Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Holder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holder — Homøopat. 313
foft (h. ub mod Stormen, om gartøi i
Havn), *rure. Det holder haardt. *det
spikar hardt. H. nær til, *halde åt.
H. opret, sta(dje) (-studde ; gl. n. stydja,
sv. stødja). H. ttløagc, *halde atter,
h. at’-i, stagge, stågge(o), ar (jfr. Dcempe).
H. »cbJtBe(3lb),*nøre. H. 2lonbcnf*halde
anden, h. pusten. H. et fiøfte, halde
e^ love, e^ lovnad. Ikke h. et Lgfte,
*ljuge : »love og ljuge«. H. Stand
(fiaa sig), *3ta seg. H. ren Mund,
*være tet’(ee), hålde tæt. H. med begge
Hcrnder, *tvi-halde. H. ved Magt,
*halde vtd lag. H. En fast, foa han
intet kan «drette, *mejn-halde. )fr.
mejn-take, mejn-tak. H. med @n,
stø(dje), v, stø op-under, *halde med.
Holder, *haldar.
ølbefteb, stoppe-stad, m. (Lm.). Jfr.
skifte, n., s.-stad, m. Jfr. StativN.
fiolbfoft (Karl), *traust.
Holdhage, hald-hake, m.
-holdtg (efter t. -hllltig : splvholdig, t. ftl&er*
haltig) har li<t’ medhald i *, som siger
*halde mål, *halde vægt. H. D.: bæ
rende. Th. Kj. : Jern-, gul’-førende
(lag, elv). Gul’-bærende, gul- (berg,
land).
Holdning (t. Haltung), legems-stilling ;
(Reisning), hovud-»burd«, m. ; sammen
hæng, samhald (delenes, enkeltheternes
samsvaring); støhet, fasthet (i «Karakter»,
i måten at optræde el. te sig på); lag,
n. (jfr. Voesen). Kneisende (rank, stolt)
af H., *hørtig, *kjejk. Stiv H., fæt
ting. Av *fat’ = kjejk == *gag’, d:
tilbagebjriet. Lang Figur «den rigtig
H.", hængsle, f. Jfr. hængslot, o:
«uanselig, som bar en daarlig H." Faa
kjoekkere H., *kjejkne. Gaa med stiv
H., brætte (-e), *rampe. Dy. rampe
gut. Jfr. Person. Have H., i * (iblant)
*bære seg. Bære sig godt (O. Vig).
»Han bær seg godt«, o: har freidig,
kjcrk H. »Han bar seg ille«, o : han
klagede og jamrebe sig. «Han gre’t og
bar seg«. «Han ropade og bar seg«.
Holdningslyshed, løshet, ustøhet, *sling
ring.
Holt ( hul Traknub"), i * holk, 1. –
stort Kar (*kjær, *så), 2. – libet Kar
(*but’, *stamp, *stråk’[o], til smør, ost ;
jfr. holke, y, kol’, m.), 3. = Sftand
meb Laag at bære paa Ryggen"; (Ring),
holk, m., jfr. Sopflo.
Holllrnder, *hollænding.
Hollcenderi, stort fæ-håld, stort fæ-bruk,
fæ-avl, bufæ-avl. [Håldes buskapen mest
ikke for at fedes ogslagtes, men for til
virkning av mælk, smør og ost, blir det
et *melkebruk]. Jfr. Meieri.
Holm(e), holm, in. (holme). Gl. n. holmr,
holmi. H., dannet ved Sibegrenc af
EIV, kvisl (-ti), f.
Holt (nu forcrldet i Danm., men tilstede i
dansie Egennavne), i * holt, n. (o: liten
skog, lund); rust, f., K^Zerre, m., kjos,
m. Dv. holte-mark, f., o: Mark med en
felte smaa Skovftartier". I * finnes og .
holt, m., o : en Bakke, uj<evn, ftenig
Foreining". Holt, som i Ibenholt,
Klaph., Krumh., Pokkenh., Strygh.. er
vel det tyske Holz. På den mening
grunner sig vel de danskes - trce" for
- holt", f. e. Ibentrce. Jfr. -ved? Så
ledes i * in-ved, m., o : Indholt.
Holtsnevve, rugde, f., *blom-rukke, blom
rikke, f.
tøtttagtat=@b, lens-ed.
Homllgium, hylding, ærbødig underkastelse»
Jfr. MrbFdighed. Hylling i* ær , §utb-
;
stab; venlig Modtagelse".
fømerø=maftij(,,©rfebabler"),homer-svepe.
øtntCtba, morder ; *dråps-man, mandraperr
*man’-dråpar.
©omtCtbtum, *mord; *dråp; dræping, i. y
o: Slagteri".
Homiltt, kirkelig, gudelig taler.
<6omtlettf, præ(di)ke-kunst, kirkelig, præste
lig el. gudelig talekunst ; (Teorien, „geist
lig Talekunst"), samme ord; jfr. præke
lære ? forkynner-lære ? Mk. forkynne finnes,
i *; bedre dog *kynne.
Homiletiker, kænner av, lærer i præstelig
(el. kirkelig) talekunst.
Homiletifl (s»elfe, Studier), i prækekunst,.
i kirkelig talekunst, præke-, forkynner-.
Homilie (eg. Omgang, Samliv, Veiled
ning), bibel-læsning, utlæggelse av bibel
steder. Jfr. præken, som har et enkelt
æmne («tema», »tekst«) med tilhørende
in-delinF, hvad liainilien, evangelie-utlæg
geisen ikke har.
Hommage, se Homagium.
Homo novas (eg. et nyt Menneske), man,
uten forfædre (d: uten navngjetne forf.,
uten Aner), opkomling (L. K. D.), ny
bakt adelsman (jfr. Adel, nybagt), ny
bryter (Lm.), lykke-fugl, brev-adelig (H.
D.). Altså ikke fød adelsman.
Homogen, samme slags, av s. slag, ens,,
sams; ens-»artet», like-artet. Jfr. Hete-
rogen.
Homogenitet, enshet, ensartethet.
Homonym, Adj., ens-lydende, like-lydende
(men av ulik tydning el. mening).
HomunkulttS, jfr. stakkar, skræl(l)ing,
skræling, m. (gl. n. skrsdingar, pl.),
vesling, m., arming, m.; tarv, m., sæling,.
m., tasse, lv.
Homsofon, lyd-liznende, lvd-lik.
Homyopat, lieldreder ved Ukt (likt med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
