Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Krydser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krydser — Krænge. 429
t. kreuzen), krysse(ar), *baute, kjejke(ar),
slage(ar), bejte (-te); (Dyr), blande? (dyr
«liljene næmlig); (om B^dkeren), *krysse.
Mk. krys’-jarn, n., til at *krysse med,
og kryssing, f., o: Skure i TMdestaverne,
der Bunden stal siaa.
sSrljbfet, kryssar ? bautar ? slagar? (til *krysse,
*baute, *slage?). Jfr. Krydse.
Nrydsfartpi, utligger. H. D.
Arydsfurher, jfr. *krokta(ke)? o: tage
paatvcert, scette i Forlegenhed ved uven
tede SpFrgsm. el. Indvendinger". VZer
til s. Krok-t2’k, n., snedigt Angreb".
Krydsgang, kros-gang, m.
Krydsning, krossing, f.; (under Seilads),
bauting, f., slaging, f., bejting, f.; (i
ftcetl SRobirinb), tvær-slag, n. Dert.
*tværslage.
Krydssporgsmaal gjsre, tvær-spørje(y).
Lm.
Shrljbétoig, *i kros, *kros-. K. lcegge,
krosse(ar), læggje i kros, kros-kaste, ar.
Krykke, krykkje, f., høkje, f. Jfr. *hake.
Gl. n. licek^a. Eng. hook.
Krympe (Kloede, faa til at krybe sammen),
teve (-de); krøjpe (-te), D: lade krybe,
av *krjupe (— kraup). Dy. k. seg (i
hop), o: krybe sammen. Jfr. Valke.
Krympes, tavne(2i-), t«v2Bt, Ilrjupe i hop,
laupe i hop, Bkarpne, o (ar), tværre
— tvår’), kræppe (— krap), kråkne(o),
ar, snærke (— snark), skrøkke — sllsßlc, o),
skrække (— skrak), skræppe (— skrap);
*trene til. Mk. og skråne(ar), kværve
— kvarv). Se Skrumpe; Indsvinde.
Krympes sammen (om Lemmer), KrapQe(o),
ar. Krympe sig (om Tpi), tovne(ar), t.
i hop; (iscrr for Frost), hokre(u), jfr.
hokre-frost (se Frost); (skyde op Ryggen
som frysende Kvcrg), ryggje seg; starve,
kråpe(o), kræppe (— krap). Jfr. Krumme.
K. sig ittb, krumpast. K. sig for, van
modast, kvi(d)e seg føre, k. seg mot el.
ved; kraune(ar), syte (føre), gi seg føre;
*piste (*pistre), *ikkje nærme. »Han
nZenteBt ikkje koste det«. «Han gjek og
piste føre det«. Som k. sig, *kraunen.
Kryptkirle, eg. skjult kirke; under-kirke
(H. P
. S.), kæller-k.? (kælder-k. H. D.),
ni. under gulvet av en annen kirke.
Krypto-, wnli^: K.-Kalvinift, -lesnit,
ienlig («hemmelige) kalvio-man, jes. H.
D.: løn-: løn-kirke, 1.-kalvin.
Kryptogam, blomster-I&s ; len-blomstret.
Asbj. K.r, eg. løngifte (vækster) el.
lønkøns-vækster, lønbo(-»planterc). Der
til I«nk«N3- el. I«n-K»nliz lor krypto
gamijk. Jfr. sønlig av SM, bønlig av
BM. Jfr. Fanerogamer.
Kryptogami, løn-gifte, løn-ægteskap (mute
gifte?).
Kryptografi ( med hemmelige Tegn"), løn
skrift (Molb.), løjn-sknft, f.
Kryptokotyledoner, 1»n-tisdla<le<!e (o: med
ukænnelige frsblacl).
Kryptomani, lønlighets-syke, løndoms-syke
(lyst til «hemmeligheter»).
Krysogrllf, gul’-maler (med gul’-farge).
Kryftal (eg. Is), *krav, n., is-krav (stejn-.
krav?), *dværg-smi(d)e n., dværg-stejn,
m., *3kys^e.3tejn (o: gjennemsigt. Sten);
(om Glas), ædel-glas (H. P
. S.; fineste
glasslag, kviteste glas). Berg-K., berg
glas («fin, gennemsigtig kisel«).
Kryftallislltion, -fering, *kraving? sten-k. ?
Kryftllllifere fig, *krave? (eg. om is), sten
kravesig? krape(ar), *krake. Mk. *krave,
krav, n. siges eg. om den første isdan
nelse, idet va(t)net stivner i skikkelse av
nåler eller stråler og vinkler; jfr. snø
floker. Uegentl. om visse is-lignende dan
nelser i sten, sukker.
Kryftllllifl, -linst, 6vNlB-3teins ? Jfr.
Krystal.
Kryste, klistre(ar), krejste(ar), knyre (-de),
kræmte(ar), kvåste(o), ar, kræmje (-de);
(vride, bearbeide), *mænte (ar), *vinde
(— vat’). Jfr. Knuge.
Kryften, krejst, m., krejsting, f., kræmting,
f., kny’r, m.
Kryster, blautin^, m., bl^itlNF, IN., IZeH»
ding, in , sæling, m., stakkar, in., krabbe,
m., krikel, in., krevst, m., kryp, m.,
kljup, m.; (som klynker for Smaating),
pist, IN.; (som snart lFber bort), spræn,
m., spræne, f. (av *spræne, -te, 0:
sprMe; rende bort, fleste); skjælvar, m.,
rædde-skvæt’, m.
Krce (Dyr, scrrdeles om Kvceg, Kreaturer),
jfr. Kreatur, Kvcrg ; usselt (Dyr el. Men
neske), trave, m., tarve (tarv), m.; nå
ælde(e), n., kræ’k-æ. (e - e), kræ(d)e, f.,
krake, m., ra’k, n., krikel, m. Jfr.
Stakket, Stymper, Vantrivning. Kræ’k(e),
n. ær krybende Dyr, Kryb.
Krceft (sV. krafta, holl. kreett. i. Krebs,
o: tcerende Svulst"), å’t, n., tæring, f.
Således tan-åt, Tcering i Tcrnderne. 1 *
også kraft, f. (fræmmedt).
Kroeftagtig, *at ?
Krceftstllde, tæring, f., a’t, n.
Kroemmer, handels-kar, -man, køpman,
kramhandler, kr.-kar.
Kroemmerhus (Tut’), skru’t, m., strunt,
m. Østg.
Krcemmersvend, *kaup-svejn.
Kroenge, vrZen^e, *ren^je (av *I2NS, d:
vrang), flå (ved at »rænge ©finbet af;
(Fartei), lægge på siden; (lcrgge sig paa
Siden; 0M FartK), ranke(ar), ru^^e(ar).
Sv. ranka, 3 : vakle. Jfr. Slingre, Svaie.
K. Hcelde) en Baad, faa at Våndet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
