Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hældning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hældning — Hæs. 329
hal’-fløjt. Isl. hall-fleyttr. H. j«VNt,
lejden. H—de Klippe, sned-berg(i), n.;
h. Mark, hal’-mark, f., h.-ræe, f.; h.
Stilling, jfr. §ælt>. ©ætte i h. Still.,
halle(ar): h. båten, h. på hovudet, h.
seg. Noget h., ballen. Stoerkt h.
Cnæften steil"), *hal’-brat\ ©pagt 9.
(Om Jord), *hal’-ret; (f. E. omHustag).
"°la’t (samme ord som lat, o: doven; jfr.
lat’, Adv., 0: noget siraanende el. hoel
dende; (om Bandets Bund udfra Landet),
*lang-gmn’ (t) = *utgnin(t) (sy. lång
grund); hceldende (om Mark), flå-lændt,
*sla(d) (sla’en, slanen ; sv. * slavar, slad),
sla’k, *slag, *lang-slu’t, *lang-flå(t),*la’t.
Suagt h. Plan, sla(d)e, m. Jfr. Skråa
fiade. 2. Hoelde (Vand), dallar), slå
(ut, i), kvælve (ut-or). Jfr. Gyde, Komme
i. H. Bandet af, tære (-de). Jfr.
Klare.
Hcrld(n)ing, le^n, f., hal’, n., fal’, n.
(som en Rendes). Mk. li(d), f. Jfr.
©fraaning. Vakle med svag H., hal’
bakke, m.
Hcele (stjule Tyvegods), hæle(e), ar, gjøjme
fore(y) ejn.
fæler, hælar(e). »Ejnh. og ejn stælar«(e).
Hcelvt (Halvdel), hælft(e), f. Sy. hålft.
«HZeikti av Ilvse^o», Halvdel af hvert
Slags.
Hoemorragi, eg. blod-brud, o: fræmbrud
(H. P
. S.) ; blod-flod (Molb.), flø(d)e, n.
Hemorroider, den Zvl(H)ne åre; (blinde,
h. coecae), «takker», den blinde gyldne åre.
Hcende (ste), hænde (-e), h. seg, hændast,
*bære til, *hæppe, *hæppast, verte (-vart).
»Om det skulde verte guten nåkot«(o).
Jfr. Xrceffe. Det kan ioobe h. og ikte
h., jfr. »det kan både hæppe og
glæppe»(e).
Hcrndelfe, hænde, n., hænd, n., hændelse,
n., hændskap, m., hænding, f.; (Til
fcelbe), til-bur(d)ar(u’), m. pl., tildragelser.
Ny H., jfr. Nyhed.
Hcendig (til Arbeide), *hændig, *hændt,
*fri-hændt, *net-hændt, *væl-hændt.
Hcrng til noget, se Hang.
HwNge. Uvirkende (intr.) har det i dansk-n.
rækken : hænge — hang — (kunden),
invirkende : hænge — hængte — liZen^t,
I *. (uvirk.) hange — (eg) hæng — nelc’
(ee), hænge(t) og hæng — hang — nun^e’,
og (invirk.) hængje — hængde — QZen^d.
I gl. n. likeså to særskilte formrækker :
hanga — hekk — lian^inn og hengja
— hengde — hengd. l dansk-n. har
bægge rækker flyt i hinannen, og det
ikke alene i nutiden, men ofte også i de
to andre hoved-former, især dog i da
tiden, idet det ofte heter hatten nZen^te
i stedet for hang, men på den andre side
også: «lian hang hatten», der det skulde
het: »h. hængte h.« H. (dingle, — i
Klynge el. i nogen Mcengde), *lave. Gl.
n. lafa, Ijcettge. Dv. *lav på trær. H.
ved^ (klcebe. fcrste sig). I3(de), o (er, -e),
også *ld, *luve (dv. luv, n.), lave. Jfr^
BV. vidlad2, o: Bcenge Ved. »Det vil
ikkje lø på«, 3: ikke fceste fig. Jfr.
Klcrbe. Som gjerne vil h. ved el. fatte
fig fast, *hængsam, *hængjen. Punkt,
hvori noget h. fast, hænge, n. H. ned
(bM sig nedad), slåpe (-te), lape (-te),.
lave (-de), slute (dv. slut, jfr. Hceldende,
NedbM). Jfr. lap-ejrd. 2: siukMt, =
lav-øjrd. H. med Loeberne, *flipe,
*ruvle. Jfr. Flcebe. H. med Hovedet,
hængje hovudet.
Hoenge, v. a. (bringe i hcrngende Still.),
hængje (-de). Lade h«, hængje: h. ho
vudet, IZepen(e); h. dZenderne, o: sidde
ØXUZIØ. H. sig, strype seg (-te).
Hcengebirk, hængje-bjerk, f.
Hlengedynd, dye, f., hængje-dy, n., h.-
myr, f., søkkje, f., s.-myr, -dve, -dike,
-dy, n., dike, n., d.-myr; dæpel(e), m.,
surpe, f.
Hcengeman, hænge-mån, f., falle-m., hængje
faks, n.
Hcengetroe, jfr. Dagdriver.
Hcrngel (noget som poenger ned), hænge, n«-
Hcengning (Ophcengelse), hængsle, f.
Hcengsel, hænge, n., *hængsle, f., hævel
(e), m.; ( bevcegeltgt Fcrste paa et Saag,
en DM el. desl."; H. i Dpr, Vindu),
gjænge, n., *gang-jarn («v. gång-jårn;
også H. D.), hængsle, f: Jfr. gjænge
laus, o : Bef!abiget i H., om Dpr, Saag
og desl."
Hcrrd (t. Herd), åre, IN., ild-sted, (dansk)
arne; avl, in., smi’-avl, (dansk) esse.
„Smede-Esse". I^lold’
Hcerde, trøjste (-e), *hær(d)e; (uegentl.),
*barke, *hærde. Jfr. Haard. Hlrrdes
(bli fast, stcrrk, om voxende Planter,
ogsaa om M.fier, faa Krcefter, voxe sig
stcrrk), trene (ar). Eg. bli haard som
%X«, blive Trer. Hcerdende, *hærdande.
Hcerdet, trena(d), treen. %ærd, *bar
ka(d), *gjenom-b.; (haardfpr), *in-barka’.
Jfr. Trceagtig.
Hlrrdelfe,liZer(d)in^ (harding), f., hær(d)sle, f.-
Hceretiker, særtroende. Jfr. pjatter.
Hoerfprer, *hær-førar, m.
Hcrrje (rydde, borttage alt, hvad der findes),
ødelægge, *rane, *snejde (dv. snejdingr
f.); (paaftre Krig), påføre ufred. Jfr,
Borttage.
Hoersamling. også hær-stævne. Molb.
Hcervcert (^delcrggelse), *hærværk.
Hoes («stikket til at tale el. kun svag i
Rasten), *van-mælt, *mål-laus, hå’s (gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
