Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Heterodoxi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Heterodoxi His.
H. P. S.: fri-, skil-troende (som skille
sig fra andre).
Heterodoxi, avvikende lære (el. tro) ; vrang
fri-, sær- el. 3kil-tro (H. P
. S.), vrang
lære.
Heterogen, av ulike slag, ulike-artet. Mots
Homogen, av samme slag, ens-artet.
Hetoere, eg. veninne; frille, f., elskerinne
etært, brorskap, kammeratskap.
Henreka, jeg har det (eg. : jeg har funnet)
Heuristik. opnnnings-kun3t.
Heuriftlst, *optinBam.
Hevn, se Hcrvn.
Hez, *fæsse-kjærring, potre(u’)-k. (pktre-kj.)
F?lge af H—r ( el. onde Aander, som
tcrnkes at ride i Luften"), gand-færd
(gangfar, -fal), jole-rejd, åske(o)-rejd, f.
Gl. n. gan«irejs.
Hexaeder, seks-3i6e, -flate,
Hexagon, sek3-kant.
Hexameter, seks-føddet (-føters) værs, seks
fots-værs (E. Bøgh), seks-føtting ? (jfr.
tvi-s»tting, m., o : tofodet Skabning");
BekB-ma!er el. 3.-malerv2ers. H. P
. S.
tegametriff, seks-målt?, -føt? (værs).
ege, iune(2l), »1123te runer, fZeBBe(e),
*Tal6le, gande, ar (Zanne), trolle (ar),
potre(u), ar. H. i*er — 1. siuge, 2.
bide ad En. Hexet paa (En), *på-gjord.
gførljege, *forgjære, *sætte gand i. F—t
af Huldren, *huldren. Som f—t, rejnt
’ta ganda, "°tloi3le^. Paahexet Skikkelse,
trol’-ham, m.
Hexe-, jfr. trol’- (-dans, -færd). Jfr. Trylle-.
Sy. troll-.
Hexedrik, trol’-6lvk’, m.
Hexekunst. tlol’.Kunst, f.
Hexekyndig, tral’-Kunnig.
Hexemester (mandlig Hex), trollman, -kal’,
potre(u)-kal, rune-K. Hex og tzexemester
heter i våre bibler Troldkvinde T.-mand.
,HekBe«or6ene er altså intlvttet i den
seneste tid. Jfr. Molb.: Hex.
fegeørb, troi’-or6, n.
egett, runing, f., gand, m., galder, m. (n.)
(gl. n. galgr), gal6ring, f., trolling, f.,
troskap, m., trol6oill, m. Fremtalde
Ved fy, trolle(ar) : t. op ejn storm.
Hexespeil, ruue-Bpegel, m.
Hiatus, ga’p, hul’, åpning; (i Vers), lyd
gap, -åpning el. -hul. H. P
. S.
<§ibernattott, overvintring vinter-ophåld,
vintel3«vn, -dvale.
#t&ribiff, hibrifl (^br.), blandet (av to
slag, to slags dyr). Jfr. Bastard.
Hld (hertil), *hi’t, *hæga(t), e; (fra Sted
llgeover for), *borta(n)-etter, -til. Gl.
n. hi(n)gat, hegat. H. igjen, *hit-atter,
*hæg-a. Jfr. hæga-føre – hita(n)-føre,
mots. bortan-føre. *Hæga på — hita(n)
på. *Hægare, -ste = *hitare, -taste,
d: ncrrmere, -meste. Nlrrmere hid, hit
etter. Jfr. hit-om, til bemie Side. Se
og Hidvendt.
Hidalgo (eg. SM af Noget, o: af For
ntue), adelsmand (slet og ret, ikKe grande).
Hidse (t. hetzen), 1. (Hund), *hisse (sige:
his!), *hirre. H. en Hund efter, stride
(-de). »S. gjejt’ene«. Også hunden siges
da at *stride. Jfr. ©jø. 2. hete(i), ar,
valde hete; ægge, tilskynde, *ærte, tirre,
*o(d)e. H. op, fjælge (-de), sætte op,
æggje(ar), mane, ar. H. hinandeu op,
æggjast.
Hidsig (t. r)itstg), hetende (sykdom), het?
(natur); (Drik), het (»n. viner»); *hastig,
*hejt (ram-h.), *o(d), *brå; *sint, *sinna
(skjærre-s.), opfarende? (efter t. auffah
rend), *il’-sint, il’, *galen, *vond, det
sam(i), *vond-lyndt, *v.-kyndt; (færHg
om Dyr, iscrr Oxer), *nlm (jfr. Arrig,
Bister, Op farende); *græen, *kvas (jfr.
»han lyfte hamaren for høgt», o : gik
for hidj. tilvcerks), *heljog, *ægst, *ful,
*vil\ vild (H. L.), varm-blodig (jfr.
Heftig); (opfarende), *il’-bræden, *il’-håt
ta(d) (d : h. af Natur), *il’-fængen, *il
kyndt,*il’-hærdsken;(opr^rt),vanskipad(i’);
(fuld af LErgrelse), *truten; (hastmodig),
*tintren; dirren (terren; jfr. Tirre);
(ivrig), *trå; (graadig), *riv, *sli etter;
(kamplysten), stang-vi’s (d : som vil stange) ;
(lysten paa), *fu’s, mord-gjerog (gi-),
*fiken (jfr. nv-llken), forhuga’ (på? etter?);
jfr. SBegjærlig. H. efter noget, htsken,
*hæsk; (Begjærlig), *nask. Jfr. Graadig.
Lidt h. (el. vred), *purren. Jfr. *purre,
o: tirre, Yderft h., *gal’-sint. H. Pers.,
fu’l’inXnning, m., illing, m., il’’MXnne,
n. (gl. n. illrnenni), Binne-ta^’, m., -pa3e(c»),
m., -blåse, f., kvZet3, m. (d: Hveps),
il’-huge, m., il-bræde, f., il-nejte, n. (o :
l). Krabat), il-d»Bte(v), m., dust-vvel, o:
Pindsvin. Jfr. dsste(x) seg, o: reise
Børster, Jfr. og Havgasse. H Krop,
jfr. h. Pers. Blive h., *s^l(3)ne; blive
el. vcere h., «Im2st (y, -6est), ilskast,
værte il’, illast. »Eg vejt ikkje, kvat
han FjNNF og almast loTe». Jfr. «brase
op som ejn raud-ejne«, 0: som tør Ener.
Tale h., *bite (-bejt). Jfr. °^d. fra seg,
d: sætte hårdt mot hårdt.
Hidsighed (t. Hitzigkeit), vilske, f.; (Op
brusning), 2eg3e, n. (av Nssgje?); (Vrede),
græe, n., il’-huge, m. »?»; il’skap, m.,
ilske, m., sinne, n., skjejm, m., far, n.
(«dan fek ejt og anna’ får«). Jfr. gråe,
m., o: Uvenstab, Uvilje, eg. Graahed.
Jfr. Oftbrusning, Lidenstab, Heftighed.
Rgbe ydre Tegn til H., græast.
>tC, hi(d)e, n., hi(d), n. Gl. n. lusi, hid.
Sy. hide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
