Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fredsommelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredsommelig — Fremkommelig. 239
stefna). Av sætte, forlige. D. * usåt
tes er kænt i Sjælland. Jfr. Kongres.
frebfomntelig, *fredsam. Jfr. Fredelig.
rebfltttttittg, fred, m., fred-gjærd, l.
Wlfittt til F., fred-stæmne, f.
Fredstraktat, freds-brev. Allen,
Fredsunderhandling, freds-værk. Allen.
Fregner, var-liZese, f., v.-WZele, f., flakne,
f., el. frZeknor, tlt. (sraknor, fruknor,
*<lukr). Isl. frekna, SV. frakne.m.
Fregnet, var-^Zelot, llNknot (fr2knot, fruk’
nat, froklet, ilukret). <31. n. lreknottr.
Freidig, (t. iJreubig u-*forfælt, *uræd,
*hug-hejl, *frisk, *fri-modig, tillits-ful’,
*fram-fus, *fram-huga, *fram-gjængd.
Freidighed, også *framhug. Jfr. Freidig.
Frekvent, «hyppig» (t. hiiufiss), (tidt) gen
tagen; folkerik.
Frekventere, (Skole, Sted), soke, s»kje (-te),
flittig el. ofte søke, tidt overvære.
føttuentS, sekning (skolens), tilløp;
mængde; «hyppighet», gentagelse, l. e.
tilfællernes. Jfr. §t#i>ig/=b,eb.
Frelser, l«jsar. Lm.
Frem, *fram, sv. fram. Fram høres og
sommesteds i Jylland. Fram-, framme
brukes i * for for-, forover, forut, i mot
sætn. neml. til bak, bakover, -ut, tilbake.
Jfr. *framfot, -*tan, -*ende, ikke for-fot,
-ben osv. Frem- for 6et nu brukelige
For- finnes og iblant i ældre dansk,
Fremaxel, -stavn, -ben. Til Frem- =
For- jfr. sv. framstam, framaxel, fram
sida, framsate. Frem (fro) bag (f. fra
Stillingen bag), *unda(n). »Soli kom
unda’ fjællet», o: frem over F. Frem
forbi, fram-f«re(y), *f.-om.
Fremad (videre frem), *fram-til,f*fram-etter.
Loengere f., *framlejdes. F. med (i
Retning med), unda(n) : »ro u. vinden,
straumen». »Gange u. soli« = ret’-s#les,
d: meb Solen, *retswlt; motsat (v)rang
s*les. Sv. råttsols. Gaa langsomt f.
skride (-skrejd).
Fremadbj»iet, frani-iuten (>lu’t, lut’), fram
gryt’. Vistnok for" -gryvt; se *gruv,
*gniva. Gl. n. framlutr.
Fremadfinende, *fram-synt, -*tænkt.
Fremadftreeben, fram nu^, m. Jfr. Frem
flribt.
Fremadstrcebende, *fram-fus ; *fram-huga(d).
Frembringe (t. hervorbringen), av-sted
kome, vække, skape (ar ; -te), g^re, *bære,
*avle, *fostre, ful’-føre, virke, til-v., få
istand, av-give. Jfr. Producere. F
. ved
Ot skyde, skjote (-skaut) : »s. nol(o’) ie^
skive* ; skjote knoppar, u’ , aks, s. ruk
kor på skallen, s. kry’l på ryggen.
Frembringelse, skaping, f., skapelse, n.,
tilvirk(n)ing : vare; (af Jorden), avl,
avle, m., avling, f.; (ifcer af fitoceget), av
dråt’, IN. Jfr. Produkt.
Frembydelse, fram-bjoding, f.
Memboerelfe, fram-bæring, f., fram
bord(u), f.
Fremdeles, *fram-lejdes.
Fremdrive af sig selv, *skjote (røter, aks),
Fremdrivelse, fram-kjejr, m.
Fremdrivning, skjoting, f.
Fremfor (hellere enb), fram-f»re(y) ; (frem
forbi), f. -om. «Framføre alt annat».
»Han gjek* framom os’«.
Fremfusende, *fram-fus, bejn-styren; *slum
pen, *ofsen, *skjojren, *fram-laupen, *til
lejpen, v«r(d)-laus(y). Jfr. Hensynsløs,
Übesindig. F. Foerd, vil’-styr, n., v«?(6)
-l^jse(y). F. Pers., gap, n., gape, f.,
framfusing, m., vør(d)løjse, f.? ofse, m.
F
. Dtm, skj^jre, ar. Jfr. Sltnbt^en
tøbe.
>Vremfufen^eb, ofse, m.
Fremfyre (-bringe), *bære (b. ærend, vitne’
b. op målet), fjfretttført, *fram-havd.
gremfarelfc, fram-fere, n. F
. af SSrenbe,
fram-bord(u’), f. (gl. n. framburår). Dv.
*frambordsam, 3 : dygtig til at frembcere
2-@rinbe, = frambærleg.
FremfDlrfel, fram-førsle, f.
Fremgang (Vevceg. fremad), fram-kome, f.
fram-gang, m., fram-gånge, f.; skred(i),
n.; (jfr. Lykke), trev(i), n., trevnad(i), m.;.
væ’g(e), m. »På god v.», »det kjæm
ingen v«. F., hurtig, fram-skå’t(o), m;
F
. gjere, jfr- Fremfiridt. Gunstig for
fortsat F., *fram-gjængd : »der er f.,«
3: der er £eiligb,eb. Som har F.,
*fram-kjem.
Fremgangsmaade, færd, f., åt-bærsle, f.,
åt-bæring, -færd, til-bor(d) (u), m. $e
gijnbe med en anden F., jfr. take skjej(d)i
i andre handi, el.: take seg ejt annat
tyte-far. Egentl. om kvæm.
Frem,,herste«de", overve^en6e, rådende
almindelig.
Fremhytle, *skrmnte(ar), gi sig mine av,
late som, *læst, bære el. stille til skue.
«Han læst være så hellig». T. (sertoor)=
beud^eln.
Fremhleve, lægge vægt på, utmærke;
*åmåle, *minne om. T. (§erbor)jb.eben.
Fremile, skynde sig fræm. T. -eilen.
rcntfalbe (f. @. i Teatret), rope fram(ar).
Sy. inropa.
Fremkastet: noget F., fram-kast, n.
Fremkogle, trolle fram(?), mane fræm, ved
trolskap el. synkværving vække el. kalle
fræm. T. «gaukeln.
Fremkommelig (forn kan betrcrdes af M.ster.).
*{øt, *folke-gjængd, *fram-kj«m. Mere
f. blive, førast, F. gjort, *opvægad(e).
Jfr. Farbar, Vanet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
