Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Klike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klike — Klister.
390
$Hfe (fr. clique), kammeratskap, kjæn
nings-lag? brorskap ? sær-samfund (H. D.);
jfr. ma’t-la^, n., mat-ns^jte, o: Bordtam
merater; Bkarve-la^ (O. V.), slarvelag
(O. V.); slæng, skreje? (som i *fante
skreje), horv(u), f. (hejle horvi el. slæn
get). Jfr. Slceng.
Klikke (om Gevcrr), klikke(ar), slå klik;
(tntttyffcS), *klikke.
KUma (eg. §celbning, Skraaning, nl. fra
TEkvator mod fyoterne), himmel-strøk
(-»egn« er unordisk), himmel-lag (Lm.),
himmel («under en mildere h.«), luft,
vejr-lag (Fr. H., d. *), ver-lag, n. (Lm.)
(jfr. *ver-slag [«veder»-], *ver-håt’, m.,
ver-åtte, f., ver-brå, f., ver-stå[d], f.,
ver-ste[d]e, n.; æt’, f.). K., tempereret,
«middels* ve^rla^, *medels (-varmt) ver
lag? meclei-vaiine ? (jfr. *medel-pris,
-stand, -væ’g [-vej]). Med btttfft K.,
vejr-hård, *ver-h. Gl. n. veårhardr. I
ttttt K«, i alle jord-strøk, i alle ætter.
Klimatisk, vejrlags-, vejr-. K. Forhold
(Landets f. E.), vejr-lag (vejr-tilstand).
Klimatologi, vejrlags-lære? *verlags-, *ver
slags-, *verhåts-, *verbrås-lære ?
Klimatologist (f. ©. Underftgelse), ve^1.1255 ,
om vejrlaget.
Klimax, 0P32N8, stigning.
Klimpre (paa Harpe, Klaver), fingre (O. Vig),
klunke (O. Vi^), sin^le(al) (zin^re). vv.
LiuLlinF, f.
Kline (til), kline (-te) (d : «klistre, klcrbe"),
klejme (til), -de. Jfr. Klcebe, Klistre.
Klinge, klinge (-klang), *llte (om Spil),
*syngje, ljo(d)e(ar), ljome(ar), single(ar);
(give Gjenlyd), *j«lme ,- (give Lyd, runge),
*gale. »Han slængde stejnen, så det
gol i galden* (o : i Grunden). Jfr. Klirre.
K. mat, tinkle. Jfr. tinkl, f., Sjcelbe,
liden. Klingende (Lyd, Rpst), klingande,
klang-ful’, *-rik.
Klingre (om mere fin og klingende Lyd"
end klinge), *single (?).
Klinik, ut-ovende ( praktis>") læke-kunst;
syke-røkt, syke-»behandling«, -vedg«r
( Bi^reved de Syge")?, syke-åtgjær(d), f.?
Dert. syke-vedgerer for Kliniker og ved
gørende for klinisk? Mk. *åtgjær’ ær
Vedgjprelfe (gl. n. atger6); Istandscet
telse, Reparation. Iscrr om gorf^g til
at fordrive en Sygdom".
Kliniker (praktis. Lcege), eg. syke-røkter;
lærer i syke-røkt (-Pleie ær = Pflege).
Kliniske £!l»Ctfet, øvelse i syke-røkt.
Klinle (paa 2)^r), klinke, f.; krampe, m.,
Sp2NZ(o), f., at holde noget sammen med.
Jfr. *klinke-nagle, -søm.
Klinke, at, (©øm), klinke(ar), njo(d)e
(— nau’), nuve (— nauv), nyve (-de),
nz6lle(o), ar. Gl. n. lin^asa. vv. naci(o),
o: tilklinlet Spids af et SM. Ikr.
Nitte. 2. Klinle med Glassene (jtr. t.
mit den Glasern klingen), Klinge (-Klanz) ?
Bin^le, ar?
Klink(e)bygget, Kravelbygget.
Klinkeplade, w, f., pi. r^r.
Klinking (af Sym), N^o6in3, f., na66ing(c>), f.
Klint, KlZet’, !N., kol’, m., knat’. IQ.,
klub’, m., klant, m., KlZep’, m. (!1. n.
klettr.
Klipfist, klæp(e)-fisk, m. (av *klæppe, o;
ficekke, kl^ve), *kl«v-f« (y), o: fl^et F.’^
*berg-f. (tørket på berg, motsat *stång
fisk).
Klippe (t. Klippe), berg, n., *fjæl’, n.,
knaus, m., kult, in., kol’, m., knat’,m.,
knab’, m., klæt’, m., knippe, f. Jfr.
gjelb, Sjerglnolb. K., brat, hamar, m.,
ufs, f. (m.), stup, n., *berg-stup (jfr.
Prcrcipice), brå’t(o), n., flåg^o), n. Jfr.
Nrink. K., stad, uden Jord, 3va(6), n.,
skarv, n. K., hfli, nu’t, m. H. Sch.
K., nygen, skarv, n., skjærv, n., svad,
n.; sva’-berg, n., s.-knaus, m. Fuld af
steile K., hamrot, ful’ av hamrar. K.,
Nbeftigelig, flåg(o), n., flåg-berg, -fjæl.
K. med trappeformige Lag, ufse-lag, n.
Jfr. Terasse. K.. som rcekker op af
Våndet el. op i Vandfiaden, skjær, n.
K. i Havet, skjær, n., bå(d)e(o), m.,
klak’, in., skalle, m.
Klippefast. *berg-fast.
Klippefnld, bergot, *knausot; *berg-lændt.
K. Egn, berg-lænde, n.
Klippegrund, berg-grun’, m. K., bar,
nøgen, sva(d), n., sva’-berg, n.; (ved
Stred el. Vandfiyl), Bva(6), 3v36e(Q). f.
K. i Jorden, skjær, n. («byggje på s.*);
5V2(6), n. ( sjceldnere"); (i Spen, Våndet),
sva(d), svad-botn, m.
Klippehjflrne, berg-hørne(y), n.
Slippe^ttle, se Grotte.
Klippekant, klant, m., klæt’, m., bergs
rør, f. Jfr. Klint, Pynt. K., frem
ftaaende, bergs-næv(e), n., b.-nås(o), f.
K., pverfte, bergs-bruIn, f., b.-kant, m.,
•fjæl’-brun.
Klippeklpft, -revne, berg-klype, f., bergs
klipe, f. Jfr. NjergklM.
KliPpelllNd, berg-land, n.
Klipper (^aarpEjærer), *klippar.
Klipperyg i Soen. sva(6), n.
Klippeftcerk, jfr. stærk som fjæl’.
Klippevceg, berg-væg’, m. K—s everfte
Kant, hammars-brun, f., -kant, -rør, f.
Klirre, jfr. skramle, ar, skrangle, ar;
single, ar ftin^le), B. B. Gl. n. og sy.
ling, f.).
Klirren, sin^linF, f. (skran^l, n., skrang
ling.
Klister (Mel-), klejme, f. SMiftér, se Klyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
