Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Klein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klein Klik 389
flein, *kle’n. Klen i * ser 1. tvnd, ftæb,
’§. smaalig, lumpen, 3. ftoagelig.
’letUttlobia, mis- modig, *hug-stålen(o),
*hug-sprængd, *mod-fallen, -laus.
letnfmeb (mobf. Grovsmed), fin-smed el.
låse-s. H. P
. S.
leiuftfibttfct), som i ravnekrok, småstads-,
ravnekroks-.
Heitt (Fynd), klæm, m., fynd, f., vend, f.
«Han gjorde ikkje stor venda*. K.
bave, ha sau(d), f. Eg. ha koking. Med
S.f jfr. *god. «Han kom god, då han
han kom*. Paa K., *på gløt’(y), *å
lærre.
ICtttClttg (=ttience), nåde, mildhet. Jfr.
Naade, Barmhjertighed; Gunst.
lemme, en (bbormeb man tilbereder Lin,
H^r og Hamp), garm, m. (sv. * garma,
garrna), Kl2ve(o), m., nainpe>!c., mykje, f.
Jfr. *mykje, 2: tilrede Lin i en bertil
inbrettet K. Jfr. klåmber(o), f., bråk, f.,
bråte, o, f. (Redstab at knibe med),
klype, f., klåmber(o), f., krejst, m.,
klæmme(e), f., klåve(o), m. Jfr. Klammer.
(Presse), klæmme (klærne), f., kluve, f.;
(Trang-pas), ejn-stig, m., trang, m.,
kræp’, m. (Knibe), kræppe, f., uføre,
n., u-frælse, f. Jfr. Tranghed, Sncevring,
Pas; Forlegenhed, Knibe.
blemme, at, klæmme (-de), (klærne, klembe);
klæmbre(ar), knfpe (-knejp), klype (-te)
(klipe [-klejp], Illipre); (knuge), nyve (-de),
lclseindre(al), kræmte, ar (sv. * kråmta,
krimta), kræmje (-de), kramlefar). Jfr.
Knuge, Kryste. (TilsnMe, knibe over
Legemet, om Klcrder, Naand), strupe
—straup), kjørkje (ky-), *sn«jpe (-te) ;
(trykke), svære (-te), *trængje (2. gj^re
trang) ; (trykke stcrrkt), trøste (y, -e), krejste
(ar). »De svære før’ brøste*. Dv. svæ
ring, f. (Nesvcere), stage, ar. »D’er
nako’, som staga(r) på«. K. (dygtig)
p«a (drive paa, haste), *klæmme på,
*skure(ar) på, *kile på, spøne (-te), jfr.
*sp»ne-ror, in., 2: anftrcengt Roen; (gnbe
fig an), *dræmbe seg, krejste seg. Dv.
dræmbe, f., dræmbing, f., Ansvcendelse ;
jfr. krejsting, f. *»Lat det nå skure*,
2 : lad bet staa til. K. paa En (gaa
dhgtig lf»s paa), *kile op (k. op-atter).
K. (dygtig) til (at ’staa, gaa), dræmbe
til, Ise^^e til, smikke til; *sætje åt, *s.
in i. Jfr. Slåa, Daske. K. til Slade,
*klæmbre: klæmme seg, *k. fingren sin.
Jfr. Trykke, Presse. K. sammen, strupe
— stryp — straup), strøjpe (-te), strype
(-te). Det klemmer for Brystet, »det
knytest føre bringa*. Jfr. knyting, f.,
*knytelse, 2 : Netlemmelse (Trykning for
Brystet). Klemmenve (som kniber, inb=
fn^rer), *klæmmen, *kjørken (ky-). K.
(pinligt) Xttft, klæmber, in., *klæmring.
•Han fek ejn klæmber på fingren*. KltMl
ipresset), *klæmd.
Klemmelse, se Seflemmelfe.
Klemte (meb Klokke, ringe sagte); klyk
kje (-te).
Sflemtett, klykking. Lm.
Klenodie (t. tlein, o: liden, og Dob, o:
Gods; jfr. Feudum, o: Feh-ood, o:
fiattevligtig Eiendom, og Allodium, o;
&el=@ienb.), (en) kostbarhet, skat’, m.,
lu’t, m. (fl. luter, gl. n. hlutir), ejgna
lut, ejgna-ting, m.; gersom, et (H. D.).
Gl. n. gersemi, Kostbarhed, Klenodie.
$lep(f|)ter (eg. 9tø»ere), høvdinger, hær
førere.
Kleppert («liden, men rask Hest"; t. Klep
per; n. f. kleppen, 2: lpbe hurtig); jfr.
nord-fjording.
KlepStjbra, va(t)n-ur.
Kleresi, Klerus, Klerikat, præsteskap, m.,
-stand, Hele Klerefiet (fpotuig), hele
slænget, klatten, stasen. H. P
. S.
Klerikal, præsteskaps-, -skapets, præstelig,
præstens; pavelig. De Klerikale, kirke
mænnene (H. D.), de pavelige el. p.-sin
nede, pave-venner, -strævere?
Klerk, præst; skrift-klok, -lærd; skriver.
Klerk i * ær Mester i en Kunst", Jfr.
*munk i *munke-værk, n. eller -arbejd,
n., o: Mesterstykke.
$le&, efter Molb. en snever, ffarpt afjlaa=
ren Fjeldkl^ft. Norfi". Altså — et
Pas? Klejv (kløjv) i* ær bøi Bakte
paa Klippegrund", eller brat Bakke i
en Vei". Sceovanlig tun om en Klippe
ryg, boorotoer ber gaar en Vei el. Gangsti".
Vel eg. et Sted, hvor man kan tlavre
over" (Illive-lllejv). Gl. n. Icleif. «Æler,
brat Bakke — klif* (av klffva, jfr. lat.
clivus). Sv. * klev. Klev, også braut,
f., brække, f.
Klid (Kornflal, Affald), skræde, n., såer,
f. pl. I Byerne": kli, n.-. «Ellers for
det meste übekj." Gl. n. såd, f. Sv.
sådor (pl.), skrade, afskrade.
Klient, tilhænger, hus-ven ; myndling.
Hans Klienter, hans flok («parti*), hans
•kunder* (tysk), hans værnede?, hans
•part* (i retssaker). Jfr. *varnad, m.
( Paarprende, Slcegtn., Familie, iscrr
N^rn"), som egentl. ær samme ord som
gl. n. varnadr, 0 : undergivne, og sv.
vårdnad, 2 : »vårdande, — personer, som
någon har vård om, familj ; afven hustru*.
Jfr. Kunde, Patron.
Klil, lllejne, f. (dv. Illejnot. besudlet), flæk,
n., kåke(o), f.; lyte, n., klik’, m., o:
Skamflcrk ( fcette Klik paa Ens S^gte").
K. Paa @tt, æremink, m. Lm. Jfr.
Klak. Slåa K., klække (-klak’), klikke, ar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
