Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Industribranche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Industribranche — Infamere.
348
(3ern=3.), (jærn-)tilvirkning, -avl?; (Hus-),
ku^Kit, -sløgd? Sy. husslojd. Sløgd,
f. ær Behcendighed". Gl. n. slægå, f.
ær «Sluhed, List", Jfr. Manufaktur,
Fabrik.
Indnftribranche, vinskipelighets-gren (H.
D.), nærings-gren?
Industriel, kunstflits-, nærings- (arbe>d,
foreta^ osv.), vin3kipeliZ, NXrin^3-6rivan6e
(pers.). I.IN. Den i. Dygtighed hos
et Folk, folke-flid. H. p. Det i. Gebet,
næringernes (el. kunstflitens, vinskipelig
hetens) område. Flit ær ellers tysk.
Jfr. Flid.
Induftriridder, lykke-ridder ( efter t.
Glucksritter"), æventyrlig lykkesøker
(Molb.), lykkefrister.
Industristole, kunstflits-skole, husflids-s.
Dagbl., n.), håndværks-s., 2lde^«i3-3. ?
håndgærnings-s.
3nbuftrt=Ubfttlling, kunstflits-, nærings-,
håndgærnings-, 2ideMs-u. ? (av det norske,
sy. osv. arbejd).
Industrists, vinBlcipeli^, BtlNV3oin, op6n>
som, NNlill^s-6risti^ (j. L.), kunst-driftig
(J. L.). Mk. kunstig, kunstferdig.
Indvalke, stampe, tøve in.
Indvand (efter t. Sinnentoa^er), se IndsF.
Indvandre, flytte in.
Indvandrer, in-flytter, nykommer,
Indvarsle, stævne in, inkalle.
Indvaaner (t. Einvohner), se Indbygger.
Indvende (t. einwenden), sige mot, *lægg(j)e
mot. vv. inotlNF, n., o: Indvending;
Modgrund.
Indvendig, *inleg. I. Dele, Organer,
in-rejde, m. (Adv.), invendes (By. invkn
des). I. fed, frist, haard, hul osv.,
in-fejt, -frisk, -har(d), -hål(o), -råten(o),
-varm. I. revnet, in-sprotten.
Indvending, insigelse, mot-læg’, n., mot
mæle, n. (Lm.), motsægn, f., in-kast, n.
(Lm.) (in i talen ni., sy. inkast), anke;
BN2le-3n2k, n. Jfr. Fordreielse. Besva
relse of en 1., mot-læg. Jr gjøre,
hamle(ar), læggø)e mot. 1., ttttjjbtge,
gj?re, *krangle (BV. krangla). Jfr. Kives,
Trcrtte, Vringle. Ejnvending i*ær =
en enkelt Gang" ( Udgang, Reise").
Indvexle, bytte til sig.
Indvie (signe med Korsets Tegn), "Vigsle,
vi(gj)e (-gde).
Indvielse, vigsle (vigsl), f., vigsel (H. Ibs.),
in-vigsle, f.
ludvielfestale, vigsle-tale, m.
Indville (t. eintoifeln), se Vikle. I. sig
i/ 1»33e sig i, blande sig i; *dalle seg
fast, d: indvikle sig i en Sag". Blive
inbtotflet i, *kome fram i. I—t (van
stelig), *ful, *flokot, *flokjen, *ugrej,
"°Lrejnlaus, *inanL’3iun^en. Jfr. Forvillet.
Indvilge, (-villige; t. einwilligen), Sam
tykke, gå in på, g. med på, tilstå (=
indrMme), gi (penger).
Indvllld(e), in-vål(o), m. (gl. n. innyfii
inuylfi, sv. inelfvor), inder, f. (gl. n
innr, idi, n. pl.), I. i Fiss, gjænn.
(gjærne), n., slog, n. (isl. sl<sg). Dv
slo-sild, d: S., som bare ar *slo, ilk
Rogn el. Melke. Jfr. gå(rWo), fl. ga(r;
ner, o: Tarmer, smalere Dele af lidV
1., som tjener til Mad, *in-mat. Rum
met, som I. ligger i, Krav(o), n. (gl
n. krof), skråv(o), n. Smerte i I.
liv-il’ske, f., -værk, m. SygdvM a
ent|(teb^V i 1., makke-bøle, n. Stitt
t 1., går-stinge(o). I. udtage (af FM
sløgje (-de).
Innvortes, in-værtes (-værdes, e), sy. ia
vertes; *in-: *in-sjuk, in-frisk. Jfr. 3nt»
benbig.
Inedita (Fl.), før utrykte (skrifter).
11l effigie, i billed (mots. i virkeligheten)
Inegal, ujævn; ulike.
InelegllNt, upr^6eliss, up^ntet, ufin, uklZede
lig, (smakløs).
I«elegan(t)s, uprydelighet osv., uklædelig
het, »smakleshet«, Se Inelegant.
uduelig, *uhændig, *uhag, *gapen
*få-vis, få-vetog(i).
Ineptier, narre-streker, dårskap, tøv, n
Jfr. Vaas.
Inertie, van-magt, kraftloshet; uvirksom
het, «Tkesl^shet, lattet, ledig-gang. Meyer
Jfr. Vis.
In essfutiali, i hovedsaken, i kærnen,
hvad kærnen vedkommer. Jfr. Vcrsentl
Inexakt, u^ran, ugwss, U23t3om, *uv«l(6)en
Jfr. Npiagtig (med u-?).
Inexigibel, ufulbyrdelig (dom), uindrivelig
3>ttC£ora6el, übajelig, urørlig, üb»nhørlig
Inexpillbel, uforsonlig, übotelig, uoprette
lig, *bot-laus.
Inexplorabel, uutgrunnelig, (-granskelig ?)
uransakelig, usporlig.
In extenso, ordret, ord for ord, ordlydende
uavkortet.
Inextrikabel, uopløselig, ugrej(d)eleg, uop
trævlelig.
Infallibel, »ufejlbar<r, u-vilfarande ? «ude
dragelig», uten *mis-tak, u. *mis-grep, u
mis-steg(i), n.
lufllM, *ærelaus, *skamlaus, uærlig, van
ærlig, fæl, styg, giftig, skammelig.
brænne-mærket, sort (svart), *il’-gjeten
Jfr. 3ftyggegtøg, Skjcendig.
Infamation (-mering), æreløs-gørelsi
(Meyer), sværting? vanære(lse), til- (el
ned-)»rakkelse«. Jfr. Bestjcrmmelse.
Illfamere, gøre æreløs; bære ut, føre u
(blant folk), baktale, nedsætte, til-(ned-’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
