Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kameral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jiameral — Kandelaber. 371
3ameral. *r«ltfHf!, rikshushåldning ved
kommende. K. SBtbenffab, rikshushåld
nings-lære. Jfr. Finan(t)s-.
rikshushåldnings-lære.
fatneralifti!et, rikshushåldnings-lærer. Efter
Meyer.
kamfer, kam-for, n.
Mk. *hane-kam
SatniHc (og Kamilleblomst), se H/alncaT-ia
3amin, ler-ovn? Kakkelovn, som eg. tyder
lerovn, er nu hos os av jærn, og sten- el.
lert&js-ovnen kalles kamin.
3ammer (forn i Skatkam., Kunstk.), kam
mer, n.; (Vlerelse i et Hus), kammers,
n. Sv. * kammers. Mk. og klæve(e),
m., kåve(o), m., kå’t(o), n.
Ifltttmcrat, kammerat, m. (»megetbrugel.t;
ital. caniel2ta), 12351N2N, m. (»2i6ren er
ejn låk l.«), *Lt2i’-blor, *stal-dloi (og
-søster), zZelle, m. («gode LNliar gjære korte
kvældar*), busse, in. («dej er rejnt gode
bussar*); bro(de)r (stal’-, med-, leke-, dus
br.); sam-broder (H. P
. S.) (i * — Hel
bror, motsat Halvbror), -fælle (eg. dansk ?):
bord-fælle, by-f. (jfr. sambygding), han
-6e13-f. (o: Kompagnon), hus-f., kals-f.
(H. D.), menings-f., omgangs-f. (H. D.),
re)3e-1., Btan6s-f. (o: Kollega), tros-f.,
værk-f.; kals-broder, omgangs-væn el.
bare væn(?); *gje’likar el. *gjedlikar
(pl.), eg. sins-like o : likesinnede. I *
gje(d), o: sin, n., tanker, minne. Gl.
n. ged, sin. Jfr. Staldbroder, Fostb.
= Kammerat. Med- : medlærling, o :
©lolelam. K. (i ©ammenfcetn.), -naut,
m.: *jamnautar, o: Sigentænb; måge
nautar, Mcend, hvis Koner ere Søstre",
Mat-naut finnes ikke nu i *, men vel
matnejte, n., = matlag, n., o: Bord
selfkab. Jfr. kvile-, slen^-, tal-n^te (o:
som En kan snakke med). K., lvindelig,
stål-sester. K.» ung (En, som fyrste G.
er med paa en Spreise), skårung, m.,
eg. en Maageunge. Dertil skårung-tol’,
m. – hans, m., o: Vevaertning, som en
«skårung* gir Reiseselstabet. Selskapet,
som får »hans«, kalles hanse-lag, n. Jfr.
§øn§ning. Ordet »kammer«- må nu reg
nes for vårt, men kammer-at rajer (rpber)
sig som frZeinme<lt både ved niZellielsen
og ved trykket på siste stavelse. Ves
-uten ær det til fortrængsel for innen
landske ord av samme mærkelse.
«mmeratlig, stal-, med-, (sam)-broderlig,
kals-brod.
ammergods, kron-, riks-gods.
llMMerjnnker, hird-sven (H. D.), (fm)
kammer-sven. Gl. n. hir6sveinn. Jfr.
Page, (før) kammerdreng.
«NMerfllNger, kongelig sanger.
itttnméitng (Pecten maximus), «jre-skjæl,
f., (tral’») kjærring-ejre, n., harpe-skjæl,
f., mjel-s., hane-s.
Kamp (t.KllMpf), strid, m.; ta’k, n., taks
mål, n., dragsmål, n. (av takast, dragast,
o: brydes), bask, n., daslleta’k,n., bZencle,
n., *slagsmål, hete(i), f., skåv(o), n. (av
skuve — skauv), ate(o), f. (gl n. etja,
fjætnpe), bardage, m., bejte, n., svejv,
m., lejk, m. Jfr. Dyst, Brydmng. Kamp
og kjæmpe (at) finnes ikke i * uten som
*kap’, 2: kappe-strid, -stræv. Sy. kamp.
Dv. kåmpa. K. (Anstioengelfe), hærde,
f., hærding, f. K., haard, jfr. »dej skal
ta(ke) det med blodote fingrar*. K. for
at faa noget frem, knælte, f.
Kamp (haard Sten, Graasten), kamp, m.,
*kampe-stejn.
Kampagne, hær-tog, -færd.
Kampdygtig, *stridfør, våpenfør. Jfr. Kom
battant.
Kampere, ligge i lejr, ha leiret sig, ha
tat hærberg? Jfr. Indkvartere.
Kampleg, jfr. Nrydning.
Kamplysten, revsam(i), rev-sjuk, *sko-bejt,
*stang-vi’s (2: som Vil stange).
Kampplads, vig-vål(o). Lm.
Kamptummel, kamp-stå’k. Fr. Bg.
Kampus (Synsfelt, i en Kikkert), synsvidde?
Kamoeleon. (veg.) vejr-Kane; »vende-kåpe«.
Kamceleontist, *laus-lyndt. Jfr. Vcrgel
sindet. Ustadig. Lunefuld.
Kan heter i * kan ; også må (-måtte-måt’).
«Eg må ikkje sægje det, 2 : jeg kan osv. ;
du iN2 så 3Ze^e; det må han vel, 2:
det fan b,an gjerne. Mk. *må tru, må
vete(i).
Kanaille l-alje), skarv, rad; pak’, skrap,
hærke, n., (asen), knægt, fant, skarve
pak, fante-pak, bærme, avskum, skarn,
skarns-folk. En canaille (behandle),
som hund, på hundevis, som pak.
Kanal, renne, lep, gang, rør (va[t]n-,
blod-, mælke-r.), vej (luft-vej i lungen) ;
kjejle, f., kjejle, f., va(t)n-ledning ; skips
renne. O. Vig. K., lide» (IndlM med
Brygger ved), pi’r, IN. Fr. pierrée, Sten
rende; eng. pier, Brygge, Brokar.
Kanalisere, bygge el. lede renne (renne
bygge, t. e. en elv?).
Kancelli (eg. Skranke, REkvcerk), skriver
stue, «kontor* ; avdeling av landsstyrel
sen, Regjer.
Kancellist (Sekretaer i et Ordenssamfund),
skriver, penne-fører? Jfr. ©efretær.
lancelliftil, Zeinde63.3til.
3ande, kanne, f. Gl. n. Kann2. Lat.
canna, et $løv. K., liden, med frem
ftaaende Rende el. Tut», næbbe, f. Jfr.
luasse. Sttb paa K., næb’, m.
anbclaber, lyse-krone ; stor lyse-stake ; lys
n3l6er. H. P
. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
