Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Ironiker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ironiker — Isflag. 359
baktanke (Lm.), ende-vending ? Jfr. Spot,
Spsg, Forstillelse, Hykleri.
Ironiker, *spe-fugl, *-kråke, *spotte-gauk.
Ironisere, *spee, skremte, ar.
Ironisk, på skrømt (Molb.), *skrømta(d),
*på spe, skrømtvis (Molb.), *på læst
(læssom, læstsom). Mk. Læst, m., «fjøre*
gi&enbe".
Irrationel, vetløs (jfr. Ufornuftig); ureine
lig (størrelse)?
Irre, fare vil’, *ville, være på vilspor, v.
på vilsti(g).
3r«fleftton, tankeløshet, tankeløjse, f.,
vanråd, f., skort på eftertanke, paa over
læg. Jfr. Übetcrnksom.
Irreformabel, uomgørlig, uænderlig (u»lor
anderlig»), übederlig (u»for«bed.) ?
Irregulcer (=lair), regel-løs, uregelret, uor
dentlig, ustadig, ustø, *ujamn. Jfr.
Uregelmægftg.
Irrekommendabel,(Ting),utilia6eliF;(Pers.),
urosværdig. Jfr. Anbefale.
Irrelevant, uvigtig, Iltet magt-påliggende,
uavgørende, intetsigende, uten vægt. Jfr.
Übetydelig.
Irreligiøs, vantro, ugudelig, gudløs, gud
forlat.
Irremovibel, uavsættelig.
Irremunerabel, ugengældelig, übetalelig,
uten vederlag.
Irreparabel, übotelig, uopretteliF, u"°ds’
tande, übotleg.
3fmj>refewfibel, ulastelig, ulastande, skuld
laus, *skuldfri, uskyldig.
3rreftfttbel, uimotståelig.
Irresslut, *hug-vil\ tvivl-rådig, *tvi-rådog,
«tvi-tZenkt, tviQU^a’, *u-ra<l’. Jfr. Vak-
lende
Irrefponsabel, u-ansvarlig.
3rre»eren’B, ogneløjse?, ogeløjse? (av ogn,
f. og oze, m., o: Respelt for en Per
fon"). Jfr- Ucrrb^dighed.
Irridere, le ut, gække, gøre nar ad, *spe
skjære. Jfr. Spotte.
Irrigation, vanning (vatn-) ; dynking.
3rring, ville, f., vilfarelse, misforståelse.
H. D.
Irrisibel, latterlig.
Irrifion, kaldflir, m., spe, n., spit, n.
Jfr. Spot, Bespottelse, Haan.
3rrtfj»r (-eur), spe-kråke, f., gæk (*gik),
Ertekrok, Jfr. Spottefugl.
Irritabel, *amper, brå-lyndt, vanskelig,
gnetten, sær.lej. Jfr. Vranten. Irritabile
genus, utål(e)legt(o) slag (Lm.), det
*ordsåre folkeslag. Jfr. Pirrelig.
Irritament, spore, æggelse, tilskyndelse,
vækkelse, kvejkjing, f.
Irritere, N^se, spore, *pzre(c>), kvejkje
Is, is, m. Is t Elvene, ra’n, f., ro’n(u),
n., jfr. rl’n, f. 38 på» Marker og
Neie, svul’ (Szt^.), sv«l’, n. (sval1 , zvoi’,
Bvo6’; gl. n. svell, SV. svall, s.-is), «Icuz’,
m. (skuL’al), hålke, ni. (L. K. D., H.
Ia). Mk. og kov»3vZel’, n. og ore-zvai,
kjøv-svæl’, n., isar, m. pl. I», blank,
skugge (zlcu^’), m.; (blank, glllt), stal-iz.
38, dobbelt (nyt Islag ovenpaa et crldre),
tvi-sta(d)e, m., tvi-botn, m. 1., glat,
fkjnlt of Sne, blind-hålke, m., b.-svæl’,
n. Is, lSs, hullet, skr2v(o>.is, rzvi3(o).
Jfr. skråven(o) — raven(o), o: hullet,
por^s. Is, tynd, som ille poenget
fantmen, *krav-is. Is blive, med Is
beloegges, ise(ar), sårre(o), ar. Med
blank og glat Is belagt, *skug-hål.
Med stcrrk Is belagt, te’i6(i), 2: gulte*
belagt. Med Is tillagt (at fcrrdes paa),
*is-før, *is-farande. Af Is glat, *svæl
lot. At Is danner sig, *krave, *kaste;
krake, jfr. (at) klake (om jorden). Bv.
* krava. At Is ligger, is-læge(e), f.
Bryde los (om Isen i Elvene), rone(u),
(rane, råne). Paa Isen glide, Bkarre(o),
skore, *skrej(d)e, *renne. Af fflft Is
omringes, *frjose inne. Aabning i Ise»
pall et Band, o’s, m. Jfr. ose, o: 1.
ftrømme inb fra en Elv, 2. tcrre el.
fvoekle Isen ved Strømning. Nederste
Islag i dobbelt Is. stål-is; jfr. tvi
stade, m. En vis Lysning i Luften
over Isen i Nordhavet, is-ble’k(i), n.
Mere brugt i en anden og mindre rig
tig Form: is-blink«, m.
3åbanfe (Is, opsvulmet paa Marken), ore
sval’, m., (jfr. *orinF, f., o: at oresvæl
danner sig), kov-svæl’, n., kove-svol’, in.,
kovle-s.
Isbjerg, is-berg, n.
Isbjorn, *kvit-bjø(r)n.
Isbrand, svæl’- (svul-) -brune, m., ( oftere")
svol’-brune, is-b.
Isbrud, is-bråt(o), n., is-løjsing, f., is-færd,
f., -gang, in., -vækkje, f.
Isbrce, is-bre(d)e(ee), in., is-bræ(d)e, n., 1.
av *brejd, brejde, 2. av bråd (2 : Smelt
ning), draken, *bræde.
Isbrcendt, svæl’-brænt (svul’-b.).
Isbcelte, is.3panz(o), f. Gl. n. spong.
Iscenescetning (af et Skuespil), opsætning.
Morgenbl. Sy. uppsatning. Jfr. Scene.
IsdllNNelfe, krav, n., is-k., is-sår’(o), n.
Isdcrkket (Adj.: iset udenpaa), *is-laupen.
Isenkram, jærn-vare el. j.-kram, -varer.
Flere danske. Jfr. Jgernfrattt.
Ifenkrcemmer, jærnvare-handler, iarn-krZe
mar. Lm.
Isflag(e) tvcert «ver Aa el. Fjord, 592113(0),
(.te), prikke, Gse (-te). Xlte. M Pirre. k. 1., tyndt, paa Stenene el. Veiene,
Irruption, inwu6, infal. str. Invasion. steM-3NNike, IN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
