Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hjemfalde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Hjemfalde — Hjulkjæde.
2. Gjcestebud ved hejmsjåingen; -slætte,
n. –- neiineLiat’: -stad, d: Hjemsted;
-stæmne, o : 2lafteb§mØbe ; -8t»1 — h.-sæter
(mots. fjæl-sæter, hej’-stø’l, lang-stol ;
nejln-til, o: hjemover; -trå, f., 2: Laeng
fel til H—t; -væg(e), o: 1. Hjemvei, 2.
H.-reise; -vo’n, 2: Haab om at komme
h.. (..f. E. til Natten").
#jemfalbe (tilfalbe En som den rette
Eier), *32 til? falle til (en), tilfalle.
«Hjemfalden Arv". Hjemfaldet til Kon
gen" (Gods).
Hjemkomst, hejmkome, f. Jfr.hejmkom-#l, n.
Hjemle (give Ret, Grund til), neMle(ar),
fcebb. i den danste Form" hjemle. Gl.
n. heimla.
Hjemlfls, *vær-laus, *hus-vil’, *hejmlaus;
(i Svpg), ni(6)e-12U5, o: uden Hie.
Hjemme: som er hj., neMele^.
Hzemme og ude, jfr. *i lag og ly(d). «Han
kan te seg i IT og I.«
Hjemmefra, *kejma(n), h.-frå, -til. Fcer
dig h., *hejma-buen. 9fJeift h., h.-faren.
Jfr. hejma-færd, f.
Hjemmel, hejmel, m., (ofte) *hjemmel
(dansk). Gl. n. neiinilck, f.
Hjemmelsman!», hjemmel, li.3man, også
sagnsmand (Allen, Guldb., H.D., Molb.),
*såge-man (som en har en tidend fra) ;
man. Have H., ha’ man føre seg. Gl.
n. sognma^r. Sy. sagesman.
Hjemmesidden, ne^ine-33ete(e), n.
Hjemstavn, neM-d^^ (også H. D.), f.,
Hein.3te6 (H. D., P. Dass), *hejm, m.,
bustad, mM *hejm-stad. Jfr. hejm-vist, f.
(Opholdssted). Gl. n. heimvist. Sv.hemvist.
Hjemsted, hejm-rom. Se og Hjemstavn.
jemføge, lejte op (Lm.)| *refse, *hejm
søkje, la lide, la stå ut; talme(ar). Gl.
n. neMs«l^a, besjllge.
Hjemve, nejm-3vl<^e, f., neiinfal>3. (zv.
nein3Mlia, d. Hjemsyge), IZ-n^tin^, f. (SV.
lansstan). Jfr. neM-nuL, m., Lcengsel
til Hjemmet; Lyst til at vcere hjemme".
%filt H., længte(ar) hejmatter (sy.
langta), længjast hejm, *lange n., *trå
h., irast, *stunde (hejm?), *være irsam,
have hejm-kynne, n. Som fjøler H.,
*hejmsjuk, *irsam. Sy. hemsjuk. j"fr.
hejmkynt, fuld af Lcengsel til Hjemmet,
ivrig for at komme hjem". Likeså hejm
fus, h.-huga’. *Hejmkjær siges om den,
som ikke gjærne vil ut, bort fra hjemmet.
Den *hejmkjære er det da, som siges at
ha’ hejm-hug, et ord, som dog og brukes
oin L«rngsel til Hjemmet".
Hjerne (gl. n. hjarni, sy. Kverna, t. Gehirn),
(sjælden) *hjærne (sjærne). Nersten alm."
er hejle, in. Gl. n. heili.
Hjernerystelse, hejle -risting, f.? beile
ska’k, n. ?
! Hjerneskal. hejle-skål, f., hovud-s., skalle,
m. (sy. skalle), haus, in., skålt(o), m.,
skjælte, f.
Hjerneslag, hjæme-slag, n.
Hlernefpind, jfr. draum(ar), *draum-syner.
Jfr- og Fantasier; Vaas.
Hjerpe (Tttrao bonasia), jarpe (jærpe), m.
Gl. n. jarpi.
Hjerte, hjarta, n. (fl. hjarto, hjartor}. In
bcrftC H., hjarte-rot, f. Smerte i H—t,
hjarte-værk, m. H. til ttøget, nærme, n.
Llrgge paa H., *hugfæste. Gl. n. hug
festa. Lcegge sig paa H., bry seg om,
gjære seg ejn kur (m.) føre(y). Det er
like ef H—t, jfr. »d’er inkje av lunga,
d’er dZerre av tunga«, el. »d’er tunga
og inkje I.« Hun havde ikke H. til at
fe paa bet, »ho var ikkje man til å sjå
på det*.
Hjertebrcekkende (i Sftsg eller Spot), hjærte-
Knugende? -*knasan6e? -^I<ra3ancle ?
Hjertekulen, bringe-håla(o), f.
Hjertelag, hjarte, n., h.-lag, n.; (godt),
godskap, m., godhejt, f.
Hjertelig, hjarteleg, vel-ment.
Hjertemusling s^aT-lilum eeiuie), 3au.3^Rl,
f., bækre(e), f., b.-skjæl, bombe(u), f.,
b.-skjæl, f.
HzertepUNg, hjarte-hus, n., -sadel, m.
Hjertesyge, skjærve, f. Jfr. Brystsygdom.
Hjobspoft, jfr. ’ulykkes-budskap, sørgelig
tidende.
Hjord (jfr. Kvceg), buskap, mM *bu, n.,
*fena(d), m. (cc), bøling, in. («stort og
smaat blandet"). H. af Hornkvceg, *bu,
n., stor-fe, n., naut, n. H. of Smaafcr,
smale (-flok), in., små-låg(o), n. pl.,
små-fenad, m., små-f., n.
Hjorddrift (Hjord, fom flyttes), bu-førd,
f., ferritt, f.
Hjordrig, *fe-rik?
Hjort, hjort, IN., raud-dyr, n. Hunhj., se
Hind.
Hjortebrnn, *hjorte-raud? Mk. raud-dyr.
Hjortetorn (Rhamnus catharticus), trol’
ved(i), m., »det tre, som fanden flådde
gjejta under (i)«.
Hjul, *hjul (gl. n. hj6l). fitbet H.,
gjængle, f.; (SkiVe-H.), kvæ’l(e), n. (især
mindre; gl. n. hvel, eng. wheel). Mindre
H., som drives af et ftøtre, snælde, f.
Hjulaxel, Hul m.
Hzulbenet, *bjug-føt’.
Hjulbestag, hjul-spång, f. (o), -smide, n. (?).
Jfr. Vesiag.
Hjulbor, hjul-bår, f.
Hjul-Gge, hjul-spi’k, f. (t. Speiche).
Hjulformig, trind, rund. Jfr. Rund.
Vjulfoelge, hjul-fælle, f., fælle, *ringved, m.
Hjultjcede, -tvinge (jfr. t. Radsperre og
Hemsko), *3pZennar, stoppar, *haldar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
