Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hypotetisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Hypotetisk — Hælde.
sætning : forutsætning ; gisning, gætning,
•forklaring*, »forklarings«-måte, fristnad
lære (-mening), l. e. Darwins H. om ar
temes oprinnelse; forslags-mening ? (efter
sv.). Det givne, mots. det, som først
skal bevises. Jfr. Formodning; Betin
gelse.
Hypotetisk, «betinget», tænkt, sat (jfr. »sæt,
2t«, «lad os tænke os»), på vilkår; gættet,
forutsat.
Hyppe (Poteter), rauke, ar (l«jkje), rejte, ar.
Hyppig (t. puftg), tidt-gjængd (Lm.);
//bebrc *tidgjængd«; talrik, almen, almin
delig, ut-bred’, sædvanlig, jævnlig, tiere,
tiest; *riv; rikelig. Jfr. (der) ær ful’t
av; *ideleg (o: wjoet)nlig indtrceffende,
ofte fornyet"), *stadig, *st«dog, stændig,
o: vedholdende. «Ideleg uro, strid,
klaget. »Mange^*id. gånger«(o). Jfr.
«mangejn ædeleg gång«. »Der oppe
plar reinen være riv«. Angels, rif (r^f),
o : hyppig. * Altfor hyppig Bruk, si-bmk
(Lm.). Av »tidt«, hyppigen, kunde ut
tages adj. tid, altså: tid — tidt — tide.
»Tid læsning», «tidt skifte», «tide meter».
Gl. n. har og ti<sr, tid ved siden av
(neutr.) titt. HyPPig(en), Adv., tidt,
ofte, jævnlig, *jam(n)t, idelege (jfr. Ide
ligen); ejn-, si-.
Hyrde, hyr(d)ing (v’), m., -gut, -jænte, f.
(høring, høling, Luring, Luring), gjætar
(Fr. Lg.), -gut, -jænte, gjæ(t)sle-gut,
-taus; gætl (gæsl), m. Gl. n. gæta, gl.
d. gjæde.
Hyrdedigt, gjæ(t)sle-kvæde, n. (?).
qrbebreng, bu-svejn, m. Jfr. Hyrde.
Hyrdehund, bu-hund, m.
Hyrdinde, Hyrde-Pige, hyrding-jænte osv.
Se Hyrde.
Hyrdetaste (Thlasvi Bursa Pastoris el.
Capsella Bursa P
.), *taske, t.-gras, svålu
gras(o).
Hyre, en, hyre, f., lejge, f., l»n, f.
Hyre. at (leie Spfolt), hyre (nt. huren,
eng. hire); jfr. *tinge, lejge (-de), *ste(de).
Hyrelufi, vogn-man? (som lejger ut køre
stel); lej(g)e-kerer. Jfr. Kudfl.
Hyretjener, lej(g)e-tjener, -*tenar..
Hyrevogn, *lejge-vogn.
bys! *sju!
Hysse, hysse (ikke [tysse ; sv. hyssja) ; *sjue.
Hysteri, moder-syke; tung-sin.
Hysterisk, moder-3vlc ; tungsindig ; «krampe»
agtig» (Benedrattig), f. E. h. Latter.
Hytte, nytte, f. («nyere Ord efter det t.
Hiltte"), du(d), f. (t^Nl’-, 3Zeter-, nsj-d.);
(Sljul, lidet Hus), llykje, l. l,,oftere ud
talt nykkje», av liok’, 2: Aflulke, lidet
Vcerelse); stue (H. Bcli.)> liten stue (H.
Beboelig H., 32ete(e)-dud, f. (setu-).
H. med §altitaQ, halv-tækkje(e), f. Jfr.
Hus, lidet.
Hytte, at, forsvare (en), *bærge, værje.
H. sig, *hytte seg, ta sig i agt, *halde
seg, bærge seg, blætte seg (ar), blættast.
Hyttefad, fiske-kiste (?).
æberr hejder (gl. n. hei(sr, sv. heder),
m., ære, f., semd, f. (gl. n. sæmd),
væl-sæmd, f. Udsoedvanl. H., *ov-hejder.
Noget, som er til H., seme, f., ære
(»d’er ikkje stor ære i det»). Jfr. tytty
deise. Mk. hejders- (ære-) gåve, f., -tej
ken, -minne, -plag’, n.
Hcederllg, *hejderleg, *ære-ful’, *ærleg,
vordeleg(y). H. ©og, (ej) ære-sak.
Hlederlos, *hejder-laus.
Hoedersbevisning, *hejdring.
éecberébag, *hejders-dag.
Hlrdersmanll, (ejn) *ære man; jfr. *ejn
frægde (frægdar) man ; en ærens man ;
Jfr. Mand, Übmcerfet.
Hceilersplalls, ære-sæte, n.
Hcellre, *hejdre, ære(ar).
Hoefte, se Hefte.
Hceg (Prunus Padus), hæg’, m. Mk. hæggje
blom, -rose, -vise, m., -bær, -lauv.
Hcrgte (i Klceder). hekte(ee), n. (hekta, f.),
næste(e), n. Gl. n. nesti. Mk. hekte
par (*krok og *lykkje). Bundt af Hcrg
ter, hekte-ring, m. Jfr. Malle, Hage.
Hcegte, at, hekte(ee), o: forbinde ved
§ægter, Kroge".
Hcek, 1. (t. igecfe), levende gærde, busk, m.,
run’, m. (runne); 2. (§eftefrl?&&e), hæk1,
m. («synes at vcrre fremmed"); 3. (i
33ur, t. Hecke), rede (i buret, om kanari
fugler).
Hoel, hæ’l, m. Mk. *hæl-bejn, -bæk(e), o :
Skjcevhed i H. <paa Stpvler), -bot, o:
&ap paa Strpmpehcrl; -b«te, o: sætte
NNlbot på; -jarn (ftaa Skot^i); -kappe,
m., -stad (paa ©trøm|>er), -stykke (i Sto).
Hoelde, hal’, n., halling, f.
Hcrlde (ligge skraat, ftaa fE|ætJt), halle(ar),
*være hal’, vejte (-te), lejde (-de), lejne
(-te), lenefi), ar (1. seg, o: l«ne sig).
H. til Siden, *halle seg (jfr. Lcene).
H. «teb Hovedet, lute (-te), kure (-de),
halle på hovudet ; (ueg.) kure (-de), sture
(-de). Jfr. «få ejn ku’r», «få ejn stur».
«Det kjæm kur etter kjæte*. Sv. kure,
vcere i Ro. Det hcelder indad (om Land
stykke), *det Kvelver in. Baad, som haller
så, at den ta’r in va(t)nf siges at *skjære.
H. svagt (gaa firaat nebab), sla(d)e (-de)
(sla — sladde), sla(d)ne, ar. Jfr. *slakne,
o:faa en svagere Hcrldning, blive stadere.
Hoeldende, hal’; (om Mark), hal-lændt. Gl.
n. hullr. Hceldende saa, at den ene
Ende ligger hoiere end den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
