Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jubilere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Jubilere — Jus.
der (H. P
. S.), hæders-gamling (el. -ål
ding, som er et mindre ægte ord).
Jubilere, *krie, *heje (a: rope: hej!),
*skrie (ikke — skrike), s. glædes-skrik,
s. av glæde. Jfr. Hovere.
lubilcenm, jubel-fæst, -dag (H. P. S.),
tusenårs-, hundreårs- osv. høitid, -fæst;
glædes-år, hæders-år (jfr. guld-, sølv
brøllop). Nogle siger årsdag: 100 50
—25de årsdag.
Juble, *krie, *skrie, *heje. Se Jubilere.
Judaisme, jødedom.
Jadex COmpetens, lovlig, vedkommende
dommer; j. incomp., uvedkomm. dommer.
luViciel, dommer-, dommerlig. H. P. S.
Han jfr. til dommerlig: sommerlig, kum
merlig, jammerlig.
ludicium, ret, domstol; dom, kænnelse;
dømmekraft, skønsomhet, vet.
lugement, sken, skånsomhet. Se ludicium.
lugere, dømme, skønne, avgi(ve) skon;
inene.
Sugge (^anbe, med fretnftaaenbe Rende),
næbbe, f. Jfr. $anbe.
lugular, hals-,Jstrupe-. 1.-Vene, hals-åre.
Meyer.
Jul, *jul (jol, sv. jul, gl. n. J6l). Mk.
*jul-aftan, jule-rejd, -skrej’, o : åske-rej
( Asgaardsrei") = gandfærd, gangfar,
-fal, ganfar ; jule-svejnar (o : under
jordiste paa lulebeftg), jule-dryk’, -vejsle,
-øl, -gjejt og -buk (jule-masker), jul-otte,
f. (o : juledagsmorgen, »fro«præken-tid).
Dagen for 1., *imbre-veka. ©jrnbog
før I. (4de SMdag i Advent), *imbre
sundag. Lørdagen før 4be Adv.-Son
bag, *imbre-laurdag, *i.-aftan. Tide»
noermeft før 1., skarka, f. (o : *klaken).
Holde lulegjcestebud, *drikke jul. I.
helligholde, *halde jul. Mk. bære ut
jula, o: forlabe Huset igjen uden lule
bevcertning. *Jule seg ær = fornpie,
forlyste" sig.
lulebevoertning, jule-fagning, f.
Sttte^øitib, jule-helg, l.
Julekost: gorrattb af 1., jule-rej(d)e, f.
Som ilke har 1., jule-laus.
luleneg, spikke-band, n. Av. spikkje, d.
e. småfugl.
$ttle:p, køle-drik, svale-drik.
luleselsillb, =©jceftebttb, jule-dryk’, m.,
-lag, n., -vejsle, f.
luleveir, tltiibt, kake-tøjr, m., k.-linne,
1., lefse-tøjr, d. e. mtlbt Veir paa den
Tid, da bet laves Kage osv. til Jul.
Juli, orme-måned(Molb.), hø-måned. Alman.
luncus, se Siv.
lungmand, ung-man. H. P
. S.
Inni, skær-sommer (Molb.), sommer-m.
Alman.
Junior, (Hen) vnZie.
Junker, *junker, junkar, gl. n. jungherra,
jungkera, -keri (t. Junker, eg. lung-
Herr, o: ung Herre, Adelsmand), hird
sven (H. D.; gl. n. hiråsveinn), o: »page,
junker, kammerjunker*.
Smtferere (t. junferiten, junlern), leve på
herrevis, 1. på stor fot, på stormansvis.
lunterregimente, herre-vælde. H. D.
lunonist (Figur), somjuno, fyldig, værdig,
»majestætisk«.
Jura (Jus), rettigheter, krav ; rets-vitenskap,
lovkyndighet, rejisere; lov og ret el.
lov-ret. H. P. S. De jlire, lovlig, efter
loven, med retskrav.
luridist, rets-, retlig (ikke retslig, jfr. for
sætlig, undersåtlig, folkeretlig, sjøretlig);
lov-retlig (H. P. S.), rets-gyldig, lov
formelig; lovlærd. I. bannet, lov-lærd
(Molb., H. D.), lov-klog (Molb.). I.
rigtig el. forfDarltg, lovgyldig. Molb.
I. Bevis, lovgyldigt, retsgyld., retligt
b. I. $øger, rets-bøker; retsvitenskap
el. b., lovlærde b. ? I. Dialettiler, lov
-snil<l (pers., H. D.), lov-krænger el.
-vrænger (H. D. ; jfr. Rabulist). I. For
mer, rettergangs-former. I. Professor,
lov-lærer (Molb., H. D.). I. Studerende,
lov- el. rets-st., 1.-dyrker, rets-lærande.
Drive j. Studier, dyrke retslæren.
lurisdiktion, rets-, dommer-myndighet,
dommer- el. dømmende magt, domstol,
doms-ret (Molb.). Den kirkel. Doms
ret (geistl. lurisd.) blev havet". Fr. H.
(I. = 3tetébiftrift), domar-lag (Lm.),
ietB-uiili3,6e ’, *tin^ (ThlNg), tingsted.
Meyer. Rets-skifte (el. -ting?, av at
«skifte ret«) skal efter Molb. være for
ældet. ;
lurisdiktionel røljttbtghet), doms-ret. Jfr.
Quriåbiltion.
lurisprndens, lag-kunna(Lm.), *log-kunne,
f., retslære, retskyndighet, lovkyndighet,
lovlærdom.
Jurist, lov-kænner? lov-kyndig, -lærd, lag
kunnig (Lm.), lovman? lovdyrker? rets
lærd. 1., fin, jfr. Rabulist og luridist
Dialektiker. God 1.. god retslærd.
Juristeri, vringling, lov»trækkeri«, lovlærd
ensidighet, lovlærd (den el. de lovlærdes)
lags-ånd. Jfr. Rabulist (Lovtroekkeri).
Inrnal, se Journal.
Jury, *lagret (O. V.), nævn (O. V.) doms
nævnd (Lm.), nævninge-ret (H. D.), næv«
ninger (O. V., Fr. Barf.), sam-nævn (H.
P. S.), edsvorne-ret (t. eidgeschworen).
Hærtil edsvoren, nævning (H. D.), sam^
nævning om hver av medlemmerne. Jfr»
Kommissionsmedlem.
3fUrl)btftrtft, nævninge-lag. H. D.
Jus (udt. Sjy), kok-521t el. kst’s. (H.P
. S.),
størknet kraft-sod’, (-»suppe«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
