Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Geilhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Geilhed — General-Advokat
*ø’s, smalen, "°ssra(6), *krv6iss, *lu’l,
"°lcva’t, *a<l-, *dlun6- (som *od-mær’,
*od-purke, brund-stu’t, -ve’r); (om Dyr,
Hundyr), *be’l. Kåt brukes i d. og sy.
for geil, men ikke i*. Jfr. Brunst, Parre,
Parrelysten, Avledygtig. (Om M.ster),
*fu’l, -*galen? *kjæsken, *skjæsken. ©.
Kreatur, oding, m. G. Jord, Boext
(altfor fed og trivelig), ov-*frøj. vy.
ov-frøje, f. (»frøjde«), Geilhed. Jfr.
lytefejt, *skamfejt. G. blive, o(d)e
seg, odast, *odne.
Geilhed, l2e(6)inss, f., ssra(6)Bkap, m., o(d)
-skap, m., græde f., kva’tlejk, m. Jfr.
Brunst.
Geift, ånd; spøkelse, *vætte, *gast; ånd
liktet.
Geistlig, plXsteless, andeleg (Lin.), plN3te>.
Også kirkelig, f. e. æmbedsman. G», eti,
præst, præsteman.
Geistligheden, præsteskapet, præsterne.
Qåeiatinø, se Geleagtig.
<55etaufig, *rad, *radig, *radfør; ra’-vin,
let, letvin. Det git gel., d. gik radt,
glat, let.
Geliiusigkeit, tunge- el. finger-færdighet,
rådighet, radførhet ? efter *radig, *radfor.
Gele (eg. Is), glye, f. (Lin.), sus’, n. (jfr.
kalvesus, o : Kalvkgele) ; tyksaft, kunst-is.
Jfr. sli, n., slie, f., slejpe, f., sejge, m.;
Ltivninss, Btiv-52st. H. P. S.
Geleagtig, *glyot (Lin.), *sussot (Lin.),
*seig. G. Masse, jfr. gåple(o), f. Se
og Masse, blpd.
Geled, rækk(j)e, f., rad, f., råd(o), f. (sy.
rad, gl. n. rod, fl. rasir), led (samme
ord som * led, i, m.): Molb., H. D.,
N. M. Peters. Sidst jeg stod i Sunde
ved forrest i det ftrste Led". Fr. Bfd.
I forreste Led". P
. Claussen. I* er
dette led, m., bl. a. = ætled, 0: Gene
ration, som også får en til at tZenke på
en række, et Geled: Iste, 2dre, 3dje
*led, om tre rækker av inbyrdes sam
tidige, som hver følger efter den andre
i tiden.
Geleide, ledsage, l»re, lede, °^leMe, *l»lsse.
©elcettber paa Trappe el. Gang, red(i’), n.,
*hand-r. (-rev, i), *hand-tre, række, ræk
værk, traler, f. pl.,tra’lværk, n., brik, f.,
grind, f. Jfr. Rcekvcerk; Gittervcerk.
Gemat, sa’l, IN., sta3’V2ereise, nal’, l.
Gemal, »inde, ægtefælle, man, ægteman,
kone, hustru, makje, ni., gifte, f. Jfr.
3Ggtefoelle, -mage.
Gemen, *ring, *kle’n ; *skamlaus, *ærelaus,
lå’k. Gjemejn i * er 1. scedvanlig, 2.
omgjcengelig, nedladende. Jfr. Simpel,
Plump, Lav, Nedrig, Lumpen; LMagtig,
Üblu. G. Soldat, menig. De Gemene
mots. Officerer ; Jfr. og Under- i Underk
lasserne".
Gemenhed, jfr. Nedrighet», Übøtoiftyeb,
Übluhed.
Gemenstab, omgang, samkvæm.
©Ctttttte, ædelsten (skåren ,’ ringsten i finger
ring)-
Gemyse, grønsaker, grønt, hage-grønt,
grønsel (H. D., dansk); jTr. *grønske
©rønßeb. ©ettt. brukes dog næppe i
Norge.
Gemyt, lynde, n. (lynne, Fr. Bg.), hug
lynde, sin, sinnelag, huglag, n., hjarte,
n., hjartelag, hå’t, m., givnad, m., kynde,
n.,o hug, m., gje(e’), n., gjete, n. (sy.
*gåt), o : lune, sin. *Gjære til gjetes, o :
til lags. G., ondt, ukynde, m. (sy.
okynne). Jfr. Vanart. Af G., -*lynd:
god-, vond-, laus-, trå-lynd el. -lyndt.
Gemytlig, *godlidande, *godlynd, gods
leg, *hjarteleg, inderleg, apen-n^Nitiss ;
*huglynd(t), hyggjeleg. Også H. D.
G. ©fjCClttt, brådløs sk. H. D.
GtMytlighed, godslighet, hjærtelighet.
Gemytsrigdom, jfr. hjærtelighet, hjærte
rikdom? inderlighet (?) (til *inderleg,
-lege?) Se Kordialitet.
Gemceng, jfr. Haandgemceng.
Gendarme, Fl. goiMarme», eg. vapeniolk,
(ridende) vej-vakt, vej-vakter (til hest),
o: Vecholiti. H. P
. S.: ret^vZepnel.
Genåarmeri, rets-væpning el. rets-værn
H. P
. S. Jfr. Gendarme.
Gene (Genance), plage, ulejlighet, bry, n.
(«v. bry), ulZempe, tvang, rne^n, n.,
umak, n. (Lin.), mejnlejk, m. Noget,
som er til G., lejde, n., lejdelse, n.,
lejde, f., lej(d)ende, n. Jfr. Uleiligßeb,
Fortrced.
Genealog, æt-kyndig (H. D.), -kænner,
ætte-gransker. H. D.
Genealogi, æt- kyndighet, ættegransk
(n>ng(?), ætføring (H. D., Dr. Viborg),
ætte-lære? ætleds-1. ?
Genealogifl Studium, æt-granskning. Jfr.
ti. n. NttviBi, f., o: g. Kundstab". G.
Tabel, Zette-tavle, -tal (I^loib.). Gl. n.
ættartal. Sy. åttartafla.
Oenegen, hællende, som gærne vil, til
bejelig.
General, -rel, almen, almindelig, over-,
hoved-, *sam-, jfr. *sam-ringje.
General, fører; (naar Talen er om en
Hoer), hærfører, overn»v6inss (gl. d.)>
leder, hær-høvding. H. D. lesttiter-
G., stormester, høvding, øverst, forman,
overhoved.
General-Admiral, over-admiral (jlr. Admi
ral), over-llNll^rer (tiis^s).
General-Advotat, riks-sHks«i-er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
