Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Korrigibel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Korrigibel — Kortvarig.
arbejdelse); av-hjælpe, bedre, b»te ; lede,
ret-lede (H. D.), styre ; laste ; refse.
Kan «korrigere Stile» hete at rette, må
rei også at «korr. ’lrvk» kunne hete så.
Korrigibel, avhjælpelig; som kan rettes
på, *rettande, *b©tande.
Korroborantia, styrknings-midler.
Korroborere, *styrkjc (— styr’ te), *magne.
Korrodentia, åt, ætende væsker (3Edse- el.
Beidsemidler, t. atzen, beizen).
Korrodere, æte (bort), *ete, tære (-de),
grave. Jfr. Oplpfe.
Korrosiv, åt, æte-middel. Jfr. Korrodentia.
Korrumpere, 3kNmme, s. ut, skade, *falske
(o: forfalffe"); forføre, mute, ar ( &e;
stikke"), k»pe (en til noget, »un6erk)Hde«).
Jfr. Bestikke. Sy. muta.
Korrupt, skæmt, ut-s., *falskad; muta(d).
Korrnptel, skade, utskæmthet; muting?
(til *mute).
KorrUption, utskæmm.else, skadet tilstand,
ratennet; muting («Bestikkelse"), falsking?
(av *falske, o : forfalske) ’» for-fal’ (sædernes).
Jfr. Fordcrrvelse.
Kors, kros’, m. (ikke n.); (Plage, Byrde),
kros, las’, n. Nordenfjæls : kors, m., sy.
kors. Gl. n. kross. Krybe til Korset,
*gå (el. ta’) til bøne-boka.
Korsllk, (currere, lpbe), sje-rever, r®ver
skip, viking?; rov-krysser, -snapper el.
kidnapper. H. P
. S. Jfr. Kaper.
Ksrsbaand, *kros-band (i stavbygninger).
Korse (foette Kors), krosse, ar.
Korset, *krossot.
Korset, sner-liv, liv-stykke.
Korsfceste, *kros-fæste.
Korslcrgge, *læggje i kros’, kros-kaste
(foterne).
Korslcend (paa Dyr), kros-bejn, n.
Korsmesse, kros-mæsse, f. (kors-mes).
Ksrsnceb (Fugl), kångle(o)-bi’t, m., kros’
næb, m., *k.-fugl.
Korso (eg. Kursus, o: 2øb, Voeddelpb),
ride-skjei(d), n., -bane; kap-riding ; renne
banen. Brukes efter H. P. S. om en og
annen by-gate i Danmark likesom korso
i Italia, fordi heste-kapsprang (cursus,
skjeid, n.) før har foreglt dær.
Korftol, dpkirke-stol ? (sæte i kirkens kor
for det n^ere prZe3teBkap) el. Ban^nu3
-stol? Jfr. Kor.
Korsvei, *kros’-væ’g(e), m., tvær-v. (e),
v»’skilte, n., væge-skil(i’), n. (vægne
skil), -mot, n.
Korsvis lcegge, læggje i kros, krosse, ar.
Kort (Spille- og Land-), *kort. n. Kor
tenes Uddeling, kort-giving, -gåve(o), f.
Kort (Tid, Tilft.), *kort, *stut’ (H. Ibs.:
•sengen er st.«); ståkkot, o (>d’er st.
stund, at venlejken varer*); (om Vei i
lige Lime), *Lj«3n (gje’n; gl. n. gegn,
sy. gen); jfr. g.-væ’g, Gjenvei. St., K»(jel
swtless. Jfr. og But og Afstumpet. St
ær fra latinen (cartus) gennem tyske
(turz) kommet in hos os, efter gl. n.«
tid, har traengt skam (skamr) = kor
og stut — kort til^i^e og hålt dZe^^e ut
av dansk-norsken. K. for Hovedet (let
telig fornoermet), *små-tykkjen, *kori
*nauven (te’ 511,5), knopen, snuppeles
(eg. but, stump), *ord-sår, stubbot (stuk
ben), »kort for nasa og stakket for au’a«
K.. tttctv i Tiltale og Svar, *snuppo
(snup, m., o: Stump, lidet Stykkes
*kort-svaren. Jfr. Pirrelig, Pmfindtlig
K. blive, kortne, stutne, kortast. Kor
t(ere) gjøre (forkorte), korte(ar), stett
(y, -e). Dv. korting, f., støtting, f. %i
t. komme, *ljuke. De korteste Dage
Aaret, skamtid, f., jfr. gl. n. skamm
6e^i, n. Som drager i korte Ryk (o«
saa hviler, — om Hest), *stut’-dn»g
Med k. Ansigt, *stut’-lejt (jfr. lang-lejti
r»n6-l). Med k. Hukommelse, *stut’
minnog, *s.-hugsen. Med t. Hcruder
*stut’-hændt. K. i Ryggen, stut’
ryggja(d). K. «f Vcrzt, stut’-vaksen
K. §tttgcrfpottb, jfr. epanb. K. Le
ffaft, stuttorv, n. K. Sloede (Temmer-)
støtting(y), m., dråg(o), f., drætte, n.
vage, f. K. Stok cl. Kjcrp, stetting(y)?
in. Korte Stokke el. Planker, stut’
ved(i), ra. K. Ting, støtting(y), m.
Kortaxet, stnt’-Zekst, -a!132(6).
Kortbenet, stut’-f»t’.
Kortege, følge (»fyrsteligt«), hof-følge (H
P. S), Niez-f., 5t25-f. Meyer.
Kortelig. stutlege.
Kortes, storting, riks-t. (i Spania).
Kortevarer, o : varer, som ikke måles el
vejes, men sælges stykke- eL *dusing
(Wlte)-vis. J. L.
Kortfattet (kort sagt), stut’-mælt (I>m.), *5K
ordig.
Kortsingret, *stut-fingra(d).
Korthaaret, *stut’-hærd ; (om Dyr), *snau=
Korthed, stutlejk, m.
Kortlevende (som dj)r tidlig), kort-livad
»Ejt kortlivat folkeslag* (æt).
Kortnceset. *stut-nasa’ .
Kortsigtig (meb lort ©tøt), kort-føpende
J. L. Jfr. Sigt.
Kortspil, Kortleik, m.
Kortstsk, kort-stok’. m.
Kortsynet, *3tut’-3xnt, nsel’s.: (billedlig^
trang-synt, trång-tænkt (Døl.), smålig
znNver-n^Zerta’ (l^m.; *snæv, e, o: trangt
Jfr. Bornert.
Kortvarig, *kort-varande ; skyr, *skryv
*skryp, skrypleg, *skyver, *ryr. Gl. n
ryrr, altfor ringe el. svag. Jfr. Stalket
Übr^i, Forgjengelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
