Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Infami ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Infami — Ingenium.
•rakke», svivør(d)e(y), vanvørde (Lm.),
sværte, tilseie, svine til; (irvnist), pynte.
ittfurøi, *vanære, svivør(d)e, y, f., ære
løshet, æresta’p, skam ; vanærende med
færd, æreløs, skamløs gærning, kæltring
strek. Med I. belceggk, brænne-mærke.
Ittfattt (-fante, -fantinde), kongesøn,
-datter.
«ttfdtttert, fot-karl (H. D.), *fot-kar?
Vilde svare til fl. *fotfolk for Infanteri
som *ne3t-li2l (Rytter) til *kestlalk, o:
Kllvalleri; men som (ungt) manskap siges
om enkelt person i samlingsnavnet «man
skap», så kunde vel st fotfolk, et hest
folk siges om enkelt person under «kol
lektivet* fotfolk, hestfolk. Jfr. og et
manfolk, et kvinfolk, jævnfert med manf.,
kvinf. om en flerhet av mæn, kvinner.
Dærtil kanske *fotman, *hestman like
som *folgeman, *kårman(o) til *folgefolk,
kårfolk.
Sjttfattgafiel, utrættelig, uslitelig, uopslitelig.
IttfoDorabel, fiendtlig, motstrævende, mis
likende. Jfr. Ugunstig. Boere mf., mot
stræve en, *mislike.
Dnfettion, smitte. Jfr. Smitte (at).
Dnferioritet, ringere stand, undergivenhet,
undermagt, f., ringere værd; *være
mindre-man, *v. underman.
iltfcriør, ringere, lægre, underordnet,
undergiven ; jfr. *mindre-man, *underman.
InferNlllfl, helvetes-, satans-. H. P
. S. :
helvedlig. Han jævnforer månedlig,
billedlig.
Knfestation, jag(n)ing, «forfølgelse», Zel
ting, f.
Dnfeftere, uroe, gå løs på, hærje, g»re
utryg.
Hnsicere, smitte. Jfr. Smitte (at).
Insidel, utro, troløs; vantro. lusideles,
ikke-kristne, vantro.
Jl fine, i slutningen, tilsist.
Insinitesimal-Regning, det uendeliges reg
niag (r. med uendelig små størrelser),
Znsinit(NM), (det) uendelig(e), endeløse,
grænseløs(e), uavlatelig(e).
3«sirM, svak, sykelig, kraftløs, avkræftet.
Jfr. Svag, Svagelig, Skranten, Skrpbelig.
31 flagranti, på fersk gærning. Jfr. Fla
grans.
Znstammabel, tændelig, brænnelig, *kvejk
jande, *brænnande.
3nfiammllbilier (-ia), bræn-æmner ( Brcends
tof"), brænne-fang, n.
Hnflammation, tZendelse? (for »l>e»t. ?),
brand (het b.)?, brune, m.?, vondt (har
«sæt seg v. i såre’»). Jfr. Supvuration.
Inftammatorifl ( betcrndelsesagtig"), med
el. av tlendelse, drand- (t. d. feber, fræm
syning, forekomst).
Inflammere, tænde ? valde tændelse («be«t.) ;
gå i t., ta til at brænne, at tænde sig;
bli sår, bli rød el. net, drZenne? gå i
brand? Meyer: gaa i BetVttdelse. Jfr.
Hidse, Hidfig.
Infiektere, bøje, b. av, in, ned.
$nflejibel, übøjelig; stivsinnet, hård, sten
hård, *stin’, *stiv, *stimpen.
Ittfiigere, påføre, gøre (en noget); ful
byrde (straf). Jfr. TilfKe.
Instiltion, tilkZennelse (av «strål»); ful’
byrdelse (av refsing på forbryterne).
Inflorefcens (»den særegne måde, hvorpå
blomsterne på en plante ere stillede el.
sammenst.«), blomster-stand, -stilling,
sætning. H. P
. S.
In floribns, i gammen og glæde, i »fryd«
(frygd, f.) og gl., herlig og i gl. (som
den rike man). Mk. i sus og dus.
Meyer.
Infiuencere, smitte; vinne, underkøpe.
Meyer.
Inftuens, -ence, invirkning, på-v., værk
ning, f., værknad, m. Jfr. Indfiydelse.
influensa, krim-farang, in. (se ©rippe),
— omgangs-»snue«. Jfr. Snue.
Influere paa, ha intl^telze (t. Einfluh)
på, virke, invillle på, «ve tryk på.
Infoliatnr, blad-prydelse, løv-værk.
InforM, misdannet, vanskapt, styg, fæl. •
Information, undervisning, forespørsel,
gransk(n)ing.
Informativ, undervisende; lærerik,
Informator, lærer, hus-L? «privat«-1.
Informere, lære (fra sig, docere), under
vise ; la vite, *varsle, sige til. Jfr. Melde,
Underrette.
Informitet, formløshet, uformelighet, mis
dannelse, ranskapna’, m.
Infra dignitatem, under (ens) vNlHigliet.
Infrekvent, litet søkt, folketom, 56e. Mk.
man-fåt’, få-mænt (adj. n.).
Infringere, bryte, gøre brud på, g. ingrep
i; overtræde.
Infula, bispe-hue.
InfUNdere, gyte i el. på, hælle på el.
over, øse på, sprøjte in i.
InfnsisN, pågyt(n)ing, på-øsing, påhælling,
væting, f., insprøjt(n)ing; det på-øste,
insprøjtede ; inskytelse (guddommelig),
ingivelse. Jfr. Inspiration.
Infnsionsdyr el. Infuforier (eg. Paagyd
nings-Dyr, smaa D., fom alene kan sees
med voebnede Pine), dråpelivs-dyr el.
dråpe-levére («forn komme tillive el. leve
i en Draabe"). H. P. S. Dertil dråpe
levende for Infusorifl.
Ingen, *ingjen (f. ingi, n. inkje, fl. ingi,
og mange sideformer). Jfr. Intet. Pall
ing. Maade, *ingilejd.
IngenittM, naturgave, *givnad, næmme,
ånd, hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
