Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Homøopati ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Homøopati — Horn.
314
likt, f. e. frost med kaldt omslag, snø,
is). All^opat.
fJOJttøO-pott, helbredelse med likt.
Honeftere, hædre, ære.
Honnet, ærlig, redelig, ærefast (H. P
. S.),
ærekær ; sømmelig, sædelig, ædel ; pynte
lig, brav; forekommende; (mod mig,
dig), velvillig, veltænkende, snil (gild,
god), opofren<^e, offervillig; rimelig.
Honneur (–Ut), ære, hæder. H.s, ære
visning(er) el. ære-stas (H. P. S.); gæsters
mottagelse, ©jøre H.s, være vært, fore
stille v., være mottager el. den mot
tagende. Jfr. Reprcesentere. Jfr. og
Komplimentere. Honnører (i Kortspil),
ære-kort, -blad(e) el. (i $tfet) ære-række,
ære. H. P. S. Point d’lionneur (eg.
TErePrik), æreskænsle (-»følelse«); æres
sak. Meyer.
Honning, honing (u1 m. el. hånning (o).
Gl. n. hunang, n. Bild H., humle-mjød,
m., -vin, n.
Honningkager, søte-brød (-braud), n.
Honorabel, æreful’, hæderlig.
fiottoront (af en SSejel), infrier, (in)løser.
Honorar>,mm), æres-løn, -lønning (H. P
. 3),
forfatter-løn, IZerei-1., IZe^e>l. (gl. danske
ord); ellers løn, betaling ; vederlag. J. L.
Honoratiores (Byens, Bygdens), stor
folk(et), storkarer, stormæn(ner), , stor
mænne, n., de fornemme el. fornemste?
(jfr. Fornem); stands-personer, myndig
heter (unorsk), æmbeds-mæn.
Honorere, hædre, ære; betale æresløn (til
forfatter, lærer, læge), ærelønne?; (Ve^el,
Anvisning), infri, inløse, »betale«, ved
ta^e, godkænne?
fontenJ, hånlig, skammelig’; skamful’,
*blyg, *blygd. Jfr. Undseelig.
Hop, hop’, n., beks(y), n. #ptt Hop,
*sprang-hop.
Hoppe, *hoppe, bokse (y); (danse, øjfj^re
enfelte Spring; om Kalve, Kid og fl.),
skrikke(ar). H. efter (fplge med), *pilte.
H. ned, *dumpe. H. med sammen,
sluttede F?doer, *hejl-bøkse, *hælde-b.
(o: hoppe i hælde, o: Hilde"). H. paa
en Fod, *lallke, *noppe. H. til Side,
tvær-kaste seg, tvær-slængje s. H. of
Glcede, *kjæte seg (Lm.). Av *klt, o:
glad. H. op over Våndet (om Fisk),
Bp2l-sw)te(o), -te. Jfr. Suftfpring. Hop
pende, *bøksen. fiøpe med h. Be-
Bcegelfe, bøkse; (som Hund), ’^bikke.
Hoppe, en, mær’ og mæ’r, f., fl. mærrer,
mærrar, mårar). «SRærer baade var
Eumelos’"Heste". Fr. Bg. Gl. n. merr.
Sv. marr, sv. * marr, mer. Også rosse,
f., rs33« (v), f., skjut, n. (eg. svensk),
horse, l. (hors, n., «egentl. en Hoppe";
jfr. Kvindfolk). Sommesteds øjkje, f.
Ellers øjk, m. både om han- og hundyr.
Meget libett H., mara-unge, m. ttttg
H., *følje, *ung-mær. Droegtig H.,
fol-mær, fol-øjk. Geil H., flåg-mær(o), f.
.^jøppeføl, *horse-føl, mare-f., mærre-f. (y).
Hvppemelk, *mærre-mjølk (mara-m.).
Søppett, *hopping, bøksing, ’f.
Hor, hor, n. ©jøre sig skyldig i H.,
læggje seg bort (el. væ’g); gjere ægte
skaps-bråt(o). Lm.
Hora, time.
Horde, flok (av bu-drivere, nomadeflok);
folke-følge. H. D. Jfr. Nomade.
Hore, hore, f., skjøkje, f., ræde, f. Mk.
hore-færd, -hus, -levnad(i), skjøkje-færd,
f. Gl. n. skækja.
Hore (leve utugtig), ræde(ar), *hore.
•£>orebarn, hor-unge, m»
dorert, horskap, m.
Horisont (sJont), syns-grænse, -rand (H.
P
. S.), Bvns’iual, n. ( nyere Ord"), sy
ning, f., syns-vidde, syns-ring (Lm.),
himmel-syne, n., lejte, n., himmel-lejte,
auglejte, n., himmel-vidde, himmel-bryn,
(K. Elster, H. D), hejm, m., kim(m)ing
(dansk sjømans-ord), blå (blåt1 n. («fare
frå blå til blå«; «fare «ver nie—9 — blå«).
Jfr. Blaane" i Den eng.SobS. &£—n,
*i himmel-synet, o : paa det yderfte el.
jztøerfte Punkt af ©tynåfrebfen". Inden
H—N, innen syns-vidden? Den Ittob’
fattC Side af H— an-syning. Jfr.
*syning. De forfvandt af H^n, dej
seno(i) or augnesyni. Av *sine (-sejn).
Horisontal (-zont—), van(d)-ret (vatn-r.),
vas-fla’t (O. Vig), (d. *) flad-ret (H. D.),
liggende («Berlingsken»). Jfr. Vertikal.
£.=talt (Adv.): ligge h. (f. E. om Saab),
ma’r-væge, e (-vog),
Hllrkarl *hår-kaP (for nc»l-k»1, »?«), munk, in.
Horn, horn, n.; (at Blæfe i), horn, n.,
tu’t, m., stu’t, m. Dert. tute(ar), tuting,
f. Jfr. Lur, Trompet. H. ifcer til
Gjemsel for Olje el. Sm?relse, — at
tøcenge paa en SOceg, stu’t, m. Dyr med
H. (iscer om Faar), hørne(y), f., =
horn-sau; hørning(y), in., spire, f. Jfr.
ejn-hørning, staur-h. Hundyr ttbett H.,
kolle, f.: dyr-, hjort-, elgs-kolle. Også
om ko, mest som navn : »Raukolla«,
»Gråkolla«. Som har ringbsiede H.,
*ring-hornot. L?be H—Ne af sig, jfr.
brjote brodden av seg, stange horni av
seg. Horn- (Sammens, i NF): horn
holk (paa Kniv); -lad, n., Mur under
Hjørnet paa et Hus, -stejn og -lad
3tejn, o: Hjørnesten i Bygning; -rot,
o: Hornenes Sted paa Hovedet; -skap,
o: H—nes Skikkelse; -skjejd og -spon,
2: Hornste; -slo, f., o: Horntap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
