Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gjældende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Gjældende — Gjæstebud.
det stænd om (»det galt livet«); liggje
ved: »det lig’ inkje ved o: det behMes
i!fe; »det lig inkje mejr ved«, 0: det
har ikke mere at betyde; *det nøjder
på (-aej, *det r^jner inkje på, det leiter
inkje på. D’er godt a ha, når det nej
der på.
Gjcrldende (gangbar), gjældande, gjænge
leg, *gild; jfr. Gyldig. Gj?re g.,
hævde, ar.
©jcelbfrt, *gjældfri, skuld-fri, s.-laus. G.,
men ikte Hg, jfr. *som ejg seg sjel og
inkje mejr.
Gjoeller i Fist, ugge, f., tokn(oo), f.
(tålkn[o], tåkn), ga’n, n. (sv. Gan), sylter,
f. Mk. tokne(oo)-trol, n. (Lernæa bran
tHiaii«), Gjcellerorm. Mk. og Benet bag
Gjcellerne, ugge-bejn, n., øjre-b.
Gjcenge (Lpb, hvori noget gaar), gjænge,
n. Jfr. spor, fals.
-gjcenger (t. -ganger), -gangar, m. (ikke
-gjænger), f. e. føre(y)-gangar. Sy. fore
ssanssare. Jfr. Ganger (Hest) og Gjen
ganger, der vi altså allerede har det nor-"
diske -ganger.
Gjoengs (af gaa, n. f. gange, t. gang),
gjængeleg, brukelig, rådende, utbred,
-gjængs (i likhet med *gjængd?); jfr.
*åtgjængd, *ål-gjængen, *ålmen (sy. all
man), o : gjængå overalt. Land-, ’ by-,
sokne-, bygde-gjængs? Efter H. D.
Gjoer, Gjoeringsftof, gang, m., kvejk, f.,
gjær, f., bærme, m., gjæster, m. «Sætje
gang på ølet». Mk. kveke(i), n., o:
Gjcer til Dl.
Gjoerd (jfr. *ss^re, o: gjøre), gjær(d), f.,
gjærning, f. I d. norsk bare i ordlaget :
«være i gjære el. gjærde«. Gl. n. gerd.
Gjleroe, gjærde, n., gard, m. (ski-g.),
hage, m. (hågå), haIq, n. (hav, sy. hag),
hag-fælle, f. jfr. garde, m. — bing,’
m., BtZekk^e, n., stille, n., o: afgjcerbet
Rum for Sauer el. Kalver i Fjpsene.
Mk. ssar’.dalk(o), o: Gjcrrdestykke; g.
*fløjgd (g.-fløjg, g.-hard, -il’, -lejpt
— *gjærdesprungen), om Ko, §eft,
som har vcennet fig til at springe over
G. ; gards-fång(o), f. = gjærde-fang, n.,
2: ©jærbefang; gard-rot = g.-far, n.,
o: Stedet, hvor et G. har staaet; g.
rust, f. og hage-rust, f., 2 : Levninger
af et Gjcrrde; gard-smæt’(e), m. el. g.
småge(o), o: ©jærbeftttutte (også *nave
pist); g.-støde, n., g.-stad, ber et G.
staar el. har staaet; ss.-ved(i), o: Gjcrrde
fang, Gjoerdsel; gjærde-vånd, n. (iscer til
Risgjcrrder; gl. n. geråivdn6r); gjærdes
gard, omkring Engmarken paa en Gaard;
sZelle ssar’, 2: fcelde Trcer til *fællegard,
til hag-fælle, f.; gjærding, f., gjærdsle,
f-, 2: Indhegning. G. af ©tanger,
sprNlte-ssard, av *BprZette, f., o: Stana
Spile i en Grind; 3late.ssard (slåte, o
Stang, thnd Trcrstamme). G. of tynd<
truede Trcestammer, ski’- ard (B. B.)
Gl. n. Bkif^ar6r. Sy. skidgård. G. al
nedlagte Trceer, rZeKste-ssardse’). Aab
tting i G., led(i’), n. Slik åpning luk
kes med en grind, f. el. et led(i), n
B. B. G. mellem to Udmarker el. U
Gllarlle, *hage-gard; mærke-g. (mærkes
g.), *skil-g., skifte-g. G., som staar pa«
tvoers, tvær-gard. Trceer hugge til G ,
vånde(o), ar.
Gjcerde, at, gjærde (-e). Mk. g. atter, o :
stcrnge; g. ute, 2: udestcrnge; g. inne,,
o : omgjcrrde.
©jtttbfef, fang, n., gjærde-f., vånd(o), n.,
gjærde-v. Gl. n. vondr.
Gjcere, at (t. ga^ren, gasen, gaféen), ase
(æs — o’s — aset), æse (-te), X3^e(e), ar
(sy. asa, esa, jaså); (om Øl), *gjærast:
(-gjordest, gjorst); (figurlig 0M noget,
som forberedes, ulmer), jfr. brNnne (-bran’),
bryggje, ar, syde, *koke, gå. »Det går
i ham». »Det kokar i dejgen». »Han
Z)ek IZen^e og bran’ med det«. «Det
bryggjar til ejt uver«.
Gjcrring, a’s, n., æsing, f., æ’s, m., æst,
m., røre (Aftenbl.), gang, m., gir (iscer
i MadVårer, sur ©iæring). »Sætje gang
på ølet». I G. bære, gjærast (gjordest
— gjorst).
Gjoeringskar, jfr. Gilkar.
Gzcrsling, gås-unge, m.
Gjerst, gjæst, m., fl. gjæster; gast, m.,
kome-man ( lidet brugel."). Som G.
indbuden, da(d)en. Den mor
somste G., beste lauken i laget. Mk.
*ss^Zestedod, -hus, 2: Herberge, Hotel;
g.-lag, 0: Selstad af G. ; g-rom, n.
Gjoestev<rrelse ; *gjæsting, *gisting, *gist
ninss, ssi3tnad, 2: 33eføg; *gjæst-komen,
kommen el. mobtagen som G. (gl. n.
gestkominn); g.-mild, o: gjoeftfri ; gjæst
mildskap, 2: Gjcestfrihed; gjæste-vo’n, i. r
2: Gjcestemad, Kager, Bakkelse.
Gjoeste (beftge), *gjæste, *giste.
Gjcestebud, åte, f., lag, n., bod(o’), n.,
gjæste-b., turing, f., vej(t)sle, f. (gl. n.
vei^la); drvk^e, f. Også: -øl, f. e.
barns-, fæstar-, grav-øl. G. i Anled
«ing af fuldfort Bygning, kranse-lag,
n., (mur-veisle); jfr. tækkje-du.gna’. 0.,.
som hver bringer sin Dunk Dl til,
kagge-lag, n., kag’-øl, n., *skåt-al, sam
menskuds-lag, kagge-nat’, f. Jfr. Pikkenik.
Slutningen af et G., ©1-trøjte, osssa
ål-t., f. IG. Vlrre, *skjale seg, ar (gl.
n. skjala, o: prate). Mk. klæve-kone
(e’ - o’), rejde-k., -kjærring, *rejd-deje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
