Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kulot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Kulot — Kundskab.
Knlo(t), skrape-kaken (yngste barn i fa
milien el. i selskapet, i laget); under
kop; bun’- (botn)-fal’ ; blomsterbæger.
Knlotte, bukser. Sanskulotter, bukselese,
fille-fanter, slusker.
Kulpa, skyld, brede. Ib calpa, *skyldig.
Kulpabel, *skyldig.
Knlplet, kål(o’)-flæk’, m.
Knlfort, =Ht)Jrf, kål-meTk(o - v), *k.-svart,
*kålende merk, svart; *stum-merk, ram
svart. Jfr. Bcrlgmprk.
Kulftribe. kål-rand, f. (o).
Knlftyv, se Kulgrums.
Kulfvier, *kål-brænnar, kjeljar (ky-).
Kulfviertro (efter t. Kohlerglaube), blind
tro; bokstav-tro. Morgenbl.
Kultivere, dyrke (jorden, forstanden, ånden),
danne, sede(e’), ar, odle (H. Ibs., H. D.;
sv. odla, o : dyrke, danne), adle ( fotJ
crdle"), 82e<ie1i^^»re ; folke på (Lm.).
K.s ved Omgang med Folk, folke seg.
K— dyrket, dannet (*danad), odlet?,
adlet, sædelig, *sedad, *sedog. Se og
Dannet; Artig, HMg. K—t Person,
dannet menneske.
Kultur (som Jordens), dyrkelse, -ning,
dyrkna(d), m., drift, hævd ; (2lanben§),
dyrkelse, dannelse, *daning, f. (som især
i sammens, ær næmmere sen dannelse,
sy. daning), ånds-dann., oplysning, op
dragelse, »for«ædling ; sed-nsevd, f. (e’ -e),
Lm., *seding, 1., sedskap(e’), Lm.;
ve(t)smon(i), Lm., vet-hævd (i-e), Lm.,
*opseding(e’), Lm.; odling (N. M. Pet.,
H. D., L. Kof.; sv. odling, o: dyrkn.,
dannelse); fræmsteg: skik, folke-s. ( faa
Stik pllll ftø"); dyrket ånd; ands-liv.
Jfr. under Dannelse. K., også avl:
Østers-avl. K. som Udbytte, ånds
arbeide, ånds-dannelse (f. e. den romerske).
Kulturfolk, odlings-f.? daninF3-f.? ånds
folk.
Kulturhistorisk (o : kulturlig), sedskaple^e’).
I_,m.
KultnrinftitntioN, IZere vZerk; lZerdoms-sZete
(?r. «., lt. v.), skole.
Kulturlivet, andøvet.
Kultnrfvrog, odlin^s-inal ? ands-mal, sedin^s»
!N.? *3edin^, ?: Dannelfe, Opdragelse,
Tilvcrnnelse til gode Scrder". K. (mod
sat bare talte Sprog?), dok-mal.
Kultus (fr. culte, ess. Dyrkelse), ssuds-dyr
kelse; kirke>skik, k.>t)eneste.
Knltusminifter, kirke-kon^s- (liks-, stats-)
rad el. dåre kirke-rad? Nrkerad (en,
ikke et) nZevner intet om skolen, som
kirke-raden styrer; men det ss^ da Kul
tusm. neller ikke.
KultUsminifterinm, kirke-stvrelse, -styre.
Kum(me) (holl. Komme, n. s. Kumme), ess.
dvp skal Hfr. Sppllum), kjser (2: kar,
n.) (e), n., kop’, m., bejtel, m. (»ssl. n.
beytill?*); (under Post el. Springvand),
jfr. kjær(e), n. (kar, n.), så, m., vats»
så, alle(o), f. Jfr. K. af helt Trceftykke,
nu, m. (no, nuv), n»le, f. (nale, o),
drv(dj)e, f., tro, f., *vas’-tro, kupe, f.,
kule, f., paut, m., *stok\ Sv. *no
Sifceit ©loal af Stentoi, kop’. Jfr
Bcrkken.
Kummen (carum carvi; it. og fr. carvi),
karvi, n. (karve, m., karv, n., Kårvik).
Kummer (t. Kummer), værk, m., *hug
værk, hug-sot’, f., *bringe-værk, il’-hu’g.
m., *ihug, ank, n., kur’, m., ku’r, m.,
varig sorg, græmmelse, n. Jfr. VekyM
ring.
Kummerlig, trång(o), *knap’ *fatig (av
kår), fatigsleg, nedarleg (»det gjæng ejn
n. gang»), *ann, armodsleg, armodsam.
Mk. »det gjæng på kneomc, 3:kummer
ligen. K. erncere sig. *tigge livet sit.
Jfr. Vanskelighet». K. leve, *harke, *bale,,
*skrape, *grave. K. Tilft., hark, n.,,
skarv, n.
Kummerfyg, *hug-sjuk, *hug-il’.
Kumulation, jfr. op-dor (-»burd*), m.,
opkast, n., oplag, n. Jfr. Masse, Dynge.
Kumulativ, opdyngende, sammenfattende.
Kumulere, dynge op; samle.
Kumulus, dynge, h’op ; top(mål), råke(o),
m. Gl. n. hroki. Sy. rage, raga.
Kun (ittun), *ikkje kon, *t>are, "°d2erre,
*ikkje dZerre, ikkje å’t, ikkje uta(n),
*ejnaste (Lm,), *ejne.
Kundbar (t. kundbar), *kunnug, -nig (gl.
n. kunnigr, SV. kunnig), *kjændt, viteleg
(o: Vitterlig; gl. n. vitanlessr). Gj»»re
k., gjære kunnisst (vitterligt), *lyse (-te)
*kun’-gjære. Gl. n. kunnr, o : bekjendt".
Kunde (t. Kunde), i * eg. kunning, m.,
kunne, m., o : Kjending, Bekjendt ; (Hand
lendes), keper ; handelsven(ner); (andres),
NNrinsss»ven(ner)?, søkende? *sekjar (mine,
dine osv.), Kunder have, n. sekning.
Kundgjere, *kungjære (sy. kungora),
*(-)kynne (kun sammensat : *forkynne).
Gl. n. kynna. I * håves *kun-gjord.
Kundgjprelse, *lysing, kungerelse, *kungjæ
ring (ssZerninssen nXmliss); *lysing, kun
gjæring (skrift, som kunger noget). I
sv. likeså, 1. og 2.
Kundflab, *kunskap (sy. kunskap), kynne,,
m. (dog bare i sammens.: *kynne-hus,
*hejm-kynne) : (Vidende om Noget), vis’
skap, m., vitskap, vetenskap, in. (i’),
«nyere Form". Jfr. Kyndighed, Viden
stab. Oplagt til at famle K. ; opmoerk
forn, vetsarn(i’). Jfr. Opvakt. Rig paa
K., *væl-lærd, *klok. Med ringe K.,
fåkunnig (også sy.; gl. n. fåkunnigr).
©Otttø for K., ve’t-sæmd(i’), f. I.M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
