Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Generalat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalat — Genialitet. 263
Generalat, høvdingskap, hærfører-æmbed,
formanskap.
Generalauditsr, over- el. «verste hær-
dommer. .
Generalbas, tllnesNtter-1.,
t.-KuNst, »NalMoNi»-lNle, I ! 32,mklan^5-
IZese.
Oeneral en ekst, over-hærfører.
General Feldtmarstalk, over-tøjmester.
General Fifial, riks-sakfører. Jfr. Fifial.
General-Forsamling, fælles-møde (H. D.),
ålmæn-, almen- el. alman-stæmne (Lm.),
*ålmænningsmøte, alman-møte (jfr. *al
man-vægen, *ålman-vægen el. *ålmæn
nings-vægen); årsmøte, stormøte (O. Vig) .
Jfr. sy. bolags-ståmma.
Generalguvernpr, over-landshøvding.
Generalisation, almen-, almindelig-gørelse.
Generalisere, almen-, almindelig-g«re, til
læmpe på alle.
Generalissimus, overhøvding (H. D.),
øverste hærfører, riks-h., hær-drot. Molb.
Generaliter, i det hele, *over det dejle,
*ålmænt, åhnænneleg.
Oenerlllite4, hærfører-råd, hærstyrelse. Jfr.
Armedeftartement.
General-Infpektyr, over-opsynsman (-til
synsm.)
General-Intendant, over-forrådsman’ (jfr.
forrådshus == Magasin), over-forsynings
man? (som sørger for en hærs forsyning
med mat, klæder).
General-Intendantur(Overforraadsmands
Embede), over-forsyning(en) ?
General-Konfnl, over-»konsul», stor-konsul
(Lm.). Jfr. Konsul.
General-Marfch, almen-mars, hoved-m.,
opbruds-m. ; n^i el. aNarm-m. H. P. S.
General-Ncevner, hoved- el. almen-nævner?
fælles-nævner. «Almindelig i vore nyere
Regnebøger». H. D.
General-Omkoftnings-Kvnto, over-, sam
omkostnings-regnskap ?
General-Prstve, hoved-prøve, slutnings-p.
(før et stykkes opførelse).
Generalraad (franst), jfr. amtsforøanskap.
Generalregel, hoved-regel.
GeneralrevN, hoved-mønstring, hoved-hær
skue, almen-h.
Generalslllve, hoved-affyring, sams-aff.?
Generalstab, (et) hær-råd. Medlem af G.,
(en) hærråd.
Generalftaterne (Stortinget i Holland),
»riks-stænderne«, folke- el. riksråd(et).
©e«erot=Bu^ertntettbent, over-biskop, -til
synsman ?
General BareKonto, over-vare-regnskap ?
@enerol=SJifar, biskops-fulmægtig.
Generatio «e^vivue», (0: originaria, spon
ianea), selv-avl, -avling (Nold., H. D.,
2: at noget levende fødes av sig selv); Leiv
dannelse (^loil?.).
Generativ», avling; led (Iste, 2det osv.
led), ætled, åld(o), f.; menneskealder (en
33 år), »slægt-«følge, samalder (Lm.),
ætlæg (emigranterne og deres f»r3te æ. i
Amerika: L. K. Daa’s »Tidstavler«),
avbyrd (H. D., Molb., Fr. H., L. Moltke,
Heimdal.) Gl. d. afb^lH. GenerativNs-,
avlings-(organ m. m.).
©enerflttb, «forplantende», fræm-avlende,
fræm-, her i enhet (likhet) med * i fram
hald, f.-lån, o: «fortsat».
Genere, ule^iize, hindre, umake (Lm.),
bry (-66e), ineMo(ar). At g, flg, plente
seg, pålægge sig tvang, bry seg, ulejlige
sig, tvinge sig. Jeg generer mig for at,
«det er så lejt, at —«, »jeg kan ikke
komme mig til at«r, »jeg nænner ikke
at— Jfr. Inkommodere. Som ikke
generer, *mejnlaus. ©enerenbe (©enant),
mejnleg, hinderlig, lej, til ulejlighet,
brysom, *mejn, mejnsam. Jfr. sortrcebe=
lig, Besvoerlig, Slem. G. (Be)lysning,
ine^n-l^uL, n., ineM-lv3e, n. Her er saa
genert, her er så man-bært(e), ottt et
Sted, som ligger frit for Alles Pine".
Generet, bryd’, tvungen, hindret; ’fla’t,
*ille komen. Mk. verde flat i anletet,
o: vise Tegn til Skuffelse". Jfr. For
legen, Undseelig.
Generist, almen, mots. Specifik" ? slægts-,
slægtlig (jfr. vestmagtlig, folkemagtl.).
H. P
. S., Meyer.
Generøs, ædel, «del- el. høj-modig, ædel
sinnet; gavmild.
@eneftå (©enefe), avling, opkomst, tilbli
velse, skapelse, ophav; første Mosebok,
o : 3kapelBe3l)oilen.
Genetist, avlende, avle-, avling-, efter op
rindelsen, tilblivelsen; efter sit ophav.
G. Definitiv», »def.« efter oprind. G.
Kraft, avlende kraft.
Genever, ened^r-drNnnevin. >lolb., H. P.
S. I * ejne- (-bak, -bar, -bast osv.).
Geni, natur^ave ( Anlceg"), opla^tnet,
rla^(o)-vet, -li2U3, m., -nZeme, n. (alle i
I>m.), snille. (Kun3t-, skMi<le-, mal-3.,
orcl-Bn. 2: Veltalenheds Gave, Kratt-5.,
2! Kraftgeni). Styrt G., 3tor-n2eme,
«.-snille (H. 0., ?Z36rel., 6.), ov-liaus,
m., ov-3lcalle, m. (I^m.). sfr. HvVed.
Genial, and-ful, -rik, 3nil-lik (dert. znil
rikket), 3nille- (3nille-vlerk, H. v.). By.
BnillriK. G. Tanke, nu-3vn, H. v.
rorBlaF? G. Pers., Bnille, lcui,Bt-5.; jfr.
3kalde-3. 11. O.
Genialitet, flåg(o)-vet (Lm.), f.-næme, n.
(Lm.), åndig skaperkraft, skaper-ånd, snille,
snilrikhet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
