Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Historieskriver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historieskriver — Hjem. 309
ålle(o), ar. Til *ålle mærk vælle (-val’),
sprudle ; vrøvle. Gl. n. vella — vall —
oliinn, o : boble. fø. med mange Gjenta
gelser, rægle(e), f. Jfr. Ramse, §orta>amg.
fø. fra übekjendt Sted og Tid ( en
Roman el. desl."), hejmlejse, f. (p:
Hjemlpshed). Falst. opdigtet el. tvivlsom
fø., skrone, f., skrønje(y), f. Mk. skrone
do’k, f., -makar. Jfr. SkrMe. Listig
fø. f rukse, f., respe(i), f. Sand, virke
llQ H>, san’-såge, f. Gl. n. sann-saga.
Tvivlsomme H—r, skrå’k(o), n. (gl. n.
skrok), skrone, f., skrenje, f. (y). Upfltt*
Hbeltg fø., h»rgje(y), f. ftortceUe brøte
fø—r, skroe(ar), rjoe(ar), skrone, ar
(skrjone), skronje(y) (-skrunde). Jfr.
©babfe. Opdigte fø—r, hergje(y) (-de).
Mk. hørgje-sægn, 2: upaalidel. Sagn;
h.-bok, -vise. En, som opfinder fø—r,
*hergje-mejster, hørgjar.
Historieskriver, saga- skriver, saga- M2N
(«Skjalde og Sagamcend Kunsterne
dyrke"); såge(o)-man ær i * Hjemmelsm
and, den, som man har faaet en vis
llnberretning fra".
ttftørtf, historisk vit(en)skap.
Historiker, saga-gransker, -skriver (-for
tæller), saga-man. H. D. vil ha dette
ord brukt bare om historisk fortæller,
ikke om hist. samler, f. e. Suhm. Molb.
har ikke ©agamanb, men nok Saga
fortcelling, -Kreds, -Skrift, =©!riber,
-Skrivning og -Tid.
Historiograf, jfr. Historieskriver.
Historiograsi, histori(e)-skrivning.
Hiftorifk, også saga-, og: nedarvet (igen
nem tigerne). H. Digt, saga-kvæde. Jfr.
Epos, Epiker.
tiftrioner, skue-spillere.
Hitte, hitte(ar) ; (übentet), *finne. fø. paa,
*nitte på, "°nnne op, lite (-te) : »han
litte meg den rådi«.
Hive (kaste), *hive, *hæv(j)e (e).
Hfelm, hjælm, m., stål-huve, f., jæm-hat
(IVlold.) ; hat (på brænnevins panne).
4?jelm6ebceffet, hjælmet. ØM.
éjelmgitter, jfr. Visir.
Hjelpe, se Hjcrlpe.
|jjeßt, et, hejm, m.; (Dfc^Olb§fteb), hejm
vist, f. (m^); (ftffert Oftholdssted), vær
stad, m. Bessge sit forrige fø. »*lejte
op gamle tufter*. TilfredKhed i H^t,
hus-hugnad, m. (Adv.), *hejm. H. igjen,
hejm-atter. Jfr. hejm-atter-send, -ferd,
-havd. HjeM(me). Mk. *ne^m-alln^,
-føding, -stø(d)ing, 2: §jemføbnmg;
lieMan-lyi^e, -gåve, -gift, 2 : Medgift,
Udstyr; h.-gjord — -rejd, o: udstyret;
h.-komen, -rejdsle, 2: Forberedelse til
Übreife fra H—t; hejm-båd(o), 2: Bud
til H.; -bygd, b: Fpdeegn, Hjemstavn;
*hejme, o : hjemme (med »i, på, med«
brukes hejm for hejme : »han stod hejm
på garden«) ; hejme-bakad, o : bjemme*
bagt, -brænd, bryggjad, -smid’, -spunnen ;
h.-daup, m., -døjpt ; -folk (-man, -kane, o),
om enkelte Pers., som forblive hjemme,
medens be øvrige ere borte fra Gaarden";
h.-gjord, -hage (mots. *uthage, *sæter),
= -hamn; -hus, o: Huse pall selve
Gaarden i 2Jiobfætn. til ©fobtyufe, ©ceter=
huse osv."; *hejme-korn (-byg, -rug) 0M
bjjemmebojet Korn; hejmel, m., o: Bo
have, nyttig Ting at have i Huset (gl.
n. heimili, n., 80, Indbo); *hejmeleg,
o: hjemmevcerende ; *hejmel-ting, o:
KiMslemmer (sv. * hemmeltyg) ; -lærd, o :
oplcert hjemme; -mark, o: Marker nceft
ved Gaarden; -ret, 1. Underret, fMfte
Instants, 2. Ret, som grunder sig vaa
gammel Bygdesiik el. som kan bli fyldest
gjort üben Spgsmaal; *hejmeror, m.,
o: Fisteri, som man driver hjemmefra,
üben at flytte til et ftijiebcer; :slåt% m.
= -slætte, n., mots. ut-eng, heje-slåt og
fjæl-slætte; -ty, o: bjemmebir!et %øi;
-vaksen, ’VZerlla(6), -vsevnaft) (e), -voven ;
hejm-færd, o: Hjemreise; -færdig, o:
færbig til at fare hjem; -fred, o: Fred
i H—t; -fus, o: ivrig for at komme hjem
(gl. n. heimfiiss), = -kynt, — -hugad;
-f&ring, o : Gods, Varer, man fører med
sig H-; -gjæld, f., o: Hjemgjceld, ©jen
gjceld; -havd, o: h.-bragt, h.-hentet;
-hål’, o, «fæbbanl." -hål’t, o: 1. hjem
lig, fortrolig, 2. dristig, fri (gl. n. hei
mili, -mull, senere og heimhollr, -holt,
2 : fri, frit overladt; jfr. heimullegr, for
trolig); -hug = -kynne, n., o: 1. Lceng
sel til H—t; 2. Lyst til at vcere h.;
-hugad, 2: som Icrnges h.; -kjær, 2:
uden Reiselyst; -høve, n., 2: noget, som
passer for H—t el. til at bruge h.;
-kynne, n., o: Mindelse om H— el. Lyst
til at komme h. (have h.-kynne, el. have
h.-vetet, om Dyr, iscer Heste, som vide
Veien til H.); -land, Hjemland, Føde
land ; -laus, hjemløs ; tttenbe ; *hejm
leg, hjemlig, passende for H—t; h.-lejd,
2: Hjemvei, Retning mod H. ; -lov, n.
— løjve, n., 2: Lov til at fare b.;
-I^3e, 2: 1. Hjeml>shed, 2. noget, som
bar ingensteds bjemme, f. E. Historie fra
übekjendt Sted og Tid, Roman el. desl. ;
-rast, f. (bedre -rast, o, gl. n. heimrost),
2: ncermefte Grcesgang el. Xlbmarf ved
en Gaard", mots. ut-rast (i Fjceldet);
h.-rejd, f. (o : Voldsomhed i anden Mands
Hus, egentl. Hjemridning); -ror, m., o:
Hjemreise tilsFs; -sæd(e), m., 2: Hjem
meskik; -sjå (seg), 2 : bese sit tilkommende
H. ; -sjåing, f., 2: 1. at hejmsjå seg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
