ord
som dansk-n. gjætte. Jfr. Formode.
5orUleilige, umake(ar), bry (-dde), møde
(-dde). Jfr. Uleilige.
Forulempe, *bry, *skade, *hæfte. Jfr. For
troedists, Fortrcrd.
Forulykkes, mis-lykkes, gå galt, strande.
Forum, torg, n., åpen plas, ting-sted (der
tingene, folkeforsaml., håldtes i Rom);
domstol, ret ; dom-rinA (H. D.). Gl. n.
domhringr, 3: Domkreds, Indhegning,
inbenfor hvilken Dommerne sidde". Jfr.
Tribunal, F. competens, lovlig dom
stol, værneting (når talen er om første
lovlnal el. «Instans"). F. incompetens,
uvedkommende domstol.
Forunde (give llf Gunst el. Velvillie),
unne (-te). «Det skal vZere di^ ve! unt».
Forunderlig, underleg, lur(d)eleB, teMne
le^ (av *te^kn vidunder, mirakel),
inZelkeiitz, F. Ting el.
Hcendelse, under, n., diBN, f., dine, n.,
2-dine, n.. lur(d)e, f. (^l. n. kursa).
Forundre fig, forundres, undre ze^. un
6r»3t, furdast, dafurde (dafole), nrnaBt,
gape (-It), bine(ar), bisne(ar). Sont
gjerne f. sig, *undersam, *undren.
Forundret, *for-undrig, *for-undra(d), un
dersam, *firnesam, undrog, -drig, undren ;
sfor-diBNli’ , for-fur(d)a, bisnande, fjetrad,
klomsa’(u), gapande. F., IjJJtft, då-fængd.
Meget, yderlig f, verre, 6ztur(6)e;
*ofsnast (asna).
Forundring, under, n., undring, f., bis
ning, f., fur(d)e, f., bi’n, n., bining, f.,
bisn, f. (Lm.). «Han var rejnt op i
under», a: var slagen af F. I F.
ætte, undre(ar) : »det skulde undre meg*.
Som let falder i F., *undersam. Sy.
undersam. Jfr. Forundre sig.
Forurette, *3an^e for nær, klive (-klejv)
in på (dv. å-klev[i], n., jfr. Overgreb),
gjære u-skjel (ski-), g©re uret. Jfr.
«Han tala dejm for nær*. F
. ville,
forvilje. «Den, som éjn annan forvil’,
han sjel’ forgjængst*. Jfr. Forncerme,
Fortroedige.
Forurolige, uroe(ar). Foruroligende, uro
vækkende. T. Beunruhigen.
Forvalte (t. toertøalten), styre, forestå,
passe (æmbed), skjøtte, *skjojte, r©kte
(dert. skjejting, om-sk., røkt).
Forvalter, Op3vns-inan; gårds-ful’mægtig,
gårdstyrer? (o: som styrer gården, «god
set* i ejerens sted); forstander, føre
standar, ombods(o’)-man, m., føre-valdar
(Lm.) (altså av *valde, o : «raabe over,
have i fin Magt"); jfr. *r3dB-inan, o:
Forstander, Bestyrer, og (gl. n.) år-man.
Fr. Brandt.
Forvaltning, styr, n., styrelse (-ring), VlN
beds-styrelse. Jfr. Administration.
Forvandle (t. »erlt»anbeln), *skape om
(jfr. Forvandske, Fordreie), vende (-e).
*snu om, gere til. «Lånt gul’ vendes
til bly*. D. ordtøke. «Gøre sort til
hvidt* ; «gøre en fra ven til fiende*. F.
En til en Fugl osv., 51125te fu^le- (krøter-,
heste-) ham på. Forvandles,. *skifte ha
men, verde omskapad. Lm. F. sig til,
*værte op i («det vart op i mold*), skape
sig (om); (faa nyt Udseende), hamast.
Mk, *hame seg til, o : flæbc sig ud, for
mumme sig. Som kan f. sig, ham-ram.
H. D. Gl. n. hamramr. Mk. *skifte
N2IN 03 3: Forvandling.
Forvandlet, *oln-skapt, (til
Heft, Bjsrn m. m.), ioiBk2pt. 8. Lu33e.
Forvandling (t. Verwandlung), N2in-3kifte.
n.; onlBk2pnad, m.; (Omvoeltning), om
-snuin^, f.
Forvan(d)ste, torvende (-de), shNlnine ut
(dort). Jfr. Fordreie, Fordoerve, For
hutle. Forvandsiet, *forvend; (uforme
lig),
Forvan<d)stning, "lor-vending.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
