Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kuffert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kuffert — Kulmule. 431
utsal’), vente-rad, hale?; ende, slutning.
Danne K., danne hale. H. P. S.
tøjfert, se Koffre.
!»flff, old- el. gammel-arabisk (7de til Ilte
hundr.-år ; av staden Kufa i Mesopotamia).
?ugle, kule, f. (BV. og gl. n. kula); lo(d),
f. (tore-1.); dværge-1.) ; (KnaV, liden, H«N
gende), dålp(o), m. Kugle med »g« er
da vel efter t. Kugel. K., lidkN, katel,
m. K. (el. Klump) liben, korn, n.,
hagl, n. *Krud-, sand-, salt-, gul’-korn.
uglebane (t.Kugelbahn?), kule-skjej? Av
kule, f., d: Kugle, og Bkjej, n., o: Vane.
ngleformig, *run6, *kule-r. K. Udvoext
paa Troe, kule, f., kjegle, f., nute, f.
Jfr. Knort.
’ttjøtt (coion), *stakkar, hykje, f., hare-h.,
skjælvar, m., rædding, m., sæling, ni.,
bl#j’re, f. (av *blaud, 0: rceb, bly), bl»j
ting, in. Hykje, av huke, f., Skjul,
©mut^ul, f. @. Harens. Sv. * naranuk.
Jfr. Kryster.
jonere, skræme (-de), lZe66e (rse6e), -de;
*kue, forkue. Ellers: svivørde (-de),
fare vanv«r6ele^lv) el. vanZerli^ med;
*ape, *narre, være lej med, *ele, flekke.
Jfr. Håane; Drille.
(«I, kzi(o’) (Ko’l), n. K.broende, K^lje, y
(ar og -kulde). Med K. svoerte, kåle(o),
ar. Af K. svcertet, *kålot.
ul, Kuld ( forcrldet"), kol’, m., o: rund
agttg Top. Jfr.^obebfulbS (*hovudstup),
Omkuld (*i kol’), Kuldkaste, -seile.
IUI de 8»e, jfr. under C.
.«lage, læking? Av *læke, e — lak).
kulant (coul.), (om Brevstil), flytende, let,
utvungen; (om Forretningsfolk), im»te
kommende, eftergivende ; *snar-råd’, -rå
dog, *snar-buen, o : beslutsom", som let
slaar til, ikle tinger el. pruter for lcenge.
Jfr. Akkordere.
snlax (Brandax), kål(o’)-aks, n., *mold-aks.
Mhlaa (sortblaa), *kål-blå(o).
!ulboellen, kul-panne.
Mbvttt, =6tttc, se Kolbptte.
!«l> («Afkom af samme TEgtestab"), i
denne mærkelse finnes kold, f. ikke i * ;
skifte. »Tilhererskifter« (hos en h«jskole
lærer). Morgenbl. K< Skslebyr», lag
sk.? skifte sk.? (Dm Dyr: Yngel, som
fMs eller udllcrkkes paa een G."), kold,
f., fede, n., lag, n., bøle, n., lægde, n.
Mk. banne, m., tinge af samme K. Mest
i fl. «barmar. I K. og Kjon lyse, kuld
lyse Mold.), ting-lyse (A. D. Jørg.), set
lede Mold.), Zet’-lejde (-de), o: lede i
»t, jfr. Adoptere: gl. n. ættlejda. Mk.
knæsætte. Molb. Dv. kuld - lysning
(Molb.). ætleding (Molb.), Kn«e32etning.
>lold.
ldamp, kal(o)-o’3, in.
Kulde, kulde, m., kuld, f. (gl. n. kuldi).
Jfr. kjøld, f., *kalde, m., kole(u), m.
*kale, m., *kjøl, ro. Sy. kold. (For
fjølelfe), kri’m, n., kjøld, f. K., meget
ftørf, nase-bi’t, IN., gnal’-frost, n., gnister
kulde, ni., *spræng-k. K., usoedvanl.,
ov-kulde, m. K. med stille Veir, løjn
kulde, m. Fornemmelse af K., kul
sing, f., kuls, m., hustring, f. Få ejn
kuls i seg, o : gyse af K., *kulse. K.
fole i Kroppen, iudvortes, kulse, ar.
Som fornemmer K., *kulsig.
Kuldegysning, jfr. Kulde: Fornemmelse af.
Kuldet Ko (tullet), kolle, f. Mk. dyr-,
hjort-, elgs-kolle. Mk. *kollot (som ikte
ar Horn, gl. n. kollottr), mots. *hornot.
Kuldetaage, fra3t-r«jk, m.
ftulbetib (ifær om Vaaren), kjøl, m.T
kald-ri, f., kald-ryk’, m. Hærtil rejns-,
elgs-kjøl, m.
Kuldtafte, *kaste i kol’, *kol-kaste, kolle
(ar), kol-støjte. Sy. kull-kasta, -stota.
Knldseile, *kol’-sigle (-de), sigle seg i kol’.
»Ejn k. like snart i ovbøren(y) som i
übøren*. »Sætje botnen op «ver sege.
Lm.
Kuldfljcer, *hustren, *kulsen, *frostalr
frøsten(y), *sår-kalen. K. i Tcrnderne
(? ved at drikke Jolbt), *kjøl-tænt. K.
Pers., frost-bejg, m.; (meget t.), frys
ihæl(e), m.
Kule (n. s. Kuhte, stort Hul i el. under
Jorden, ifær opkastet ved Kunst" : Skarn-,
Rakker-, Lpve-, RMer-K.), Qa’1(o). n.,
håle(o), f. Jfr. gro’p, f., kupe, f., kok,
m. Se og Hule, Fordhbning, Grotte.
Kule ( tage paa at blcrse ft«rkt")? Kule
i * er lufte, &Icefe lidt".
Kulgrums, -grus, kjelsne (ky-), f., kål(o)
-aur, ni., mure, m., kål-mure(o), kål
-Btud’, m. (-3t^d’), usle, m. (utie, gl. n.
usli). Sy. kolstybb.
Kulinarisk, koke-, køkken- (av culinar
kakken). K- Knust, kokekunst, mat-stel.
Kuling ( frifi, strygende Vind, iscrr en
hastig opkommen Vind, Stormbyge"),
vind-flage, f., -kule, s., vinds-be’l(y), m.;
(svag), gråe, m. Ku’l, f. i* ær «Luft
ning, svag Blcrft". Jfr. Vind, Storm.
Kulisse, fal’- el. Bkvte-vZes (H. P
. S.),
» teater«-væg ; vægge-ramme. L. K. D.
kutter, kolje (»kolge«), f. Sy. kolja.
Kulmination, høj-mål (H. v.), gang gen
nem *middags-staden, opnåelse av mid
dagshejden. K.spUNkt, hejdepunkt,
ini66a33N»j6e. Jfr. Maximum.
Kulminere, na el. ha’ nåd middags-hdjden,
være på sit højeste; være på ærens top
el. tinde. Kulminerende, som ær i *mid-
dag3-Btaden.
Kulmnle (i Leg), ka!(o’).kj«ft, IN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
