Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Klistre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klistre — Klud. 391
liftre, klejme (-de). Jfr. Ælæbe. Klistret,
*klejmd. K. Paa, *kl. på.
lit (33anle), grande, m., øjr, f., mæ’l(e),
m. Dv. grande-jord, f., o: opstyllet I.
ncrr ved ©tø; g.-mark, f., o: M. med
grander; grandot, o: fuld af tprre
Banker.
!10, klo, f. Mk. *kloast (*klore, klene);
*klo-bær’(e), o : begjcrrlig (eg.: fom stik
ker Kl^erne frem"); *K.-6vr, o: D. med
KIM; k.-fæste, n.. o: Greb med K. (*’l2
k. på«) = *k.-hald ; k.-mærke, n., 3:
Spor efter K., *k.-stærk.
iloaf, skam-rende (Molb.), (eg. = lort
-le6nin^); dy-, z^ie-, Burp>, dyngje-,
går(o)-renne ? avleps-renne, hul-vejt, -dike ?
skylle-renne el. -vejt? saur-vejte, f. (Lm.).
Eløbe, klo’t, m. (Lm.), kule, f.; (Klump,
rundagtig Kage, iscrr et Slags Boller af
Mel), *bal’, m., *klub’, m., *kumle, f.,
klo’t, m.
klodrian (til at arbeibe), kjejv, m., kjejve,
f., jfr. Kludrer; kjemse (kv.), f., jfr.
kumse, 0: Forvirring; staur, m. (jfr.
Stymper); svålk(o), m., fåme, IN., stuv,
m., and-øre, f. (jfr. gl. n. ondurdr s=
andverår, 3: modvendt; foran fcærenbe;
begtynbenbe); fata-mejs, IN., vimring, m.,
tufs, m., tur, m. Te sig som en K.,
staure, ar.
Klods (t. Slo®, kubbe, in., kabbe, m.,
kumb, m., knub’, m., kult, m., lump,
in., bose, m., bus’, in., but’, m., kluns,
m. (SV. kluns). (Troelap), klamp, m.,
laske, in.; (StUMp, unyttig), u-dl»^, m.;
(ttyl og drpi Tingest), drumbe, l. (gl. n.
drumbr, Klods); (tty!, plump Figur),
bagge, m., 2: Pose, Bylt, mest om Dyr.
(K., liden, rundagtig). klåte, f. Dv.
klåtegras, n., d: Borre, Arctium. (K.,
runb, at staa med), klubbe, f. Jfr. Klump.
(K. at stpde med), stejt, m. (K., udannet),
styving, IN. Jfr. Enfoldig Pers. Jfr. og
Klodrian; Upraktisk, %$–.
Klodset, *u-hag, *kjejven, *u-hændt, *hand
laus, *hejm-alen, sålot (jfr. sål, n., Stym
per), *stejten, bultot, fataleg (jfr. For
fufiet), u-svepleg, i (jfr. Utcettelig), tung
vindt (t.-vin’, -vinna’, -vunnen), nauten.
Jfr. *lubben, *lumpen, 3: tyk, but. Jfr.
Keitet, Übehcendig, Übekvem ; Kludre. K.
Stbfcerb, kjejving, f. K. (übehjcrlpelig)
Pers., hejm-aling, m., -feding, m., -ste(d)
ing, m., -stejt, m. K. og vaklende gaa,
kånke. Sv. kånka, kanka. Mk. kånkje,
m., vandel, o, rn., 3: Klods, liden og
tyt Pers." K. Arbeide gjore, fate(ar),
fatre(ar), *fjatle, fitle. Jfr. Fuske.
Sløbfetlieb, handlejse, f.
Klog, rklo’k, *fram-synt, lang-s.; *san’
tænkt, *tænkt (»d’er kar, som er t.«, o:
betcrnkt), *djup-tænkt, -rådig, råd-drjug;
(ftnbrig), *sleg, sløgleg; (betcrnkt, om
Tale, OpfMsel; indsigtsfuld), *vi’z, vis
leg, veto^, i (»nan kom vigare atter*) ;
*spak, bare sammensat : *kjænne-spak,
minne-s., væ’g-s. ; (med fin Følelse el.
starp Sands, iscrr om Dyr), *kjen. Gl.
n. kænn, 3: kyndig; eng. keen, flarlj)
m. m. Jfr. Vi’s. K. bagefter, *etter-vi’s.
Tro sig klogere end andre, jfr. »h»jre,
kor graset gror*. K. Pers., kloking,
m , vising, m. K. blive, *klokne, ar.
K. vcere, »ha’ kvan’ i skolten* . (*Kva(r)n
kalles visse ben i hjærnen på fisk).
Slogftafi, klokskap, m., ve’t(i), n., vetog
skap(i), m., ( oftere") vetoghejt(i), t.,
*kj»nskap ; f»re-tanke, m.
Klokke (at ringe med). klokke, f.; (©lagur
el. Lommeur), klokke, f.; (Ko-), bjælle,
f., dingle, f. K., lide», mål-vækkje, f.,
*dum-v., *stal’-v. Hvormange er Kl.
(hvad Tid er det?), *kva(t), som li(d)
kvat som lid dagen? natta? Hå lier
da’en, natta? hå lier de’ nå? Eg vejt
ikkje, kvat som lid. SvM ikte Ved,
hvad Kl. er, *6a3-vil’. Mk. *klokke
hus (i kirke og stave), -skål, -kop’, m.
(i et slag-ur).
Klokleblomft (Campanula rotundifolia),
blå-klokke, f., -bjelle, f., -blom, m.,
bjelle-blom, finger-bjer(g), f. Jfr. Blaa
klokke.
KfoffefneiJCl, kolv, m., bæl’, IN. (bædl,
bse’l).
Klokker, *klokkar, kirke-sanger, *dækn.
Sv. klockare.
SloffeflCCt, klokke-slætte, n., k.-slag, n.
Jfr. time-tal, n., o. Tid paa Dagen.
Kloktetaarn ved Siden af ett Kirke,
ståpul(o), m.
Klokketime, klokke-time, m., mots. *gisse-t.
Klure? se Srabfe.
Klofet, se Lokum.
Kloster (lat. claustrum), kloster, n. ; inne
lukke, jfr. avstængsle, f. (3 : Afspcerring),
avstængsel? (fra den u^u6el. vergen);
også hærberg. I«mfrn«, Frpken-, Fruekl.,
o : hærberg for ugifte kvinner, Forf
ørgelfeganftalt".
Klov (Fl. Klove el. Klpve), Klauv. f. Mk.
klauv-dyr, n., -far, n., -hælte, f. (-Haltyed).
Klove, *klave (til Dyr). Mk. *klave-bunden
(ku, naut).
Klovn, *slamp, *svålk, o (person i lægre
eng. lystspil). Jfr. ÆlobS.
®lnb, klub, IN. (»efter eng. club*), jfr.
samlag, brorskap, gilde, lag. Klub ær
i * også et slags mat : også kalt *kumpe,
f., klo’t, m., bal’, m., kumle, f.
Klnd, klut, m. (gl. n. khitr), tafse, m.,
larve, m., fille, f., tave, m., trave, m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
