Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjending ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Kjending — Kjæmpe.
Kzending (Person), kjænning, m.
Kjendingsnavn, op-navn, op-næmne(e), n.;
serings-namn »?« (hos Landstad siringsn.).
Av ser(ee), Dativ til seg? Dy. *sere,
*sering, o: frastille, Frastillelse.
Kjendsgjerning, røjnsle, f., røjnskap, m.,
avgjort sak. Jfr. Faktum og Fait.
Kjendfiab til (Kundsiab), kjænsle, f. Man
gel paa K. til, fåkunna til (om?). Lm.
Kjendtmand (Veiviser paa en Streife),
*kjænt-man (kjendm.). Jfr. Lods.
Kjep, se ®\eep.
Kjerne, se Kjcerne.
Kzerte, lys, ljos, n., dw3. Jfr. Fakkel. Gl.
n. kerti, Zhs, finnes ikke i *, men nok
HZerle-ho3, n., o: stM Lys (Talg-, Vox-).
Mk. k.-ra’k, Vcrge i Lys =s ljos-rak, n.
Kjertel, ejtel, m.; (i ©ten), eM (hæg’-e.),
tyte, f., kjorning (ky-), m. Stribe i
Kvcernften efter Gnidningen af Kjertler,
tvte-tar, n. Fri for Kjertler, *tyte-laus.
Fuld af K., *ejtlot.
Kjertelsygdom (en vis), ejtle-brå’t.
Kzertlet (om Sten), kjømt (ky-): stor-,
små-k., tytot.
Kjole, kjole, m. (jfr. *kj«rtel, kyrtel) ær
1. Nj«nekj., SlMj., 2. Reisekj., Over
frakle, 3. Livkj.
Kjortel, se Kjole.
Kzoebe, se #jæ»e.
Kjcrde, kjæde, f. (e), kjeje (o : kjædje).
c^ennein n. s. Kede (t. Kette) av lat.
catena. Sy. kedja. Jfr. Lcenke. HvirVtl
tap i K. (Lcrgne; jydst Lcrge, Lcrgend),
hæs, f. (e), fl. hæsjar (hæs*, fl. hæsser, e),
*kring-hæs, lejkinde, n., laupar, m.,
sværv, m. (e), sværkel, m. (e). Gl. n.
hes. Nld til K. (3tenbing), varp-ul’, f.
Hærtil *varpe, ar = læggje op (væv),
d: gj^re lllplag til en Vcrv, anlcrgge
KjEden. K. til Blev, varp, n., renning,
f., renne-gani, n. Mots. væft, m., i-slåt’,
m., væfting. f. Sy. varp. K. Of font»
menbunbne Stokke til at standse det
nebftnbenbe Temmer, lænse, f. Sv. *
liinsa, låns. Egenti. lændse, d: Land
faste,,?". Eller IZen^e, f., o: lang
Strcrkning.
Stjcebeleb i en Scenfe, se Kjcrde (Hvirvel
tap). Jfr. Scegne.
Kjceft (Mund), skolm, f. Upofoii"), eg.
«løft, 2labning.
Kjcek (t. keck), *6jZerv, "°sZerm, *ino6o^,
høg-m., *ra’m, *ny’t (gl. n. nytr), *kj«’n,
*spræk, *raust, hejl-huga1 , mansleg,
svejpeleg, hertig(y), *staut, *kask. Jfr.
Dristig, Modig, Tapper; Rast, Flink.
»Den kaske kan længe med ulykka baske«.
K. af Holdning, *kjejk («keik»), brat’,
*sprætten (o: spradende), børg(y). Jfr.
Rank.
Kjlekhed, kj©nskap, m., *mandom, manhejt
f., mod, n.
Kjcelle, Kjoege, Sccgc (om ©aafen), jfr
Kagle.
Kjcrle (ljoertegne), kjæle (-te), «Klipes)
flikre(ar), l«Tgje(y, -ar), flejpe(ar), fler«
(ar), kause(ar), flejne (-te); (spotvis)i
klejme (-de). Sv. klema. K. fot (meb %
vele, ar. K. for hinanden, 2: fjcelei
(gjenftbig), søte seg, smojtast? Jfr. For
kjcele; Kysses. En, som gjerne k. et
karesferer, kjælar, m., kjæle-klo, f., kjæle
f.; han ær da klejmsam, klejmen. Kjl^
lende (smigrende), skripen (-pot), *flej
nen, *kjælen. Kj. Pers., klejrne, f., eg
Klister.
Kioeledcrgge, KjZele-barn, n.
Kioelemaaned, skri’p-inane, ni. /fr. Hved
br^dsdage.
Vjoelen (smigrende), *kjælen, *skripot, *skri
pen; (bløbagtig, forfjcelet), *kjælen, *fin.
*kl«jen (kloren), *kvælen; (Ij., on
Dyr), ven(i)-elsken, *elsken; (som taale:
libet), tæmper(e), *sår (»på såraste sida«
(jfr. kj. — bløbagtig, næst fer); (lrce
sen, fin), *tærten (tærte-pæ’n?), *brættog
luvlåten ( maafie ljuvlåten"); jfr. Dmfinbt
lig. Det er kjoelne Sager, jfr. »det tåkr(a
korkje vind elder vætec. K. for Veiret
*ve’r-vand (vederv.), 0: som vånder, o
vraker, ve’r.
Kjcelenstab, kjæle, f., kjæling, f.; (nar
agtig), *skit(i’)-læte, f.
Kjoeleord, jfr. Kjcer.
Kzceleri (Kjælen), flering, f., flikring, f.
skri’p, n., skriping, f., skriplåt, n., skrip
læte, n., flejpe-færd, f., flejping, f., flej
ning, f., kjæling, f. Jfr. Smiger, Kares
sering.
Sjæfltngetanb, se Kjcerlingetand.
Kzcempe, at, stride (-de), *slåst, dragast
takast; *tævle, kappast, kjæppast; (fo
Morstab, SpFg), rivast, prove styrke, ta
ta’k. Jfr. Brhdes. K. om, *nappas
(dv. *nappetak), *rykkjast. Kjcrmpende
stridande. K. for vet, En iffe ha
noget godt Of, «værje som hunden fer.
højstakken*.
Kjcempe, en (stor el. før Mand, Kjcemfte
krop), rise(i’), m., rusul, m., r«3e(v)>
røsel. K., stor, *ov-kjæmpe, ov-ryggje
k. (av rug’, m., en Tytkert?), ov-røjving
m. K., liden, kiinpel, m., o: En, son
er stolt af sin Vcrxt el. Styrke. ( Ve
egentl. Kjempel."). Mk. *kjæmpe-grav
f., -græft, f.. d: Gravsted fra Oldtiden
-rojs, f., 2: stor Stenhob, opkastet
Oldtiden; -sægn, f., -såge(o), f., 2: ©ag:
om Bedrifter (af Helte") i Oldtiden
-3tZerK, -ta’k, o: stor Styrkeprøve, usced
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
