Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fortydske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 —
sende (f. e. Angreb, ågang), med *il
hærdske st). o: med tiltvungen Dristig
hed". Nceften f., *nær-komen. Rent f.
tKtttf jfr. vilje gange ut or sit gode
Bkin’.
Forty(d)fie, oversætte pa tysk; gøre tysk
(t. e. f. Almuen).
Fortylke, gøre tyk(kere). T. berbtden.
§OftJ)nt>e, gøre tyn(nere), tynne (v, -te),
ut-t.? (om Vcrdste), spæde (-de), 3pZe op,
blande op, lene(i), ar, møjkje (-te),
linke, ar. Bv. spada. Jfr. Spcede,
Slappe. Mk. møjke, f., Vcrdste at for;
tynde meb (av mauk, n., d: Madv
crdste"). Fortyndes, tynnast(y’); (bli
til Stpv, Fnug). fan2Bt. Jfr. *fa’n (fån,
f«n), f., d: Stxlvdcrkke.
$ørttjtt&elfc, tynning(y’), f., tynsle(y), s.
(dv. t.-ljå, o: L., som er ftjcerpet ved
Übbi omring") ; (©pcebning), maksle, f.,
møjkjing, f.
Fortcelle, fortælje (-talde), sv. fortalja;
skjepe (ski-), ar (jfr. Berette), inne (-te).
Gl. n. inna, fremftie. F
. om, sægje ta
(o: av, utav), s. frå. Lm.
%ottæUev, itpoottbeltø, gjøjsar, m. Jfr.
©frønemager.
gortæUiltg, fortælnad, m., -tæl, n., -tæl
ning, f., -tæljing, f., sægn(e), f., såge(o),
f. (gl. n. saga, akk. sogu), sågn(o), f. (gl.
n. sogn, pl. sagnir), frå-sægn(e), f.;
ålle(o), t., æventyr, gile, f. Jfr. Historie,
Ramse. F., fabelagtig, gåte, f. (dv.
gåte-bok, f., jfr. B©>entyr). F., gam
mel, sægjande-sågn(o), f., frå-sægn(e), f.
F., lystig, rukse, f. F., upaalidelig
(med Overdrivelse), Bkrvn^e, f., gysje, f.,
gjejse, f. Jfr. ©Irøne; Uftaalidelig.
Mk. *gysje, o : flabre ; gjøjseleg, o : noget
utrol. (om fortælling).
Fortcenke, demme ille om, tænkeondtom;
*fortsenkje ( nhere Ord"); mis-tænke,
mis-tryggje (-de).
ftortoeufeltg, mistænkelig.
fortære (t. verzehren), *ete op, bruke op,
drikke op, tære (-de); (som Rust). *tære;
(fom Sorg), *tære. Sv. * tåra. «Kroppen
tenar og k. tærer*. Jfr. Forbruge, Forpde.
3ført<mlfe, tæring, f.
Forteering «Underhold».), tæring, f., kost,
m- Fri F., kost, m.
Fortoette sig, tetne (ee), ar (tettast el. tette
seg?)i *sige i hop, tjukne, ar.
Fortlettelfe (at fortcette), tetting; (ot bli
tættere), tetning, f.
Fortflie, fæstre(e), ar, fæste (e, Lm.), land
fæste (Lm.), gere fast, D: gjerde
(»gyrde«).
Fortstining, festing, f., land-fæsting? land
s«3te. n. (også H. D.); (gangeline),
fæster(e), f., landtog, n. jfr. $ortøte.
I Fortyiningspenge (for at fortie rjeb9Ttnge
paa Holme, Skjcer), ringe-penger.
Fortginingsplads, feste, n. (e); fæste-sted.
J. Lie.
ftottømme (paa Fiskesnøre), for-taum, m.
va(d) (vå), n., for-syn(d), f., maafie
of synde", o: lade svpmme. Gl. n.
vaOr, m. Jfr. Angelsnor.
FortLMre, timre over? timre om?
gortømriitfl, jfr. ftortømre.
§OrtØtttC (t. er^iirnen), gørevred, arge(ar),
harme(ar); jfr. tirre(i’), ar, ærte (-e),
æggJe(ar)i rejte(ar). Jfr. Krcrnke, For
ncerme, Drille, 2.@rgre. Fortprnes,
harmast, (v)ie^6a3t (>6est).
Fortflrnelfe («stcerkere end gortr^beife,
. ringere enb Vrede; omtr. lige meb
Harme", Molb.), harm, m., (v)rejde, m.
Jfr. Fortrydelse, Vrede.
fortørnet, *harm, *(v)rejd; *grætten (sv.
* gratten), *furten, *gram (gl. n. gramr).
H. D. : gram er (i dansk ni.) = barst,
b^s, forbitret. Jfr. (minbre cedle Ord)
*arg, *ærgerlig, *il’, vil’, sinna’, *vond.
Se og ©tøbt (under Stpde), Forncermet,
Fortsrre (gjøre tøv og fiaarb el. strumpen),
skjæne (-te), skræne (-te), av *skråen,
halvtpr; skrumpen. Fortorres (tfcer af
Vind), skjænast (av *skån, o : haard
Skorpe), *skrænast ( f. E. af Vinden"),
Bklkne(ar), hæse (-te); *turke, visne(i’), ar,
tår’ne, *t. op, t. til, *tu3ne, turkaBt op.
»Dej skjænast op«. Jfr. %øwe. For
torres «f Solfiin, skine (-skjejn), ski’n
hæse (-lie^se): «Graset Bk^>e^n av« ; «bå
ten skin sunder* ; jfr. hæse (-te); (af
Hede, om Grces og Korn), trene, ar (3 :
bli stiv, tøt), svide (-svejd); (ved Xøxii
standses i Vcexten, om Korn), tæsast;
jfr. ©tampe, i; (bli utcet), ovne (dv.
ovning[oo], 3: Forterrelse ; jfr. Gislne);
(om Trceer), gjædde(ar) seg. Dv. gjædda’ ,
fortprret. Jfr. gtyrretrce. Faa til at
fortyrres, søjre (-te). Sv. * sør, o:
vissen. D. * sørret, d. e. raabben.
Fortsrrelse (Tprhed, TMte), hæse, f., hæ
sing, f., tår’ning(o), f., turk, m., skjæ
ning, f., væteløjse, f.; (Vind, sonl tørrer
ftcerft), skræning, m. F
. i ©føD el.
Trceer, søjr, m. Jfr. barsøjr, 3: at
baret tørker og faller av.
gføttørret, vesen(i), vætelaus; (angreben af
TMke el. Solhede), skjenen (ski-), *for
skjenen, o: ffabet af Tsrke. F
. Plet
paa et Troe (hvor Varten har vceret
angreben), tur-laup, n.
Forud (t. voraus), ikke i *; undan (jfr.
i Forveien, 3: i føre-vægen). F. i
3-artjJt, *framme, fram-i (sjå fram-i), i
stævne (H. Sch.); (i Forveien), føre,
framma’-fore ; (før Tiden), føre, fore-åt>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
