Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Horndrager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horndrager — Hoved. 315
Horndrager (Orchis maculata), hug-ven
ding, f., -vendelse. Se ©jøgeutt.
Hornet, hernt(y\ *hornot. Mots. *kollot.
Hornsist, -gjedde CZe^one vulffaris), horn
gjæle, f., næbbe-sild, f.
Hornkvoeg, *stor-fe, *bu-fe, n. (bu-krøter),
bu, n., *naut, an-marke, n. Mk. »bu
og smale*. Gl. n. duse.
HolNl?s, kollot, kullet (H. D.). Sy. kullig.
Gl. n. koiiottl. Mots. k»rnt, kornat.
Hornspids (den yderste Del af et Horn),
stekel(i), m.
Hornstof, horn. »Det er hardt som h.»
Mk. *horn-knap, -*skaft.
HornstttMp, klundre, f., nyvei, m.,
nøvle(y), f.
Horntap (den porøse Nenspids indvendig i
et H.), slo, f., kve’k(i’), m., fin’, IN.,
stokol(u), m. (støkel).
Horofiop, (eg.) time.viser (H. P. S.); tegn
tyder (Meyer), skæpne-tyder (Meyer),
stjZernet^der. Meyer. Stille Ens H.,
læse, tyde, gere op ens skæpne- el. fed
sels-tegn, -stjærne (H. P. S.), tyde ens
stjærne-kort? t. ens 3klepne (o: efterse
ti!neviserenB tal og stjærnernes stilling i
ens fødselstime for at opgøre, hvad hans
lågna efter denB utvisende vil blive).
Jfr. Nativitet.
fiorrenb, se Horribel.
Horribel, fæl, gruelig, *gruseleg, styg,
«(g)jeleg (ejeleg), rædsom, oprørende.
Jfr. Frygtelig, Forferdelig.
Horror (-eur), rædsel, rædsomhet, fælske,
f., gru, f., styghet, styg’, in., stygge, m.
Se Horribel. Horror naturalis, medfød
styg’, m., medf. motbydelighet (f. e. den
ene ægtefælles for den andre).
Hors (d: Hest), «53, n.
Ors de COmbat, eg. utenfor kampen;
»kamp«-udygtig, ikke våpen-før (våpen
vanfør? vanfør, motsat før),
Horsegjsg (Scolopax GaUinago), skumre
gauk, *ro33e’A., *mækre-g., -gjejt, k.,
*skodde-fåle(o), *myre-buk’, jor(d)-gjejt,
*rå-gjejt, °^°ve’r>^., *ryssa-gauk. Gl. u.
hrossagaukr.
Hortamen, tilskyndelse. Jfr. Opmuntring.
Hortiknltur, hage-dyrkning.
Horæ, synge- el. bede-timer. (Hora = time) .
Hos, *hjå (sjå), *in-med, *at-med, *med,
(delvis ogfaa) *ved, *tet-ved, *nær ( jeg
stod hos og saa"). »Ho æ hejme me(d)
(el. hjå) forældrom*. »Eg fek dæ’ mæ’
den man, som —«. Hos er eg. dansk
og sv. Mk. *hjåstaur, o : Skraastptte
paa Siden af et Gjcrrde (gl. n. hjåstaurr),
hjå-svæve, n., 1. Sengekammeratsiab, 2.
Sengekammerat ; hjå-sæte, n., Seede ved
Siden af ©n. vv. nMNte-man. Hos
logt, hosfpiet, vedlagt, vedteZ^net.
Hose, Ka8e(o), f. (hose, oo), såk’(o), m.
Gl. n. hosa. Jfr. Strømpe. Gjsresine
H -X grMne (efter tyst?), jfr. gøre sig
«IZeKKer». jfr. og Smigre for, Kokettere.
45ofefoffer, hose-læst, m.
éofpice, se Hospitium.
Hospital (©ubft.), fattig-hus (el. -hjem?);
syke-hjem (sy. sjukhem), r^kt-ku3 ( Pleieh
us")?, sykehus, 3pital, n. Gl. n. spitali.
H. P. S.: sykegård (fordi sykehus er like
som smittet el. utskæmt ved at være
brukt bare om »simples« hospital). Mk.
«Kjøbenbavns sygehjem».
Hospital (Adj.), gæstfri, -mild. Jfr. Gjcrstfri.
£>ofpttalttet, gæstevenlighet, gæstmildhet ;
gæste-ret. Meyer. Jfr. Gjcrstfrihed.
Hospitinm, hærberg, gæste-ly (H. D.),
FN3te-liu3 Mold., H. P
. S.), gæste-hær
berg (Uold.). Gl. n. gestahiis.
Hofte, hoste(oo), m.; (Harketi), ry(d)e, f.,
skry(d)e, f. |>aflrb, I)Utt(t)bcnbe H.,
mara-hoste. Stttfalb af H.. hoste-rlage,
f-, -ri(d), f. Have H., *hoste. Jfr.
Harke og Ophostning.
Hostefyge (Uorden i ©truten paa Heste),
ræse, f.
Hostie, offer-dyr; natver-brødet (i kirken).
Éoftit, fiendtlig.
flote: table diiote, gæstgiver-bord (Molb.),
gæste-bord (Molb.), fræmmed-bord (H.
P
. S.).
Hotel, gjæste-hus (Molb.), hærberg (hær
byrge), n., gæste-hærberg (Molb.), gæst-
Fiver-^216 (^lc>lb.). Gl. n. herbyrgi, sy.
herberge. H. garni, *husvære med bu
nad? bud’ husvære, n. ?; «værelser ledige*
(uten kost), (Pragtbygning), hærre-gård,
-sæte, n., borg, ridder-b., hærre-borg el.
-hus?
Hov (Hestens), hov, m. (fl. høver). Be
ffoffCtt med Hens. til H., *hova(d): vel,
ille k. Brust og Kjpd i 4>cft§ H.,
kra3k(o), m. Kjedet t Hestens Hover,
slo, f., kve’k(i), in. Jfr. slo-sid = kvek
møken(y), o: som har stor *slo el. *kvek
i Hoverne. Mk. og kvek-3kod, o: ilbe
stoet, saa at SlosMmene naa ino i Rjø
det" (*kveken, i). Rense H., jfr. Be
stjcrre. 2. Hov- som i: Hovarbeide,
-bonde. Hoveri, se Hof.
Hovei» (Anlcrg), hovud, m., haus, m., hause,
m., hjærne, f., skalle, m., skålt(o), IN.,
skjælte, f., hædne, f. (jfr. sy. kanna,
hama). Ufoedvanligt H. (stort Geni),
ov-skalle, m., ov-haus, m. £)t>tt Hals
og H., *hovde-stup. (§o»ebft^ffe), *haus :
*pipe-k. Bredt H. paa S?m, kåpe, f.
Jfr. kåpesaum, in., o: Spiger med bredt
H. Faa paa H—t, jfr. *få på kularne
sine, *få på kassen. Se Pukkel. Gjere
En H—t kruset, 3»re 32i(en), tullen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
