Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hierark ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hierark — Hindbær. 307
»ierark (Prcelat), kirke-h^vding (H. D.),
præste-konge (H. D.), præste-herre?,
-drot?; præste-, kirke-, pave-«hersker«.
H. P. S. Men «herskere er tysk.
>terarfi, præste-vælde (Molb., Allen, Fr.
H.), præste-magt, -styre, kirke-vælde (H.
D.), hellig- el. pave-vælde; bispe-vælde
(H. D.), plXste- el. Icilllema^t (H. P
. S.).
Dertil p.- el. k.-vældig, -magtlig, -myn
dig for hierarkisk (H. P. S.). Også vær
dighets-felge (ovenfra nedad el. omvendt),
j>rang«stige, r.-følge, stands-stige ? Mili
tært H., magt-, rang- el. trinfelge (H.
P
. S.) i hæren m. m.
»ierarlisk, præste-vældig (H. D.), bispe-v.
(H. D.), kirke-v. (H. D.), præste-. H.
Forfatning, præste-styre.
ietatiff (Skrift), hellig, præste-(skrift),
mots. demotist Skrift, folke-, almu-skr.,
menig-mans-skrift.
»ierodu’l, helligdoms-tjener ; kirke-tjener.
tcrofaitt, overpræst; stifts-præst, stifts
forstander.
»ieroglyf, di!le6stav (H. P. S.), billed
bokstav. H. D. H—er, billedskrift.
(teroglljftff, billedlig; lenlig, gåteful, mørk.
’ierokrat, -ix, =tiff, se Hierark, -ki, -kifl.
)igcf h. efter, Mod, hike(ar) etter, fike(ar)
etter, nipe (ar?), stræve etter, trøjte seg
etter, trå (-dde) etter (trast), stunde(ar)
etter, til? tråttefar), gire (-te), slime(ar)
(jfr. Snylte), lejke mot (I.ra.). Jfr.
Tragte, Stunda.
ligen, attra, tråtting, f., trå, f., trådom,
m., tråing, f., fikne, f. Jfr. Loengsel.
ikke, at, *liill3te (Qlkse). Gl. n. Qixta.
»ikke, hikste, m. (*hiks). Gl. n. hixti.
»il, hejl, n. Gl. n. heill, Lykke. H.
vcere ham, væl være hånom(o)! Hejl,
bonde ! omtrent som : Goddag, Mllnd !
ittorattt, friskende, kvikkende, opmodande.
Lm.
>ilaritet, lystighet, glæde, kjæte, f. (av
*ka’t).
ilarotragebic, lyst-sergespil, blandet
skuespil.
,ilde (til Heste), *futul (fytel, fetel, i,
nlijel), IN. (gl. n. fjoturr), hælde, f. (sy.
* halla), håft(o), f. (o : hæfte, hindring) ;
(mellem Forbenene paa Dyr), stut’-håft(o),
f., mots. lang-håft, o: H. mell. For- og
Bagbenene, *lan^-k2el6e.
’ilde, at, *hælde (o : sætte *hælde på
hest), *hæfte, *futie ; fange ; forfare.
Jfr. fjætre; gl. n. fjotra.
»ildning (Binding med Hilde), hælding, f.
Hæfting el. futling? Jfr. Hilde.
»illemcend, o: (ved be) hellige Mcend!
Jfr. Saamcrnd!
»ilfe, *helse, ar (en el. til en, personlig
03 ve 6du 6el. drev). H. hinanden,
nels23t.
Hilsemaade. *helse-sed.
Hilsen (Budfiab), *or63en6in^ (gl. n. ors
sending); (at hilse), *helsing, *lielsnin^.
En H. siem" (Irettescettelse), *helsing.
[Ipelbreb heter derimot Helsen, *helse,
ikke Hilsen, klold.).
Hilsning, *806-nat: «Helse god-nat lla
osi* H. til Fravoerende, helsing, f.,
(ofte) helsning, f. H—r: Brev med H.,
helsar-brev, n.
Hilsningsord, helsing, f.
Hime (gaa i Forraadnelse, f. E. om Fisk),
*nlne. Bv. ulna. /fr. Nedarves.
Himle, dø, fare til himmels. Himle i *
er 1. blunde, 2. bygge Loft (Himling).
Himmel (jfr. Suft), himmel, o: 1. Himmel
hvelvingen, 2. Himmerige, 3. en Hvcrl
ving, 4. Telt el. %as. H.s Udseende,
himmel-bragd, f., -lag, n. (Luft uden
Skyer), hej(d), n. »Han er klår i hejd(a>.
Gl. n. heid, o: klar Luft. Skyet H.
med enkelte blanke Mellemrnm siges
at være *glanen, *glejnot, *pluggot el.
at glane(ar), o: lyse, glimte, Åpningerne
selv kalles gla’n, n., gl«t’(y), m., glætte,
n. (m.), 3izt’(o), f. (m., n.), 3latte(o), f.
Jfr. Luft. Under aafcett H., *ute.
Himmelbyg, -korn (Hordeum coeleste),
tore-byg’, n., *torne-byg. Av *tora, torna,
o: Torden.
Himmelegn, æt’ (ægt), f., himmel. For-
Dilbct med Hens. til H., *æt’-vil, -galen,
2 : som ej vet, hvor nord, «3t osv. ær.
Himmelfart, himmel-færd, f.
Himmelfartsdag: Kristi H., *hejlag-tors
dag, hejl-t.
Himmelhgli, *himmel-høg. (Adv.), *uill>
mels-høgt, *i himmels høgd.
fittttotelfont, se H.-byg.
Himmelfl, *himmelsk.
Himmeltegn, himmel-tejkn, n.
Himmerige, *himmerike. »Eg. himenrike,
gl. n. himinrfki«.
Hin, *hin’, o: 1. ben anben (af to"), 2.
den forrige (b. førre): hin foten, hi sida,
hi veka(i), hit’ året, hit folket, 0 : (de)
andre Msker; *alle hine, o: alle de
andre (Fvrige). Begrebet: ben fFrft
ncevnte (hin, mots. benne) er her frem
medt", nemlig i *.
Hinanden, ejn-annan, kvar-a. (fl. kvar
andre). »vej IZeja kvart åt annat, o:
han og hun le ab hinanden. [H. finnes
ikke i biblerne f^r efter 1750. Tidligere -.
hveranden el. hverandres.
Hind (Hun-Hjort), dyr-kolle, f., hjort-k.,
hind, f. LI. n. hind, hjortkolla.
Hittdbcer, *bringe-bær (drsern-d., e, dragne
b.[o]). By. bringbår, brambar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
