Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hjulmaterialier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjulmaterialier — Lodevi». 311
Hjulmaterialier. (Troe-), hjul-æmne, n.
Hzulnav, *hjul-nav, n., haus, m. Sy. naf.
Hjulfpor, hjul-far, n.
Hjcelp, hjælp, f., hin-vete(i), f., led(i), n.
(«gjære ejt l.«, o : vise en Tjeneste), bejnke,
if., bejne, m., bejning, f., gagn, n., råd
bot, f., råd-b#te, n., gode, m. (»det var
liten g. i det*), stad, m. (»d’er ikkje
nakon s. i det«), stedning(y), f., sted
nad(y), stNttin^(e), f. (jfr. Tjeneste);
(Fordel, Forstag), mon(u), m., måt’(o),
in., dug, m.; (Tjeneste, Villighet»), til
ve’k(i), n., åt-ve’k. »Det gjærer mon*,
o : det gjør Virkning. Djn 1N2N60M3 man,
o: en hjcelpsom og dygtig Mand. Gjære
mandom, bære til stor H., gjsre en Vel
gjerning. Komme til H., led(i)-renne.
Dy. ledrenning, f. Han btffØtftV ingen
H., >fr. »han er komen så langt, at han
zlZeppei- seg*. Egentl. om small B»)rn".
Ilke behyVe H., jfr. stande på sin e^en
fot.
Hjcrlpe, hjælpe (-te), bejne(ar), råd-b©te
(-te), bejnke(ar), bate(ar), batte (H. D.:
«Skjoldene battede kun lidt»; jfr. SJaabe,
at), *tene, le6(i>renne, le6e(i) (ar), ledast
til, stætte, ar (gl. n. stetta, gavne) ; (for
stall), mone(u’). »De’ monar litet«. »Nå
(no) monar de(t)«. H. til (holde med,
cpmuntre), st«6)e (y, -Btu66e) op-un6er;
*bejne til. H. Skoven til at gro,
Kveikje (-te) skogen. H. sig selv, jfr.
»når ejn dæt’, er det ingi bætre råd sen
å rejse seg*, SoM WOtt tan h. sig Med,
*byrg. Han har ikte stort at h. sig
med, »han hæv ikkje stort å fikte med».
Hjcelpes ad, hjælpast åt, hjælpast.
Hjulpen, *berga’, *b77F. Bel h., *vel
faren.
Hjcrlpelys, *hjælpe-laus, »ver-gjæven(e’),
*om-komen. (»Me var rejnt omkomne*,
jfr. Fortvivlet): ut-berdes, y (eg. «ben»
bords, jfr. Forlegen): slåp’ (»han er ikke
så s. ændå«); (Tilstand), råd-laus (»det
•er rejnt r.t«); jfr. «have korkje navar
elder nagle*, »h. korkje M2ulc elder
lnj«i«. H. Person, almsse (o, o), f.
Se Forlegen. Übehjelpelig. H. of Hb»
MNttelse, *op-gjæv, op-Fjseven(e), av
trata’, trata’, o.
Hjcelpelflshed, hjælpeWjse, f., u-mægd, f.,
botWjse, f.
Hjcrlpemiddel, hjælpe-råd, f.
Hjcelper, hjælpar, in., hjælpes-man, hjælpe
svejn, -deje, f., stedjar(y), m.
Hjcrlpfom, tekjeleg (tekleg, tøklen), *bejn
sam, bejnksam, *bejnen (-ug, -og), *hjælp
sam, ledsam(i), mandomsam, ledsinnog(i).
Hjcelpsomhed, ledsinne(i), n., *mandom.
Jfr. Tjenftvillighed. .
Hjerne, k^rne, v (henne), n. (gl. n. hyrna,
. sv. horn); (Kant el. Snip), nejp, f.,
B^Nilel(e), m., utz^Nkei, m.; «^jre, n.
(no’t-©jre, o : H. af et Fisievod ; «jre-bålk,
o, m., Hjyrnestykke af et Fistevod). H.
paa et Hus (indvendig), nåv(o), f. H.
indvendig i Hus (Vraa), krå, f. (fl. krær),
kro, f. (fl. kln), rå, ro, f. Gl. n. krå,
kro, rå, t6. Sv. vrå, sv. * rå, ro. H.
i Trlrbyssninger (Fugen), laft, n., nåv(o),
f. Jfr. *lafte (IZefte), *n2ve, o: hugge
*laft. H. i sammens. også horn-: horn
lad, n., -stejn. Skjcev i H—ne, *herne
skak’, -skå(y), *skak’. Fronnet i H—ne,
nåv-råten (o - o). Sus of Vinden t Hus<
hjornerne, nåv-tå’t, n. (o-o).
Hjernebeslag, h©(r)ne-jarn(y), n.
•éjørnebænf, ill2-dNnk (kro-, ro-d.), ln.
Hjornefuge i Hjyrnevcrg, na’t (nate), m.,
laft, n., *N2Ve-U23(0), nav(o), f. Stok
kenes Ende ndenfor Hjprnefugen, *n2ve
hovud. Jfr. Fuge.
Hjsrnehylde, *krå-hylle (kro-, ro-).
Hjglrnestab, *krå-skåp (kro-, ro-).
Hj»lrnefte», *herne-stejn(y), *horn-s., *nåv-s.,
*lafte-s., *lad-s.
H^yrnestolpe, horne-stav, in.
HMnet (kantet), -h©mot(y), f. e. tri-,
fire-h.
Hjprnetand, bete(i), m., bitar, m. Sy. bete.
Hjsrnevoerelse, herne-rom(y), n.
Hm, et, lcl^int(7), m. ©ige Hm ! kremte(y),
o: harke, rMme sig.
Hoax, skrøne, 3li’lone, f. Jfr. Skrøne -. Hi
storie.
Hov (af Dyr el. M.sier), ho’p, m., bråte(o),
m., horv, m., rone(u), m. (av *rynje,
d: styrte ned), Ni6e, n., haug (sand-,
flise-), smale, m., vele, f. ; (Flok, Slceng),
hurt, f., U2r3(o) (o: Mcengde); (Skare),
torp, m. (jfr. Flok, Folge), muge, m. (o :
Mcrngde), »l)e, (y), f, flok’, m. Jfr.
Dynge, Masse. fiiben H. (Sot), floke,
m. (sky-, mjk-); (Flot), lop’, m.; (Klump,
Klynge, liden Hob), kyng, m. Stor H..
u’r, m., »rje(y), f. Stor, fremstr«M
mende H., strå’k(o), n. (f. e. folke-s.),
3lcrej, f., rej, f., rejz, m. (f. e. d7u6-r.).
H. af uedbrudte el. nedhnggede Trceer,
bråte(o), m. (gl. n. broti, sy. bråte; mk.
di-2te-dl2enninF, -naZster, o, -korn, -land,
-rive, l.). Opkaftet H. (f. E. af Sten),
varp, n., værp, n., kast, n. ( tit Mcrrke
el. til Minde om en Vegivenhed"), vale,
in., (*v2r, vår; jfr. Dynge). Uor
dentlig H. af alskens Ting, bråte, harke,
m. Mk. N2lke-liu3, -loft, o: Pulter-
kammer.
Hobe sammen (jfr. Ophobe, Opdynge),
kase(ar), kåse(o), ar: »k. korn, k. skog*.
H. sig sammen, hopast, haugast, flokkast.
Hobevis: t H., *i rlolcke-tal,. -vis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
