Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Indsvinden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Indsvinden — Industri.
(gl. n. svengjast); (om %$\)r krjupe (jfr.
Krybe, Krympes) ; (om Hcevelse), smalkast,
svene(i), ar, svane, ar (»svællen, tråten, o,
svanar«). I. ved Kogning, *tværre i
koking. I. vlndselig, tvær-tynnast.
I—nde, hop-gangol(o), svanande osv.
Se Indsvinde. Indsvnnden, tvorren, av
tvserre (-tvår ), skrappen(o), *av-minka’,
illop-kr3pen(o), kvorven, skr3kken(o), "°in
sokken, in-sk)Nr6t (-skjørt); (smalnet),
in-smalkad, mjåkka’, mjåna’, strupen, o,
strøjpt.
3fttbft>ittbett, -ding, tværring, f., svening(i),
f., svæng, m. (av*svang, siunken), skrøk
king, 1., av-minking, f., kværving, f.,
snærping, f., tæring, f.
Indsvobe, sveipe (in i?) (-te), binde, ar.
Indsvobt, *til-svejpt.
Indsoenkning, jfr. Hulning, Fordybning.
Indsj», in-zj», m., sjø, m., (sjå, sæ), vatn.
Stor 1., fjord, m. Nord-sjø, Rands
fjorden. fiibCtt 1., se Kjær. Inderfte
el. JJttCtftC Ende Of 1., vas-botn, m.,
-ende, m. Üblø&c-en&en af I», vas-os, m.
Indtage (efter t. einnehmen, o: erobre?),
hær-take (Lin.), hær-vinne (Lm.), vinne
(-van1); (Vinde for sig), lokke(ar), dåre
(ar), o: bebaare, fængfle. I—n i, glad
i, in-tæken(e), *hug-tæken ; jfr. HenreVen;
(bortført, f. @. af Unberjorbtfle), in-tæken,
in-kværvd, berg-tæken. Indtllgendt, søt,
yndig, yndeful1, yndeleg, elskelig, el
skande. Jfr. Indsmigrende.
Indtagelse (Sted, der noget tages ind),
inta’k, n.
Indtil, *til des. »Lat de1 være, til des
han kjæm«.
Indtog (t. Einzug), in-færd, f. Jfr. *ut
færd, o: Übreife ; neMiNrd, o: Hjem
reise, Hjemkomst.
Indtrine, træde in. I * trå el. tl» (— tro
— tråe). Se Trcede.
Indtryk, *værkning, -nad, *mon, *lag
(»det har e^t un6arle^t l.«, o: gjør et
bef^nberl. I.). Gjere 1., tu(g)-fæste
sig. Fr. H. Som gjer godt 1., *fjælg,
hyggjeleg.
Indtrykt (mobbet), *kræpt. Jfr. Indknibe;
jfr. Indsvinde.
Indtrylle, *trolle in i. Jfr. Hexe.
l^Jttbtræbe, *trå in, komme in (i salen) ;
(f. E. i en Orden), gå in, gi sig in;
(begynde), *b»rje (?), gå in (.hundedagene,
vinteren.); (trcrffe. inbtrceffe), *hænde,
*h«ve, *hæppe. I. (Bunden paa Kar,
SM i Fod), trø(d)e in.
Indtroedelse, -den, in-steg(i), n., in-træde.
3v. intra’6e. Til intræde jfr. Fore-,
Sammentroede.
3ndtr«ffe (t. eintreffen), *Kome pk,
(-e), h»ve (-de), *hæppe, farast (k»rBt.
forst, farest: »det var nåkot, som forst
iinilloni 6e^in«, d: som be kom i Strid
om); (falde ind), *slå til (»det slo til
med regn«); gå i opfyllelse (spådom);
*bære til, *gå til, *gå fore(y), «falle
(føre: »alt som føre fæl«); falle in (f. e.
på en sendag). I. pludfelig, smælle
(-smal’): »Det smal’ med nordvesten».
Indtrcelle, dra(ge) in (forposter); dra sam
men (sejlene); samle in, kræve in (pen
ger); sige op?
ftttbtrceitfle, drive, trykke in. I. sig,
*trængje seg in.
Indtrcrngende (t. eindringend), kraftig,
virksom, *fyndarleg, fyndig, *med klæm(b).
Jfr. Eftertrykkelig.
Indtoegt, jfr. Indkomster.
Induktion, forførelse, forledelse, over
talelse; over-fering (Lm.), fræm-slutning ?
(fra det enkelte til det almene, fra grun
uerne til utslaget, o: til „Resultatet"),
prøvelse, prere («mange naturlove har
man lært at kænne ad prøvelsens vH,
H. D.), slutning (fra kænsgærninger, fra
*lVjn3ler). H. P
. S. har lede-slutning.
Jfr. Deduktion (denne går lra det almene
til det enkelte, hin omvendt). Bevifc
ved 1., o: godtgøre ved «eksempler»,
kænsgærninger.
Induttive Videnftaber, røjnsel- (viten
skaper)? Jfr. Empirist. Motsat Deduktiv.
In Hnlei jnbils, eg. i søt «jubel* (jfr.
Jubel); i sus og dus. Jfr. Sus.
Indnlgens, overbærelse, -bærenhet, elter
givenhet; også tillatelse, »be«nådning;
avlat (Absotution). Jfr. Nenaadning;
Begunstigelse.
Indulgent, overbærende, eftergivende ; til
givende. Jfr. ©laanfom.
Indulgere, bære over, tilgive, eftergive ;
læmpe sig, se igennem fingre med.
$ttbult, frist, henstand, utsættelse? fribrev,
nådebrev (især pavelig tillatelse til noget,
som ellers ær forbudt); av-lat. Se Mora
torium (indtdtnm).
3ttbtttatiott, »for«hærdelse, hardning, f.
(2: at bli *Qar6); u»r6inF, f., nNl6sle, f.
(3: at gøre "°narck); übotlser<li^net.
Industri, kunst-flit, nserings-f., -drift, vin
zkipelissnet, nan6v2erkB-virk3omnet (J. L.),
»fabrik*-v. (jfr. Fabrik); håndgærning;
arbejd? årke(o), f. ( nllvnlig om kvin
delig I.", spinne og væve, jfr. Hus
-ptib); strævsomhet, nærings-stræv, jfr.
nærings-vet; stræv (dær sammenhænget
viser, hvad slag). Mk. og sløgd, l. (sy.
slojd), haglejk, m., hægd, l. Likeså
vrkes-rlit (sv.); druks-Hrilt. H. P
. S.
VZertil druks<lristiss for industriel og bruks
drivende el. -driver for Industridrivende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
