Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjed — Kjendetegn. 383
kjæftast, bitast, dejle (-te) (gl. n. deila,
d: dele; tvistes), kave(ar), kjave(ar),
kjævje(ar), kjangle(ar), antre(ar), u-sæmje
(-samde), u-sæmjast, krangle(ar), prute(ar),
kjejke(ar); *rejtast, o: tirre hmanden".
»Så gik de og kjejkede og trættede*.
Asbj. «Beste venerne ymist (av og til)
rejtast».
•jeb, lej(d) (1. av, ut-av, at; 1. det, 1. nå
kot, o), kjejd (i ordlaget *»lej’ og kjej’«;
k^e)d er i * ellers = troet, Utmattet);
(som har tabt Lysten, otoermcettet), *for
n«gd, *ulyst, *ulysta*. »Ete seg ulyst*.
»Dej vart vel ulyste ta di« (utav det).
Yderlig kjed, skit-lej’(i’). Blive l. af,
lej(d)ast. Se og Blaserer,
’jede sig (lcrnges), tykkje langt. Det k.
mig, eg. lej(d)ast. Kjedes, lejdast.
kje’l, m. (kjætel, e, kjetel, kjejl,
kasle; gl. n. ketill, fl. katlar; sv. kettel,
kittel). Mk. kjel(s)-bejt, f., o: den ned
bMde Rand paa en K., k.-botn, k.-brænd,
o: sveden i K., (*kaslebrænd), kjetel
(Kasle>) -betar, -botar, -lapper, o : Kjedel
fiikker; -ost, o: O. af Raamelk ; -skove, f.
"jedelkrog, skore(oo)-jærn, n., skåre(o), f.;
Bk^Nr(d)in^ (Bk^Zel., skjel.), av skar(d),
fordi det er staaret ,,lndsnit" i den. Mk.
skjærding-lag, o : nysn«vnte Indsnit.
sedelig, *hyggje-laus, *lej(d)voren, *lej’
sam, lej’sleg, lej’, *trausam (jfr. Trist),
mon-(u)-laus, *dauvleg (Lm.), tjåleg,
røiteleg øfr. Modbydelig), *stusleg (B.
B.), stusle (H. L.); (om ©teb), *to’mleg
(tomsleg, tomskl.); (stau), ynde-laus;
(uden Fynd), *tur’, Vmele^; langsam.
B. B. »I)’er ikkje langsamt, så længe
d’er ansamtc. Jfr. Flau. K. el. U&ef)ag.
3».ffe (Dyr, Ting), lej(d)ing, m.,
lej(d)ende, n. Gl. n. leidindi; Perf. el.
Ting, å’tlejde, f. ; Ting el. Tilft., hyg
gjeWjse, f. K. Tilstand, jfr. Flauhed.
jedelighed, jfr. Kjedsomhed, Flauhed.
ledfom(melig), le^(d); (übehaget.), lang
sam, Kvem-le^’ (-ie^(d)en, kvamie^en). Jfr.
kvemlej’e, f., leje, f., o: lei Person;
kvemleje, n., om Ting, Befocerlig, leje,
l-’ hyggjelejse, f.
jebfomfjeb (Kjede), lej’skap, m., hyggje-
I^ze, f., pinsle, f., lej(d)e, f., langsom
het, langsæmd, f. »Ansæmd er god for
langsæmd*. K. Volde (gjMe led), I^(d)e,
ar. »Han tok til leje seg«, o : gjorde
sig vred".
jclber, kjællar, m. (kjillar). Gl. n.
kjallari. T. Keller. Lat. cellarium. Mk.
k.-luke, o: Falddsr paa K.; -man el.
-svejn, o: den, som førger for Udstjoenkn.
i et Gjcestebud; -strupe, m. (el. -hals),
2: Nedgangen til K.
jelderhals (Tr<r, vapline Nllexereum), tys-
bast, m. (ty-b., ty-ved, tived, m., kjusb.,
kjukbaks), trol’-ved. Sv. tibast (tis-b.,
tivel-b.).
Sjelbetfoenb, *skjænkjar, *s.-svejn.
KjeldgllNg (hos Molb.), rettere vel KM’
gang, av hjæl’, m., Loft i et Hus";
altså vel =s -Watteløb, slø&eri. Jfr. nat
laupar, m.
Kjelke, kjælke, m. Sv. kalke. Mk. k
drøgje, n., Itbet Sceå, som lan drages
paa *k.; -far (o: Spor), -føre, -mej’, m.
K. med Meier af Fjcrle, fom ftaar paa
Kant, gylte, f., krnbbe, f., sladde, f. (o)
(som og ær = stejn-sle[d]e, st.-mær’, 2:
©tenfluffe).
Kjeltring, Bkarv, NI., farlc, n,., fant (en
Skalk), in., lakinF, in. I "° Zer kjseltrinA,
ni. Snyder, Bedrager"; Kilter, n. Zer
«Svig, Snyderi"; Kiltre, ar, svige,
snhde, bedrage, faasom i Handel". By.
kaltrin^, Tigger; Zigeuner. formodent
lig fremmede Ord". KjZeltrinss 231 i 6anzli
1. Prakker, Stodder, Lanolpber, Udstud
af den laveste Almue (*nserke, n.); 2.
Bedrager, slet Karl. I^lold.
Kjende, at, *kjænne (-de); vite(i’). Vite
vægjen. *Kjænne ret, k. rangt, k. atter,
igjen, k. til. Kjende = bømme ær ikke *.
I * ær kjænne derimot ofte = føle. Jfr.
Fple, Fplelse m. m. Jfr. Erkjende. K.
tydelig, skjele (ski-), *skilje. Jfr. Skjelne
og Se. K. i e» Tvist, *skilje trætte.
Soge at k. (ved at føle), *kjænne, *k.
åt, *k. etter. Nem til at kjende noget
jett, kjænne-spak. Sv. kannspak. Sjett=
l»es Vel>, *være ved; kjænnast med el.
ved, vedkjænnast, *kanne, *kannast med
(ved).
Kjende, en (a: Smule, Sibt), kjænt, m.,
gran(d), m., smule, m.; «je-blik. Jfr.
Smule.
Kjende, et, se Kjendemcerke.
Sjenbeltg, let. *ut-kjænd, *aud-k.; (som
man tan føle), *kjænnande ; (følelig),
kjænneleg; (som kan ijenbeS), kjænneleg.
K. fremfor anbre, *ut-mærkt.
Kj endelse, *dom, skjøn (sky-), jfr. Kjende
= bømme.
SjCttbcntærfe, kjænne, n., k.-mærke, n.,
*mærke, sær-m. (Lm.), *kan’, n., *kjæn
ning, f.: ta(ke) k. på.
Kjenden (Gjenkjendelse), kjænning, f.,
kjænsle, f. Mk. *land-kjænning.
Kjendetegn ( Prcrg, hvormed noget ud
mcrrker sig fra andre Ting; iscrr om
visse Egenskaber ved en Kunstners Ar
beide"), 3ve’p(i’), m. svep-na^, 2:
kunstfcrrdia, — som gjpr smutt Arbeide;
Bvep-nZezd, f., a: Mesterstab, stor Kunst
fcerdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
