Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Herred ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herred — Heterotodox 305
Herred (Tinglag), hærad, n. Lidet brugt",
så nær som i egennavn: Bø-, Næs-,
Lunde-, X,vin-n. Gl. n. herad. Sv. hårad.
Jfr. Kommune.
Herredag/raiiz-inste. L. L. Daa.
Herredømme, vald, n., herredom, n., h.
d»me, n., h.-stand, n., h.-vælde, n.,
©vervælde (v - e), rike, n. Jfr. Mllgt,
Raadighed. »1)e8 større rike, 6e3 sterre
rekneskap*. »Hans rike fek snart ende«.
Have, fOO H. over sig selv, *råde med
sig. »Då ho atter rådde med seg«, o :
da bun samlede sig, kom til Vevidsthed.
Herregaard (meb fornemme Folk i, i Norge
üben adelige Rettigheder), *herre-sæte, n.,
*h.-gard (bom ikke er el. ser ut som
bondegård, sv. herregård), stor-gar(d), m.,
håv(o), n. Jfr. *håvman, -dreng.
#emffjølb, rettere Hcrrstjold. Gl. n.
liersk^ol6r. Jfr. Avwdstjold. Mots. frid-
skjoldr.
Herresoede, herre-sæte, u. Jfr. Herre
gaarb.
Herstab (t. Herrschaft), herredømme; her
rer(ne), o : herren (på hvert givet sted)
med familje. Herskap i* er et stort
F^lge", — hærnad.
Herste (t. herschen), 1. rk(6)e (-de), rikje
’ (-te) ; styre (o : regjere, -de), være herre,
have magt over; (fommanbere), ombåde
(o), ar (d>v. ombåding). »Han råder og
•rikjer*. Gl. n. rik^a. 2. finne sted
( Glcede berffebe"); være almen { %aU
tigdom herstede der"). Herske er i *
larme, ftøie, gjøre Ufreb".
Herfier, rådar, m., *herre, (den) rådende,
drot, *råds-man, *råds-herre.
Herskerbud, herre-bud? konge-bud?
Herskerinde, *råds-mor ; dronning.
Herftesyg, *ejnrådig, *ejnråden, *rådrik
(gl. n. rådrikr), *rådriken, magtsyk (Fr.
H., Dagbl., n.), magt-kær (H. D.), -ly
sten, ombådsom(o), råde-lysten? -syk?
*myndog. Jfr. Bydende, Egenmcegtig.
H. Kvinde, *råds-mor. Eg. Forstanderste.
H. Pers. (Mand), *ombåds-kufte(o), f.
{JpOtoiå"); *hovman; *rådsherre djpot*
vis"). Eg. Forstander el. og Raads
herre. Vcrre h. (ville hersie, raade over
Andre), ombåde(o), ar.
Herskesyge, *råde-lyst?, -syke?, -sot’? styre
sot’? magtsyke (Fr. H.), ombåding (o),
f., o: at En gjerne vil gribe ind og
raade over Andre. Jfr. Herstesyg.
Hertil, *hit, hæga(t) (e).
Hest, *hest. Også gamp, m. (B. B.), »jk,
m., gad’, m. Øjk er hest uten hensyn
til k»n el. alder, d. e. hest, hoppe, fei.
Undertiden siges dog ejk netop i mot
sætning til hest, altså for rosse el. mær.
Jfr. HoVPe, *mær’, ma’r. Sammens, av
mær heter dog tneft almind." mærra-,
men i Bergens Stift" mara-. Daarlig
H., ra’k, n., skark, n., *bejn-rangl,
*krykke, f., krake, in. D., ndstidt H.,
skå’t-gamp(o), s.-mær’, eg. wgl. Hest,
som siagtes ved Skud". Gammel H.,
skark, m., skarre, m. Jfr. *skarke, o:
gaa tungt og stcrbende; *skarre, o: gaa
sent og vaklende. Stribet H., skjæng, in.
H. med røbltg Farve, men med hvid
Man, er *li’n-faksot. H., som ofte vil
hvile, *stut’-dreg hest. H., som gjerne
vil gaa til den ene Side, *ejn-vikt h.
Mk. kvi’k-skod(i), jfr. Kjpd(et i Hov.).
Knorter et. Udvcexter i Huden (paa
Hest), flejr (flejr), n., flejn, n. Jfr.
tzcevelse (Spat). Mk. *mare, lMe i
Brunst, av *ma’r, *mær’; *hærkje hesten,
o: stramme Tpilerne, at den ikke faar
deste. Se og Skuldertrcr, hevre,n. Mk.
©jkje-bejte, n., -byte, n.; «jkje-far, n. el.
-fe’t, ii. el. -slag, 2: Spor efter Heste;
-fo(d)er, n., -magt, f., 2: heste-kraft;
-skap, n., o : Skikkelse, -slag, 2 : 1. Race,
2. — beste-iar, n.; -VNl6e (-verde), n.,
Vcerdi for en H. For ejkje- brukes
sjældnere ejks-, som ejks-æmne, 2 : Fpl,
-mat, m., Foder-Portion for en Hest;
heste-trage, f., 2: Snesto for en H.;
HK^e-K^Zer, begjcerlig efter Selstab (om
hester); -laus, -lejse, f., 2 : hestelM, Man
gel paa Hestehjcelp.
Heftebestag, heste-smie, n., -smi(d)ing, f.;
-sko.
Hestedcekken (under Paksadel, Kl^v), ljo, f.,
ljo-fåXo), f., le-fåt, å-fåt, klev-fat(y-o).
Jfr. le-rej(6e), m., -skin, n., som er til
samme bruk. Dette fåt, »fo’t« er flt. til
fat, 1. Fad, 2. Haandgreb, S.Bedcekn.,
Klcrde. Gl. n. lat.
Hestestaller, *mara-flagar.
©eftefltte (Hippdbosca), stejn-fluge, l. »?*.
Hestegrcrs, 1. (Holcus mottis), lin-rejr. f.,
eg. linn-rejr ; 2. (Holcus avenaceus), havre
gras, n., hest-havre, m.
Hestehandler, mara-bytar, m.
Hestehov (Tussilago), lejr-fivel, m., 1.-gul,
n. Bllldene af H., lejr-skræppe, f.
Hefteigle, mar-igle, 111., *ros-i. Mots. *man
i., 2: Blodigle.
Heftekrop, mara-krop, m.
Heftemaal, stolpe-mål. Led i H., stolpe, m.
Hesteman, mara-mån, f.
Hefterace, heste-slag, n.
Heftestjoerer, heste-gjælkar, m. Jfr. Gilder,
gjældar, ni.
fiefteftttlb, mara-stal, ni.
Hestetagl, mara-tagl, n.
Heterotodoz, avvikende (i troen, i religionen),
vrang-troende, -lærende, særtroende, an
nerledes-tænkende, fritænkende, fri-tænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
