- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
240

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fremkommen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240 —
Fremkomme», *fram-komen; (opstaaet)
»til-komen.
Fremkomst, lram-kome, f., f-lt^m6, f.
Fremlaan, fram-lån, n.
Frcmloeg (Paa Laaven), lag, n., fram-lag,
ræk(e), n., bærje(e), f.
Fremme (paa Forsiden, i den forreste Del),
framme; sv. framme. I nogle sammens,
med stillingsord (præpos.) brukes fram for
framme: fram-føre, f.-i, -med, -på,
-under, -øver(y). F., tottgt, *framarleg ;
(adv.), framarlege. F., loengst, *fram
længst, *fræmst.
gremme, fræmde, m., *fram-hjælp.
Fremme, at, fræmje (ar? -framde?),
fræmme (-de), fræmde(ar). Dansk-norsk
fremme er nu trængt tilside av ,,befordre"
efter t. fordern, befordern.
Fremmed, *frZemmen6(e) (>min6, >mun6),
°<°fr2man6(e). Bv. sramman6e. Mk. srZem
men6.(framan6.)folk (d: Gjcester), -mål,
-namn, -sæd(e), -skap, o : fr. Ne
staffenhed; f.-stand, d: en ny Stand,
fornem St.; f.-vare, f., d: udenlandst
V. F
. sEilfcetnittfl, på-hæng. Molb.
Fremmedllgtig, fremmedlaten, H. D.
grcmmcbljcb, fræmmendskap, m.
Fremmedord, lane-or6.
Fremmelig er i * bare — frugtfommelig,
ikke = fremskreden el. viderekommen.
gremm^lre, se Mylre.
Frempible, tyte (-te, og -taut), Hate (-taut
-tåte, 0’).
Fremrage (oftad), rise (-reft); (fremad),
Bka^e^ar), skjote ut. Om en odde. T.
hervorragen. Fremragende (anselig),
*r»seleg. Noget F., snyt, m. (snyte, f.).
Jfr. Spids, Top.
Fremragen, *ri3inss, re’s, n. Jfr. Volu
men. F—«be, %ni, Ting, skage, m.
Fremryltet: i f. Alder, *til-komen.
Fremrykning, flytning; Bkav^o), n., av
*skuve (-skauv — skaven, 0). T. Vor
riicCung.
Fremfat (frembaarenj, *fram-sæt’(e).
Fremsigelfe, fram-sægn(e), f.
Fremskaffe, se Skaffe.
Fremslikte, *sende fram. T. fortfchicken.
Fremslride, gå fræm. Skride er i * bare
— glide og stytte sig saa smaat, altså
bare i legemlig el. egentl. forstand, og
ikke — fortschreiten. F
. langsomt, sige
(-seig), Fremskreden, framle6en(i). Frem
stridende (som gj>?r gode Fremslridt),
*fræmdeleg.
Fremflrideu, rå’s, f.; (langsom), seg, n. (i’),
*framseg. Jfr. *in-seg, ut-s., om Fifle
ftimerneS Gang ved Kysten.
Fremsiridt, fram-ste’g(i), n., -tak, n., -tøke,
fræmde, m. (»d’er stor f. i guten»).
Jfr. Fremgang. F. gjere, *kome seg,
ta’ seg fram, op, kåvre seg (o’), *fræmde
seg, fræmdast. Lyst tit g., fram-hug,
m., fræmhu (H. D.)
Fremslridsaand, fram-hug, m., fræm
(fram-?) stræv.
Fremslridtsmand, fræmtids- (framt.-?) man,
framstegs-man.
Fremstyde, komme op, skjote op (om
kornet; om at dukke op av van(cl)
(vatn).
Fremfiynde, *skunde på, *drive på.
Fremstydning, fram-skå’t(o), n.
Fremstaaende, fram-. Fram-mynt, -nasa’,
-øjgd, -tænt, I : med fremstaaende Mund
o. s. v.
Fremstille, skyte fINM! jfr. ri3e(-rej3), o:
rage op iblandt el. over.
Fremstille (efter t. darstellen?), s»re fr^m.
sætte fr., komme fræm med ; lægge ut,
greje ut. F. i Drb, *ord-lej(d)e, ord
læggje seg, ordlejde seg.
Fremstilling (i Ord, Foredrag, Stil), *ald
lej(d)ing(Lm.), ord-sætning,f., mål-føring?
F. af en Tanle (Forklaring’, mål-greje, f.
F. af en Sag, mål-bæring, f. T. Dar
stellung. Gunstig F
. give, *tælje ført,
mots. t. uført.
Fremstr?mning, ræsing, f.
Fremstyrte, se Styrte.
Fremstyrtning, *rynjing, f.
Fremstad, fram-3kat(o), n. F. give (give
betydelig Tilvcrxt), *slz fram. Jfr.
Impuls.
Fremsynet, *framsVNt, *SVN, *svnen, *3ynsk
(Molb., Fr. H.).
gremfætte, *bære fram. Likeså i sy. Dt.
frambord(u), f. T. vorsetzen.
Fremfoettelfe, fram-sætning, f.
I Fremipge, *blæ’ ut, lejte ut-or(fram? op).
T. hervorsuchen.
Fremt : faa f., *så framt.
Fremtid, fram-tid, f.
Fremtidig, *u-komen, u-vor6en, mueliz.
Jfr. Eventuel.
Fremtoning, fram-syning, f. Jfr. Fcrnomen.
Fremtrytle, 5e Fremkogle.
I Fremtroekle, drage fræm, hjælpe f., op.
Frenltramgelfe, fram-trængsle, f.
Fremtroengeude, fram-søkjen.
Fremture, bli ved, *hærde (-de) på.
; Fremtvinge, node fræm, *drive fram.
grembonbring, se Vandring.
Fremvanke, se Vanke.
Fremvise. vise (-te), syne (-te), syne fram.
Fremvisning, vising, f., syning, f., fram
syning.
Fremvcrlde, spire (-te), spille (-te), sprute
n., lram-kome, f., mon (»6’er m. i min- (-te), losse(ar) (fvB3e), «tr^jme (-«le), irsse
6re»), kram^Ka’t(o), n., fram- f?er6, f., (-te), ssj^ze (>te), skvale(2r), Bpr«ne(-te).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:40:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free