Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kaliber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaliber — Kameraderi
370
Kaliber (LB, Hulgang), *storlejk, vidde,
r4W-v.? vidde-mål (H. D.), lo(d)(oo), f.,
lysning (H. D.: kanonens I. er 7 tom
mer); kugle-mål?, boremål (H. D., H.
P
. S.)» munningsvidde ? åpning? lood-slag
(Lm.); jfr. mule, m., 0: Mundmg Paa
et Sløv, f. E. paa ©etoæt". Mk. lo’-stor,
o: storlpbet, om Gevcrr". Kaliber ær
også = godhet, værd, to, n. De er of
fanttttC K<, jfr. »de ær to alen av samme
stykke», »av samme surdejg», »av s. dejg»
el. (av?) *s. ulla».
Kalk (som Alter-, t. Kelch, lat. calix), kalk,
m., bekar(i), m.; staup, n.; (Sibelfe),
bekar? dryk’, IN.? Jfr. Smerte.
Kalk (lat. calx, Mur-), kalk, IN,. li’m, m
-Bv. *ogd. * lim; gl. n. lfm. En
vis Stenart, som ligner St., kalles i *
lim-søster, y. Fin K., lim-mjøl, n.
Kalkllgtig, *kalk- (æmne t. e.), *lim-.
Kalke, *kalke, ar, *lim-kaste, ar.
Kalkograf (Ch.), se Kobberstikker el/Gravpr.
Kalkstaaet, *lim-kasta(d).
Salfftett, *lim-stejn.
Kalkul, regning, *reknin^, over-zla^, over
regning, ut-regn. (?); regne-måte.
Kaltulllteur, *tor, regne-mester ; regnskaps
fører. Meyer.
KalfulattOtt, regning (»ber.«), utregn.,
efter-r. (o : at regne efter), over-r., over-slag.
Kalkullltorist, påregnelig. H. P
. S.
Kalkulere, regue ut, r. over, slå over (ikke
beregne).
Kal(l)as (o: collatio), se Kollats og
Kollation.
Kalla (Catta palustris), myr-kongle, f.,
bjørn-blækker(e), f.? ©n Sumpvcext".
KoUefttam, se $t>ærn.
Kolligrof, vel-skriver?; kunst-s.
Kalligrafi, velskriv(n)ing (jfr. sv. valskrif
ning), fager-s. ? ve’n-s.?
Kalligrasist, velskrivende, velskrivnings
(t. d. clv^ti^liet). Skjøn- i »skj«nskri
ver« m. m. ær tysk.
Kattun (n. s. Kallunen, t. Kaldaunen, o:
Indvoldene, iscer Mayen og farmerne
af slagtet Dyr), jfr. in’-mat, m., in’-mæte,
n., o: Indvolde, som tjene til Mad".
Sv. inmåte.
KallUs, træler (i hænderne). H. P
. S.
kænner hær som så tit ellers ikke norsk
el. sv. Han foreslår derfor hård- el. horn
hud og for kall»3 hårdhudig m. m.
Kalntuå (Acorus calamus), saltblekje-rot
(Dr. Sch.), kalmus-rot. Sexens.
Kalokllgllti, sædelig fagerhet, ære (jfr. man
av ære), hæderlighet? Mand meb K.,
Nlllinss (Nold.), hæders-man, *ovman,
(ejn) *ære-man. Jfr. Hcrdeismand, For
trinlig, Udmcrrtet.
Kalosje, over-sko (Molb.), *uta(n)på-s.
Som gaar med K., *tvi-skod.
Kalot, kol’.huve, f., smek’-lue (O. V.),
hætte ; isse-hue (H. P. S.); (i Spog), ny
måne? d: mørk m.; jfr. ful’-måne, o:
ffalbet Hoved, Jfr skalk, m. Kugle==
lalot (Segment), kule-skalk? *3kalk.
ær @nbeffit>e af et Vr^d".
Klllotfte, ku^le- el. iun6-ske. H. P
. S.
Snlumniant, bak-taler, -«vasker» (som eg.
ær tysk). Jfr. Bagtale, Infamere.
Kalv, kalv, m. (kælv, kåv’e), kusse (kisse),
m. Jfr. Kvie. Pleie med Andres K..
jfr. *pløgje med annan mans øjk. Mk.
ta(ke) kalv, o : bli drcrgtig. Kalve-hjælm,
m., o: Hinde, som omgiver K. i Foster
livet (jfr. forneste, 2 : Fosterhinde); kalv
hage, in., -ku, 2: drcegtig Ko; -kvige, o :
Ko, som fjzitfte G. er broegtig; kalvs
6i2em(d)e, f. (kalstræmbe), 2: Krampe,,
som angriber en Ko i Kalvningen; -sjuk,,
-skin; -Bka’t(o), o: at en Ko aborterer
(koen siges da *kalvskåten, o); -skrybbe,
n., et Slags Mad af Kalvljpd — *kalve
sus’; *kalve-dans; kalvs-lægje, n., 2:
Fosterleiet i en Ko (d. Æalbebør); -unge,
in.; -trø(d)e, f., o: Koens Sygelighed
forud for Kalvningen; k.-tung, også
k.-stin’, -møken(y), 2: stiv og tungfcrrdig
(Ko) paa Grund af Fosteret. (Drikkelar
for K.), kalv-ask, m., kalve-kjærald, n.,
-kop’, -stave, f.
Kalvbenet, *krak’-føt’.
Kalve. *kalve, *bære,*kjælve(dærtil*kjælvd,
2: drcrgtig); (om Rensohr), nækkje(næk’,
2: Renkalv). (Som stal l. om Somme
ren), sommer-bær. B. B. (Kalve for
tidlig), *skjote kalven. Jfr. Abortere.
Kaloefr^bS, -kros, (t. Krose; jfr. KrM;
bryst-strimmel (på skjorte), *ru i brystet
(ru, f., Ljlsuld, Laad). (bryst-) *krullar,
m. (?), (b.-)rukkor, f. (?). Jfr. Kruse.
Kalvinisme, kalvindom el. -lære?
Kalvinist, kalvin-ven?
Kalvinistisk, kalvinvenlig.
Kam, *kam, *kamb. Gl. n. kambr. Sottb
t en K., *kambe-tind, m.
Kamarilla (eg. libet Kammer), hemmelige
rådgivere (L. K. D. ; bedre: lonlige r.,
løn-råd?), sængkammerstyre (ved yndlin
ger); (med UoiUie), hof-slæng, hof-»kreds«
(H. D.). Jfr. flrebS.
Kambio, «veksel».
Kambtft, »veksel«-handler, pengehandler.
Kame, billed-sten (med ophøjede skikkelser
på). Meyer. Også H. P. S.
Kamel, kamele, f.
Kamera obscura, mørk-kammer el. -kasse.
H. P
. S.
Kameraderi (Kammeratskab), *Btal’. el.
*312i-b!-c)lskap ? Kammerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
