Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jævnaldrende ... - K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Jævnaldrende — Kachere.
o: thlfiyet jcetmt udover. Slet’-baka(d),
-ryggje. 0: jcevn paa Ryggen. Icevn
blive, *sletne. En joevn Mand, »ge
inein», likefræm, venlig, snil, «nedla
tende, omgængelig man. Jfr. ©impel.
1., fiat’ Land, slet-lænde, n. I. Leve
maade, tarvelig, »simpel«, middels. I.
Mark, slette(ee), f. I. i Omgang,
*u-vand, uvandsleg. Jfr. Ligefrem, Sim
pel, Omgjcengelig.
Icevnaldrende, sam-aldra(d),(en) jamaldring,
in., jam-aldre, m. (gl. n. jalnaldri). »Me
er jamaldrar», »han se jamaldren min«.
Også jamgamal.
loevndygn, jam-døger, n.; (Foraars-I.),
jam-vår, m.
Icrvne, jamne(ar), slette(ee), bejne, bejnke,
strjuke (strauk). I. sig, *retne(ee),
sletne(ar), rette seg (»de’ retter seg nok«) ;
(We sig), dejne seg, bejnke seg.
loevnfiink el. -rast til Arbeide, *sam-fl©jt :
»dej våro samflejtte«. Jfr. Hamle op.
loevngod (med de andre i samme Kreds
el. Selflab). *lag-før. Boere nceften j.
med En, gange ejn høg gang.
Itevnhed (Lighed), *jamne, m., jamna(d),
m., jamskap, m.
Icevning(Udjcevnelse), jamning, f., strl’k(<£
n., strjuking, f.; (Afglattelse), sletting(ee*
f.; (Tillcrmvelse), til-bejning, f.; (Lige
manb), jfr. Icevnlige.
loevnlige (Ens), jamning, m. (gl. n. ja!
ningi), likje (like, fl. likar), m., jau
like, m., vedlike, m., jam-nautar, fl
(gl. n. nautr, Fcelle). Komme samme-
Oteb 1., *kome i lag med sinom».
Icevnlig(en), jamlege, ( oftere") *jamt, jan
nan, jamnaste; ra(d)e, o: ftedse, stadij
7kl. Tidt 03 Ofte.
Icevnsides, *jamBide3 (.318): (i lige Sti!
ling), *jamt. I. med, i brej(d) lnZe’, d
med (sy. brejd-vid), *etter rad. Ral
Ilrvnstor, -stoerk, (jam.kamp<
«Xampe karar?, ?: Ligemcrnd i Styrke
Icevntyk, tånglen(o). Jfr. Tangstilk (tongul)
$pbe, *jude. Jude ær eg. den rette forn
for Ipde. 3v. jude, gl. n. judi. Lat
judæus, hebr. j(eh)udim.
Iytun, *jøtul (jøtel, jutel), *bergtrol’, ris*
(risel, resel, røse), trol’, n. Gl. n. risi
IlltUNkvinde, *gygr (gyvr, gjure, ris-g.
sj^sr; gl- n. 3731)> 3kjNBBe, f. (gl. m
skessa), trol-kjærring.
K
Kabale, I«n-, 3vik-52mdund, I^nli^t 3amd.,
I. mc>t3trZev, ekterstrXveise. Rcrnker,
Intrige. (I Kort: en vis Oplcrgning
af Kortene"), oplZe^er el. spalN^^er.
ralielab., Myntl."); (i politifi Forstand),
råd, kongs- (kjejsar-) rad (Lm.), stats-råc
(o : riks-r.); hof-kammer (H. P. S.), råds-k. ;
riks-k. ? Jfr. Ministerium. Kabinets’
Stytte, utvalt stykke.
Kabinetsordre, li»jeste (o: kongel.) bud.
Kllbinetssekretcer, løn-skriver (Molb., H. D.),
hind-s. H. D.
Kabalere, lenlig motstræve, bruke knep.
Jfr. Intrigere.
Kabbala, løn-lærdom? -visdom, (trolkuhst?).
Kabbaliftist, løn-lærd (trolkyndig).
Kabbeleie (Caltha palustris), *hov-blom,
hov-soleje, f., blek’, skålp(o), va(t)s-s.,
sega(i)-blom, m. (seke-b.), døle-b., myr
soleje, gul-s.,- sølgje-s. (v), smør-blom,
mjølke-b., trimjelk-blomster. Sv. * tri
mjolksgras. Bladene kalles solejhov,
hestehov, ryssehov, gjejthams, skålpe
kåpe, f.
Kabel (t. og holl.; fr. cable), kabbel, m.
(sædvanl. 100—120 favn lang). Jfr. ka’l,
m., o -. Toug af bet mest almind. Slags".
Kabelflaaet, *kabbel-lagt, o: lagt *rang
søles, 1. mot solen, altså snud fra n^jre
mot venstre.
Kabinetsflrivelse, WnskriveiBe. li. v.
Kabinetsspyrgsmaal (for et Statsraad).
liv3-5p«15m., 3. om vZere el. ikke vZere.
Kabliau, torsk, m. (tur’-nzk, m., klZep’(e>s.,
kl»v(v)-f., ber^-f).
Kabotage (Stibsfart fra Havn til H. langs
Kysten), 3tland-fZerd (-«fart»), -3ejlin^?
Kabotere, drive strandfZerd ? fare lanAs strand
-3iden. Kyst.
Kabotier, 3trand-iarer, -farende.
Fragtemand.
Kabriolet ( let Enspcender-Kjpretpi med to
Hjul"), karriol, m. (501» er fransk : carriole).,
Kabuds (lat. caputium), nsette, f. (enten,
med 3la^ ned om «rene el. lN3tet til
kappe el. kåpe 03 til at dra^e over kodet)
Kllbyds (holl.), skipB-k«kken.
Kachere, skjule, dslje (-IF-).
Kabinet, kammer(s), I«N’K.,’ in-kammer,
2: indre k. (H. ?. 3.); kave(o), m.,
Kl«eve(e), m., aibejd^rum; 3amlin^ (Natu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
