Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kortvillig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kortvillig — Koup 419
frivillig (t. kurzweilig), *morosam, *gild,
trøjsam.
Portøret (om Sau), nuvot, kuvot. Jfr.
Faar.
WryblMtifl, vil1, *ståkande, *stimande,
stormende, *gal-låten. Jfr. St^ie(nde).
?or*}bøn, ulykkelig Nuller (i hyrderomai»).
N>rt)fæ, kor-fører, forsanger; fordanser;
fonnan, hevding, leder, mærkes-man
(H. D.); «tor-kar, (en) stoirelse (i en vis
krins el. ring). Jfr. Mand, anseet; Type.
!orygter, Ilu-wlltai? *^»Icwi «r,,Regier;
Rpgterfie".
osmetii, pynte-kuns*; pynte-»middel«
(fhår-salve).
øétttetiff, fagerhets-, fager-, pynte-.
osmifl (b. e. som vedkommer Verdens:
x\mmet el. SSerbengftoffet), verdens- el.
himmelrummets ; verdens-æmnets el. -æm
nernes. K. Iltdstydelfe, utenjords in
flytelse (på vor jord), infl. av legemer
utenfor jorden. K. Materie, verdens
æmne.
losmofysik, alverdens-naturlære ?
(Loeren om Verdens Tilblivelse),
verdens (-) skapelse, verdens-fødsel?; v.B»
lære. Jfr. Kosmologi.
verdens-gransker, -*kunnig el.
-kænner?, alverdens-k. ?
kosmologi (Loeren om Verdens Bygning
el. Dannelse), verdens-lære el. verdens
*kunne, f.? -kyndighet? alverdens-k. Til
-*kunne jfr. jord-kunne, f. (Lm., o :
Geografi), mål-kunne (1.1n., o: Filologi).
lssmopolit, verdens-borger.
ioøjnoijolittéme verdensborger-ånd, -likhet.
.O&moxanta, verdens-skue, -billed el. -maleri.
H. P. S.
!osmos, orden ; prydelse ; verdens-ordenen ;
verden, verdens-altet, alverden.
lߧmDt(l))ti%mZ, ver6en3-»lc>r<r^u6else (at
gud og verden ær et).
?Oft (Mde), kost, m. (som *brudlaups-kost);
(simpel, grov, passende ved haardt Ar
beide), revs-mat(i), m. Jfr. Arbeide, haardt.
K., let, jfr. Kraft, ncerende. Underhold
ning tneb tøv K., tærp, n., tærping, l. (e).
Jfr. Svcrlge. En, som holder fig selv
med Kost, sjøl(v)-fostring, IN., -kaklar.
Gn, so« har fortceret Koften (Reise-),
kost-tråten(o), -laus. Om Koft: kraftig,
*kostig, mat-møken(y), mættende, *ma’t
leg, *mat-god.
tøft (med Lyd af o, ikke aa), kost(oo), m.,
kvåst(o), m., lime, m., sope-1., sopling, m.
(sopel, sovi, solv). Jfr. Feie-. Sy. qvast.
ostald, fjo’s, n., naute-f., flo’r, m. Loftet
sver K«, fjos-hjæl’, m., flor-skuk’, fjos
«l. flors-læm.
?oftb«», *dyr, *gjæv, kosta<r)sam, *dyr
kJ«Jpt, grom(u), jfr. Prcegtig ; (altfor t.),
*<>v-dyr. Mk. kostal, beloftelig. få.,
tWset, *dyr-voren. få. gjøre fø, gere
sig vigtig.
Koftbarhed, dyrkjk, ra., jfr. Kostbar.
K—der. jfr.» Klenodier.
Kofte: mk. »det, som Ute’ kostar, er lite
v<wrdt«(y). 2. lb)j»ste), koste(oo), ar,
kvåste^o), ar. I)v. kosting (kvåsting).
Kostelig (herlig, txrrdifuld), kosteleg, hæv
leg, dyrleg, *xlyr, *dyr-værdig, *dyr-lagd,
*herre- : »e}n h.-ret-«. »D’æ lang herre
rej6zl«, o: Anretning for en stor Herre
krcever lang Tid. Jfr. Fortrinlig, For
traffelig, Udmcerket, Ypperlig.
Kvfter, gods, n.; (Tyve-), *tjuve-gods.
Koftforraad, kost-råd, f.
Kosthold, kost-hald, n., kostar-hælde, n.
Forbedring i K., inat-do’t, f. Foran
dring i K., mat-sllifte, n., inat-dri^6e,
n., -byte, n. Tegn til daarligt K.,
illlltmor-slcain, f. »Det syner ingi m. på
gutene. grafen med H. til K., *kost
vand, *mat-vand, *mat-gran?
Kostholder, IcoLt-nal^ar? (efter "°kozt-nal6,
n.. se Kosthold). Sin egen K. (som hol
der sig selv med Mad, idet han arbeider
for en anden), sj«l(v)-fostring, m., *sj»lv
nal^ar. Mk. 8^»I-s»<1in^, m., o: enliss
Person med egen Husholdning.
løftning, *kostnad, kostning. Jfr. sBe= og
Om-kostning.
Kostnme, *buna(d) (1.1N.), klædsel, *klæd
nad (på vis tid og sted), *klæde-bunad,
skrud ; landsskik, tidsskik (jfr. K^o^utume).
I’. Tracht, Dragt. Jfr. Drage, Drapere.
Koftnmere, klæde (efter vis’ tids og steds
3llik). iklZe6e (H. P
. S.), *bu. K—t,
skrud-klæd (H. D.), *bud’.
Kotand, kolp, m.
Koteletter, stekte ribben (st. *rev, n., st.
ribber).
Koteri (eg. Sladderbod), kammeratskap,
sluttet selskap (Meyer), kænningskap’? (d.
e. Kreds af Nekjendte"), sær samfund
(H. D;), slæng (H. D.). Mk. o- mat
lag, n., mat-nojte, n., etarla^, o: L rd
selsiab.
Koton, (eng. cotton), bom-ul’; bomuls-tej.
Kottage, litet landsted; hytte; lyst-hus?
Roturner, tyksaalede sko, gang-styltar
(Lm.) ; højtravende stil.
Kotyledoner, frø-blad.
Konche (læs fMfj), læg dig (til hund).
&OUlté (i Kina), bærere; simple arbejds
folk.
K(ll)nl,r, farge, m. Naturlig K., le’t(i’),
m. Af den el. den få., så el. så le’t.
K(o)ul?rt (koloreret), farget, ikke hvit (de
«farvede* i Amerika).
Konnti, grevskap, landskap.
fåoup, slag, stik, støt, hug; kast, ta’k,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
